Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget vælger løsning 2 og fastholder det nuværende serviceniveau i 2018 ved overførsel af 0,5 mio. kr. fra sundhedsområdets mindreforbrug i 2017

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender omprioritering af tre års besøg til besøg i barnets første leveår

Finansieringsmuligheder til spæd- og småbørnsområdet, mio. kr.

Bemærk, at der i 2019 og frem mangler 0,8 mio. kr. til opretholdelse af serviceniveauet for spæd- og småbørnsområdet, såfremt børnetallet stabiliserer sig på det nuværende niveau.

Sundhedsplejen består både af spæd- og småbørnsområdet samt skoleområdet. Årsagen til, at den eventuelle reduktion i serviceniveau anbefales i spæd- og småbørnsafdelingen er, at serviceniveauet på skoleområdet siden 2012 ikke har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da børnene ikke længere ses på hvert klassetrin, som det anbefales.

Sundhedsudvalget indstillede den 5. september 2017 til Byrådet, at der i budget 2018-2021 blev afsat 1 mio. kr. til Sundhedsplejen. Med denne tilførsel af midler ville udvalget kunne opretholde det nuværende serviceniveau på trods af kraftigt stigende børnetal, som følger af Rebild Kommunens vellykkede strategi for tilflytning.

Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen den 12. oktober 2017 at tilføre Sundhedsplejen 0,1 mio. kr. netto. Siden efteråret er der gennemført en effektivisering i Sundhedsplejen, som frigiver 0,1 mio. kr. Endvidere kan ressourcer afsat til 3-årsbesøg omprioriteres til ydelser indenfor det første leveår. Der er afsat 0,3 mio. kr. til dette i 2018. Således mangler der 0,5 mio. kr. til opretholdelse af det nuværende serviceniveau.

Til løsning af dette budgetproblem skitseres nedenfor 2 løsningsforslag, som Sundhedsudvalget skal tage stilling til. Først beskrives dog det nuværende serviceniveau.

Det nuværende serviceniveau i sundhedsplejen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunernes sundhedspleje gennemfører mindst 5 besøg i hjemmet i et barns første leveår. Det faglige indhold og besøgstidspunkterne er nærmere fastlagt i en vejledning ud fra grundig gennemgang af forskningsresultater omkring metoder og effekt.

Forskningen på området viser, at de helt tidlige forebyggelsesindsatser (under graviditeten og kort efter fødslen) giver de bedste langsigtede resultater for barnets og familiens udvikling. Sundhedsplejersker er specialuddannede sygeplejersker med særlig autorisation på baggrund af relevant erhvervserfaring og en 2-årig specialuddannelse. Årsagen til at netop sundhedspleje er så vigtig er, at de kommer i alle børns hjem i det første leveår og er specialuddannede i at opdage mikrotegn, som afslører forskellige faresignaler tidligt i barnets udvikling. De problematikker, som sundhedsplejen undersøger og afhjælper, har stor betydning for barnets videre udvikling og liv som voksen.

Sundhedsstyrelsen anbefaling – mindst 5 hjemmebesøg indenfor barnets første leveår:

1.  Barselsbesøg (senest 4-5 dage efter fødsel)

2.  Etableringsbesøg (indenfor 7 dage)

3.  2-3 ugers besøg

4.  2 måneders besøg

5.  4-6 måneders besøg

6.  8-10 måneders besøg

Rebild Kommune følger denne anbefaling, dog med den undtagelse, at 4-6 måneders besøgene som udgangspunkt afholdes som konsultationer i kommunens lokaler. Både på landsplan og i Nordjylland følger 2 ud af 3 kommuner anbefalingen.

Ud over besøg i det første leveår, så tilbyder flere kommuner et besøg i 2-3-årsalderen. I Rebild Kommune er der i 2017 og 2018 lavet en forsøgsordning med 3-årsbesøg. Da de anbefalede besøg i det første leveår er meget vigtigere for barnets udvikling end 3-årsbesøget, er det vigtigt, at ressourcerne til forsøgsordningen omprioriteres til barnets første leveår.

Med denne omprioritering indregnet, beskrives der nedenfor to løsninger på at fastlægge kommunens serviceniveau for sundhedspleje i 2018.

Løsningsforslag 1:

Serviceniveauet reduceres, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke følges. Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at fjerne 4-6 måneders konsultationen og 8-10 måneders besøget. Disse kan erstattes med telefonsamtaler på ca. 20 minutter, som forventes at skulle følges op med et besøg til hver 5. familie.

Ved 4-6 måneders konsultationen er der særligt fokus på overgang til anden mad end mælk, motorisk udvikling samt søvn- og spisemønstre. Når besøget fjernes vil der være øget risiko for fejlernæring, overvægt, dårlig tandstatus, forsinket motorisk udvikling. Dertil er der risiko for, at børn med genetisk betingede syndromer, skæve kranier, hjertesygdomme og medfødt forsnævring af mavesækken vil blive opdaget for sent. Endvidere kan det medføre dårligere relationsdannelse (herunder til søskende), samt uhensigtsmæssig døgn- og dagsrytme, som ud over barnets udvikling også er meget vigtig for familiens trivsel.

Ved 8-10 måneders besøget er der særligt fokus på barnets overgang til familiens mad, søvnmønster og sprogudvikling. Dertil er besøget vigtigt i forhold til vejledning omkring overgang til daginstitution. Risici ved at fjerne besøget vurderes at være, at der ikke etableres hensigtsmæssige vaner omkring mad og måltider, og at tegn på motorisk, sproglig og psykisk fejludvikling ikke ses af sundhedsplejen, da de først bliver tydelige her. Når disse tegn ikke identificeres og afhjælpes, kan det få store konsekvenser for barnets udvikling.

Hvis de to ydelser fjernes, ses barnet som udgangspunkt ikke af sundhedsplejen før ved indskolingen i det 6. leveår. De eneste faste sundhedsundersøgelser i den mellemliggende periode er de forebyggende børneundersøgelser hos egen læge, som ca. 60% af børnene deltager i. Gennem disse lægeundersøgelser, samt de telefonsamtaler, som med dette forslag indføres i stedet for besøg/konsultation, vil en del af børnenes problematikker blive identificeret og afhjulpet. Der vil dog være en restgruppe, som ikke identificeres ved telefonsamtalerne eller ved lægebesøgene. For denne restgruppe vil det få betydelige konsekvenser for børnenes udvikling at fjerne ydelserne. Forskningen viser, at dette på længere sigt vil betyde øgede omkostninger til dagtilbud, skole og sociale ydelser for kommunen.

Løsningsforslag 2:

Sundhedsudvalget kan afsætte 0,5 mio. kr. i 2018 af det forventede mindreforbrug på sundhedsområdet i 2017 til at fastholde det nuværende serviceniveau, såfremt børnetallet ligger på det forventede niveau. Dermed vil Rebild Kommune fortsat følge til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Løsning 2 gælder kun i 2018, da den finansieres af overførte midler. Dette betyder, at der ved vedtagelsen af budget 2019-2022 igen vil skulle tages stilling til, om serviceniveauet skal fastholdes.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på voksenhandicapområdet december 2018

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for januar 2018 på voksenhandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

• Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
• Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
• Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon

Det primære fokusområde i januar 2018 er opfølgning.

På voksenområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er valgt med udgangspunkt i Servicelovens § 85 – bostøtte i eget hjem, Servicelovens § 107 midlertidigt botilbud, Servicelovens § 108 botilbud og Servicelovens § 104 aktivitets og samværstilbud. 

VUM (voksenudredningsmetoden):

Der er tale om grundige og gennemarbejdede VUM udredninger og analyser i sagerne. VUM anvendes i alle sager der denne gang er valgt ud. Udredningerne bygger på samtaler med borgeren og/eller observationer og samtaler med pårørende, værger og de medarbejdere på der arbejder hos, med og for borgeren. Dette er med til at sikre at borgeren inddrages uanset kognitivt funktionsniveau 

Handleplaner:

Handleplanerne er generelt set gode. Både mål og indsatsmål er tydelige, og angiver retning for indsatserne, og er dermed med til at sikre det fortsatte udviklingsarbejde for borgeren. Det kniber derimod fortsat med varigheden af målene, ligesom det i et par sager ikke er tydeligt om handleplanen er fremsendt til borgeren sammen med afgørelsen   

Afgørelser og serviceniveau:

I sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Begrundelserne for afgørelsen er kortfattede, konkrete og individuelt funderede. I et par sager vurderes, at det ville være gavnligt med en lidt længere begrundelse. 

Opfølgning:

Der er rettidig opfølgning i alle sager og kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager  

Kritikpunkter:

I et par sager vurderes, at journalføringen kunne være mere omfattende. Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver ligesom læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i børnehandicapteamet.