Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at TeleCare Nord, på vegne af kommuner og regionen:

a) Vælger en ny telemedicinsk løsning og indgår kontrakt med leverandør  

b) Gennemfører udbud af serviceydelser og patientudstyr og indgår kontrakt med leverandør

c) At økonomien indarbejdes i Center Pleje og Omsorgs budget for 2019.

Økonomi

De nye telemedicinsk løsninger påvirker TeleCare Nords løbende driftsøkonomi. Økonomien er uafklaret indtil udbuddenes afslutning, men der indarbejdes et estimat for opdriften i den budgetbrik, der fremsendes til region og kommuner vedrørende TeleCare Nords løbende driftsbudget 2019. Stigningen opstår, fordi det nuværende driftsbudget ikke indeholder omkostninger til lokal genanskaffelse af patientudstyr, og fordi den nuværende telemedicinske løsning er open source og derfor licensfri. De 35 mio. kr. der er afsat i økonomiaftalen dækker fælles investeringer i telemedicinsk løsninger, men ikke den løsning, der retter sig mod borgeren og patientudstyret. Et forsigtigt overslag er opgjort til en stigning på ca. 6 mio. kr. Serviceydelser inkl. en leasingaftale for patientudstyr til 1400 borgere udgør skønsmæssigt en stigning på 5 mio. kr. Den telemedicinske løsning udgør skønsmæssigt en stigning på 1 mio. Ovenstående estimater vil løbende blive valideret ligesom der er et fortsat og vedvarende fokus på at optimere det telemedicinske set-up og de tilhørende arbejdsgange. Et løft på 6 mio. kr. pr. år vil resultere i en omkostning på 150.071 kr. for Rebild Kommune beregnet i forhold til det nuværende fordelingsprincipper. Ovenstående estimat medtager ikke engangsomkostninger til overgang fra gamle og implementering af nye løsninger og serviceydelser. Det antages, at disse omkostninger kan afholdes indenfor TeleCare Nords eksisterende økonomi.

Omkostningen på 150.071 indarbejdes i Center Pleje Omsorgs budget for 2019

Sagsfremstilling

I Nordjylland er telemedicin til borgere med KOL et ordinært tilbud i drift. Tilbuddet drives, efter en politisk beslutning i 2015 i alle nordjyske kommuner og region af en fælles telemedicinsk servicefunktion, TeleCare Nord. TeleCare Nord har, på vegne af de nordjyske kommuner og regionen, ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af det samlede telemedicinske set up gennem løbende konkurrenceudsættelse og optimering. Tilbuddet anvender den løsning og det patientudstyr, der blev anskaffet i storskala projektet TeleCare Nord 2012-2015. Den nuværende løsning blev udviklet som open source og kan ikke videreføres. Den nuværende aftale om service og logistik udløber i 2018, og patientudstyret er forældet og skal udskiftes. Derfor skal Nordjylland, for at indfri økonomiaftalerne om telemedicin til borgere med KOL, anskaffe en ny telemedicinsk løsning og indgå en ny aftale om serviceydelser og patientudstyr.

Telemedicinske løsninger

Alle landets regioner og kommuner har tilsluttet sig et fælles udbud for telemedicinske løsninger (FUT). Der er i den seneste økonomiaftale afsat 35 mio. kr. til løsningerne. De 35 mio. dækker ikke den løsning, der retter sig mod borgeren, som derfor skal finansieres lokalt af region og kommuner i fællesskab. Når udbuddet er afsluttet, skal der vælges en ny løsning i Nordjylland. Dette forventes at kunne ske omkring september 2018.

Service, logistik og patientudstyr. TeleCare Nord skal udbyde opgaven med serviceydelser, som omfatter leasing af udstyr, klargøring og logistik af patientudstyr til telemedicin. Udbuddet skal erstatte den nuværende aftale, som udløber i 2018, og imødekomme behovet for at udskifte det eksisterende patientudstyr primo 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Rebild Kommune deltager sammen med de øvrige nordjyske kommuner og region Nordjylland i det fælles projekt TeleCare Nord, som er et tilbud til KOL borgere om at få hjemmemonotorering og dermed mere tryghed i hverdagen. Projektet er overgået til drift.

En ny telemedicinsk løsning, anskaffet via det fælles nationale udbud og et nordjysk udbud om service, logistik og patientudstyr er en forudsætning for at indfri økonomiaftalen og videreføre tilbuddet i Nordjylland.

Beslutning

Sundhedsudvalget vælger løsningsforslag 2 og ønsker at anvende 157.877 kr. af finanslovsmidlerne.

Sundhedsudvalget ønsker desuden, at forvaltningen undersøger formalia i processen om finanslovsmidlernes udmøntning til fremlæggelse på næste udvalgsmøde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om valg af løsningsforslag samt hvor stort et beløb af finanslovsmidlerne der eventuelt skal anvendes på klippekortordningen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0