Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning, idet Sundhedsudvalget anerkender, at området er svært økonomisk styrbart.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Økonomi

Forventningen på nuværende tidspunkt til udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde for 2018, er et udgiftsniveau i lighed med år 2017.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om det forventede regnskab for det specialiserede voksenområde for 2018

Samlet er der i 2018 et budget på 113,1 mio. kr. eksklusiv overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2017 en negativ overførsel til 2018 på 1 mio. kr., så budgettet for 2018 nedsættes til 112,1 mio. kr. Til sammenligning var budgettet i 2017 på 108,4 mio. kr. inkl. overførsel fra 2016.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 111,0 mio. kr. og der er hermed 2,1 mio. kr. tilbage af budgettet for 2018 før overførsel. Beløbet skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager, afgange i løbet af året. Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug, på nuværende tidspunkt. Tilgang, ændring i eksisterende sager, og afgang i årets løb, kan derfor have stor indflydelse på disponeringen. Til sammenligning var der i februar disponeringen for år 2017 disponeret 110,7 mio. kr., og det forventet regnskab for 2017 endte på 114,2 mio.kr. En stigning fra disponeringen i februar 2017 til det forventede regnskab 2017 på 3,5 mio.kr.  Set over de seneste 5 år, har disponeringen i februar altid ligget under det endelige regnskab for året, svingende fra 1,7 mio.kr. til 7,8 mio.kr., en udvikling der også må forventes i år 2018.

Udgifterne på området har været stigende de seneste år, dog mest markant i år 2017, en stigning på 7,3 mio.kr. i forhold til regnskab 2016. På den baggrund er der iværksat en handleplan på området.

I forbindelse med regnskab 2017 er refusionen for særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde endeligt opgjort. Der var i 2017 32 sager som opfyldte kriterierne for særligt dyre enkeltsager. Kriteriet for en særlig dyr enkeltsag på det specialiserede voksenområde er, at udgifterne efter serviceloven er over 1.030.000 kr. årligt (2017-niveau) samt at borgeren skal være under 67 år. Der er 25% refusion for udgifter der ligger over 1.030.000 kr. og 50% refusion for udgifter der ligger over 1.930.000 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Der er pr. februar 2018 disponeret 111,0 mio. kr. af budgettet på 113,1 mio. kr. Dermed er der 2,1 mio. kr. tilbage til tilgange, afgange og ændringer af indsatser resten af året. Sidste år ved samme tidspunkt var der disponeret 110,7 mio. kr. ud af budgettet på 109,4 mio. kr. eksklusiv overførsel. Regnskab 2017 viser et samlet nettoforbrug på 114,2 mio. kr. Der var år 2016 overført et merforbrug på 1 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2017 viser et merforbrug på 5,8 mio. kr. Der forventes på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau i 2018 svarende til 2017. Vi forventer endvidere en negativ overførsel fra 2017 på 1 mio. kr.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager økonomiopfølgningen til efterretning.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0