Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at arealet 2e, Nøragergaard, beliggende Sortebakken i Nørager overdrages vederlagsfrit til Naturstyrelsen, med henblik på bynær skovrejsning samt at borgmesteren bemyndiges til at færdiggøre aftalen.

Økonomi

Arealet overdrages vederlagsfrit til Naturstyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrund for projekt:

Rebild kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland, en løbende kontakt omkring Naturstyrelsens forvaltning af statens skove og naturarealer i Himmerland. Dette både i forhold til drift og udvikling af skovarealerne, etablering og drift af rammerne for friluftsliv samt naturvejledning.

I forbindelse med kommunalreformen overgik kompetencen til at udpege områder til nye skove, til kommunerne. Disse udpegninger er sket i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen og nærmere konkretiseret i planstrategi 2015:

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til udlægning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Det statslige mål er blandt andet, at skovlandskaber skal udgøre 20¬-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration. Det er målet, at nye skovområder primært skal lokaliseres optimalt i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed. Skovrejsning tjener flere formål - fremme af friluftsliv, biologisk mangfoldighed og miljøbeskyttelse.

Områder med særlige væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelig med skovrejsning udlægges som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

For Rebild kommunes vedkommende er der i kommuneplan 2013-2025 udpeget de i bilaget viste  arealer.

Beskrivelse af projekt:

I forlængelse af Nørager skov, ses der en fælles interesse mellem Naturstyrelsen og Rebild Kommune om at udvide med ny skovrejsning. Dette skal ske på areal, ejet af Rebild kommune, beliggende Sortebakken i Nørager, nærmere bestemt matrikelnummer 2e og udgør 58.959 m2. Det pågældende stykke er pt. forpagtet ud. Forpagtningsaftalen kan opsiges inden 1. september, med virkning fra 31.12 samme år.

Den nærmere udformningen af skovrejsningen aftales nærmere mellem Naturstyrelsen, Rebild kommune og brugerne, herunder fx valg af hjemmehørende træarter m.v.

Der ses på muligheden for, at tilplantningen kan ske som en del af Rebild kommunes klimauge, hvor skolebørn skal med ud og plante den nye skov.

Tidsplan:

Naturstyrelsen vil umiddelbart efter overdragelsens gennemførelse, gå i dialog med interessenterne omkring ønsker for arealets fremtidige anvendelse i rekreativt øjemed.  Alt efter arealets beskaffenhed vil Naturstyrelsen straks gå i gang med klargøring med henblik på tilplantning.

Hjemmel til overdragelse uden udbud:

Hjemmel til overdragelse uden udbud, fremgår af "Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme", § 2, stk. 2 hvorefter offentligt udbud kan undlades ved

salg til staten.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I forbindelse med projekt vedr. bynær skovrejsning, indstilles det, at  Rebild kommune som led i projektets gennemførelse, vederlagsfrit overdrager kommunalt areal til Naturstyrelsen Himmerland. Beslutning herom træffes af Økonomiudvalget.

Beslutning

Ansøgningen imødekommes.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter om ansøgningen kan imødekommes eller om pengene skal kræves tilbagebetalt.

Økonomi

Såfremt pengene skal tilbagebetales, vil Rebild Kommune få en indtægt på 100.000 kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0