Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Oversendes til budgetdrøftelserne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget drøfter forslag til tilvejebringelse af råderum på 1%
at Økonomiudvalget drøfter udfordringer

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget havde på mødet i maj en indledende drøftelse af udvalgets budget for 2018-21 med særlig fokus på tilvejebringelse af råderum på 1 % inden for udvalgets område.

I nærværende sag er der udarbejdet konkrete forslag til mulige råderumsreduktioner indenfor økonomiudvalgets område, ligesom der fremlægges en oversigt over udfordringer på udvalgets område.

Råderum

Økonomiudvalgets andel af et råderum på 1% udgør ca. 2,2 mio. kr. og der er udarbejdet diverse forslag med et provenu i 2018 på ca. 2,6 mio. kr. stigende til 2,8 mio. kr. i 2019-21. De enkelte forslag er nærmere beskrevet i bilag til sagen.

Udfordringer

Der er samtidig udfordringer indenfor økonomiudvalgets område. Nogle af de udfordringer, der presser sig på, er listet nedenfor. Der er ikke tale om en udtømmende liste, og der kan derfor være flere udfordringer, som vil blive forelagt når basisbudgettet ligger færdig til august.

 De enkelte udfordringer er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. Det bemærkes at udfordringen vedrørende almene boliger / indskud i landsbyggefonden ikke er en drifts eller anlægsudfordring, men en finansieringsudfordring.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget og Byrådet tager beretningen til efterretning
at Økonomiudvalget og Byrådet godkender årsregnskabet for 2016 endeligt i henhold til den kommunale styrelseslov § 45, stk. 2.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med de dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetning nr. 10 for 2016 den 15. juni 2017. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket sker ved at beretningen vedhæftes dagsordenspunktet som udsendes inden den 22. juni 2017.

Den overordnede konklusion i beretning nr. 10 er:

"Konklusion

Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet.

Vi har forsynet årsregnskabet med følgende påtegning uden forbehold og med fremhævelse af følgende forhold vedrørende revisionen:

Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. medtaget det af byrådet godkendte resultatbudget for 2016 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2016. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision."

Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne IT-kontroller, og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, forretningsgange for regnskabsaflæggelsen, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, lønninger og vederlag, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet (affaldshåndtering afvikles i kommunen), låneoptagelse og revision af de sociale regnskaber. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.

Revisionen har på "området tabt arbejdsfortjeneste samt merudgifter til børn og voksne" foretaget gennemgang af personsager og fundet sager med fejl, speciel i beregning af timeløn og pension. Center for Familie og Handicap har anmodet revisionen om en udvidet revision af samtlige sager, samt en opkvalificering af en medarbejder på området. Arbejdet blev færdig i begyndelsen af juni 2017, og kommunen anvender nu en systematisk metode til at beregne sagerne, som revisionen har gennemgået og fundet i orden.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0