Nørresundby Boligselskab ønsker at opføre 10 almene familieboliger på adressen Veggerbyvej 31b i Suldrup, som i lokalplan 89 er udlagt til boligformål.

Boligerne er planlagt opført som tæt/lav, ialt 10 boliger a 94 m2.

Det er ved nærværende godkendelse af Skema A antaget at projektet kan rummes indenfor nuværende lokalplan. Der er ikke taget stilling til bebyggelsens placering, udformning og arkitektoniske udtryk m.v.

Rebild kommune ønsker som led i dens vision om "Et sundt liv i en sund kommune" at motivere bygherrene til at indtænke dette i deres projektforslag, som fremsendes i forbindelse med godkendelse af skema B. Konkret er dette formuleret som:

"At bo og leve sundt kan umiddelbart syntes at være et personligt valg, men de boliger og boligområder vi bor i former os. Derfor er nybyggeri en vigtig del af at skabe rammerne for ”det gode liv”. Bygninger lever længere end mennesker, hvilket gør det endnu vigtigere at bygge godt.

Byggeri til almene boliger skal være bæredygtigt. Med det mener vi økonomisk, social og miljørigtigt byggeri.

Det økonominske hensyn sikres af interessen og efterspørgslen for at opføre almene lejeboliger. Det miljømæssige sikres med de gældende krav i BR2015 i forhold til isoleringskrav m.v. endvidere vil vi have projekter som aktivt indarbejder klimatilpasningselementer. Det kan være grønne tage, lokal anvendelse af regnvand og som minimum nedsivning på egen grund. Materialevalget skal tage vidtgående hensyn til omgivelserne og beboerne ved ikke at indeholde eller frigive miljøfremmede stoffer.

Udenomsarealerne skal så vidt muligt bevare og fremme biodiversiteten, således at der arbejdes med løsninger som direkte målrettes flora og fauna.

Det sociale element sikres ved at bygningerne designes således at de faciliterer fælleskab eller som minimum at beboerne med områdets indretning mødes og har fælles arealer der evt. skal vedligeholdes. Der må gerne være interaktion på tværs af alder og andre kulturskel." 

Anskaffelsessum og finansiering juni 2017:

Anskaffelsessum: Indekslån (88%): Kommunal grundkapital (10%): Beboerindskud (2%): Kommunal garanti (1):

Kr. 17.860.000 Kr. 15.716.800 Kr. 1.786.000   Kr. 357.000     Kendes ikke

(1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes

senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten.

Anskaffelsessum/kvm.:

Den samlede anskaffelsessum pr. m2 er på 19.000 kr.

Huslejen:

Den årlige husleje pr. m2 er i ansøgningsmaterialet beregnet til 874 kr., heraf udgør kapitaludgifterne 580 kr. og de øvrige driftsudgifter 295 kr. ekskl. forsyningsudgifter.

Huslejeniveauet ligger på niveau med nyt lejlighedsbyggeri centralt beliggende i Støvring.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter om det overfor byrådet anbefaler at give tilsagn om godkendelse af skema A

Rebild Kommune ejer et areal på 42.665  m2 umiddelbart øst for banegården i Støvring. Arealet er dermed særdeles centralt beliggende, og disponeringen af det kan få en stor betydning for udviklingen af Støvring by. Situationen åbner dermed en unik mulighed for at byrådet

Der skal på den baggrund træffes et politisk valg om, hvorvidt arealet skal sættes til salg, hvorefter en investor står for udviklingen og den konkrete disponering af arealet indenfor rammerne af kommuneplan og lokalplan, eller om der er politisk ønske om at iværksætte en visionsproces med parallelopdrag, hvor byrådet på baggrund af input fra interessenter i højere grad definerer, hvad der skal ske på arealet.

Fordelen ved et salg hurtigst muligt til en investor er, at processen er enkel og hurtig. Grunden kan sættes til salg, så snart rammelokalplanen er vedtaget, forventeligt april 2018. Der vil hurtigt komme både en indtægt til kommunekassen ved salg og der vil hurtigt komme byggeri og dermed bosætningsmuligheder på arealet.

Fordelen ved en visionsproces og et parallelopdrag er, at byrådet i højere grad får mulighed for at præge udviklingen af arealet - både hvad angår kvalitet og bebyggelseskarakter. I en visionsproces vil det være muligt at inddrage grundige analyser af bosætning og mange vigtige interessenter f.eks.

- Støvring Handelstandsforenings vurdering af, hvad der bedst understøtter et stærkt handelsliv i Støvrings centrum

- Potentielle investorers vurdering af, hvilke boligtyper, de vurderer, at der vil være markedsmæssig mulighed for at sælge eller udleje

- Borgere og foreningslivets ønsker til udviklingen af byens liv

-  De unge i byen

-  Ældrerådet

-  Lokalrådet

-  Erhversrådet

-  Andre relevante interessenter

Herefter vil byrådet kunne formulere en vision for udviklingen af området som ramme for et parallelopdrag. I et sådant opdrag vil byrådet kunne indbyde f.eks. tre konsortier til at komme med deres forslag til de konkrete løsninger, der indfrier visionen. Rebild Kommune vil i denne model betale konsortierne for at komme med oplæggene – og kommunen vil til gengæld eje resultatet og være frit stillet til at sammensætte den endelige plan for området med de momenter fra de indkomne forslag, som byrådet ønsker at fremme. Desuden skal der i visionsoplægget tages stilling til i hvilket omfang vi selv udfører veje, varme, niveaufri skæringer, pladser, regnvandsbassiner osv.

En visionsproces med parallelopdrag vil betyde, at kommunen skal investere i udviklingen af området. Et overslag på omkostningerne vil være, at der udover det, der kan finansieres indenfor eksisterende rammer vil være brug for 200.000  kr. til visionsprocessen og 3x200.000-250.000 kr. til tre konsortier for at komme med konkret og gennembearbejdede ideer til områdets udvikling. Udgifterne i 2017 vil kunne finansieres af forventet mindreforbrug på andre områder, mens der i 2018, hvor hovedvægten af udgifterne vil ligge, vil være brug for at afsætte midler på budgettet.

Det er samtidigt på baggrund af erfaringer fra andre kommuner forventningen, at der kan opnås en tilsvarende højere pris for det udviklede areal, når private investorer ikke i vidt omfang skal afholde de samme udviklingsomkostninger.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget igangsætter en visionsproces med parallelopdrag som skitseret.