Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ser frem til at følge projektet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Inden for rammen af Bibliotekets budget. Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har tildelt 1,2 mio. kr. til formålet. 

Sagsfremstilling

Biblioteket deltager i et toårigt projekt med det overordnede formål at få flere læsere. 

Projektets målgruppe er "Den travle familie" og "Hverdagsdanskeren", som gerne vil læse, men som har udfordringer med at finde den nødvendige tid i en travl hverdag. Den udfordring vil biblioteket i den kommende tid udvikle konkrete metoder til at løse. 

I projektforløbet udvikles formidlingsmetoder, tæt på målgruppen. Til det formål vil biblioteket indgå et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder for at teste metoderne i samarbejde med virksomhedernes medarbejdere. Der evalueres undervejs og der vurderes på, om tiltagene har den ønskede virkning i forhold til at skabe tid til fordybelse og læsning i de medvirkendes travle hverdag. 

I udførelsen af projektet er Institut for Fremtidsforskning tilknyttet. 

Succeskriteriet for projektet vil være, at deltagerne reelt flytter tid fra andre aktiviteter til læsning og at de oplever at øget læsning skaber øget ro og fordybelse i deres liv. 

Projektets metode kombinerer litteraturformidling med stress- og hjerneforskning og det forventes, at projektet er et metodisk eksempel på hvordan litteraturformidling og læsning kan kobles til feltet omkring kulturens sundhedsfremmende potentialer.  

Projektet foregåri samarbejde med bibliotekerne i Vesthimmerland, Mariagerfjord og Brønderslev.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget tager "Statusrapport 2017 - Handlingsplan for Integrationspolitikken" til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 3. april 2017, pkt. 29:

Taget til efterretning.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 4. april 2017, pkt. 51:

Taget til efterretning.

Økonomi

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af de konkrete tiltag afholdes inden for fagudvalgenes egne rammer.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Integrationspolitik 2016-2020 blev vedtaget af Byrådet den 28. april 2016. Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken beskrives i fire temaer:

  • Modtagelse og bosætning
  • Børn og unge
  • Job og uddannelse
  • Seniorliv.

Politikken er vedlagt som bilag.

Politikken er implementeret med "Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018". Handlingsplanen beskriver de konkrete tiltag, der iværksættes for at sikre at målene i politikken nås. Med handlingsplanen er mål og de tilknyttede handlinger inden for de fire temaer konkretiseret, så det fremgår hvilke initiativer, der arbejdes med.

Forvaltningen har i februar 2017 foretaget en status på de konkrete handlinger, som er angivet i handlingsplanen. "Statusrapport 2017 - Handlingsplan for Integrationspolitikken" er vedlagt som bilag.

Status på de konkrete handlinger for politikkens fire temaer er, at tiltagene enten er gennemført eller under udarbejdelse. Et enkelt tiltag er udskudt på grund af omstændigheder udefra.

Det er forvaltningens vurdering, at der arbejdes målrettet og at vi er godt på vej til at indfri politikkens mål for alle fire temaer. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere tiltag for at nå i mål.

Næste årlige status, herunder en midtvejsevaluering med inddragelse af relevante interessenter gennemføres i foråret 2018. På baggrund heraf justeres handlingsplanen eventuelt. En slutevaluering foretages i 2020.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0