Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2017 er det besluttet, at taget på Bælum Hallen skal udskiftes. Bælum Hallen er i den forbindelse pålagt at overholde Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik, når der modtages tilskud til den konkrete anlægsopgave. Budgettet for projektet er under 3 mio. kr. excl. moms, og det er derfor efter Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik ikke nødvendigt at udbyde opgaven i offentlig licitation. Den lokale halbestyrelse kan i stedet vælge at indhente underhåndsbud på opgaven.

Hallens bestyrelse har i den forbindelse indhentet 6 tilbud og valgt det billigste:

  1. Svendsen Kongerslev
  2. Den Bette Tømrer
  3. Bjarne Brath
  4. Jensen Byg og Ejendomsservice, Bælum
  5. Aarestrup Tømrerforretning
  6. JK Tømrerfirma

Alle er optaget på Rebild Kommunes håndværkerliste.

Kontrakten tildeles i denne sag den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her Aarestrup Tømrerforretning A/S til pris 518.494 kr. inkl. moms. Grundlaget for kontrakten er AB 92 og der stilles garanti af den valgte entreprenør. Den valgte leverandør skal overholde en arbejdsklausul i overensstemmelse med ILO konvention 94. Der stilles på grund af projektets størrelse ikke krav om anvendelse af uddannelsesklausuler eller andre sociale klausuler.

Bælum Hallen forventer, at taget er lavet, inden den indendørs sæson starter i august.  

Jf. kompetenceplanen for udbud skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende udbud og vilkår for underhåndstilbud og tidsplan.
Forvaltningen vil fremadrettet følge denne procedure ved halvedligeholdelsesprojekter (300.000 kr. til 3 mio. kr.).

 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I forbindelse med udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2017 er det besluttet, at taget på Bælum Hallen skal udskiftes. Hermed orientering om valg af leverandør.  

Beslutning

Drøftet. Projektet oversendes til budgetforhandlingerne.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel finansiering.

Økonomi

Bestyrelsen har fået udarbejdet skitser og økonomisk overslag på de ønskede moderniseringer, som lyder på 730.000 kr. eksl. moms. Bestyrelsen ansøger Rebild Kommunes byråd om fuld finansiering til projektet

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra bestyrelsen af Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager, der arbejder på en modernisering og udbygning af Kig Ind.
Bestyrelsen ønsker deres projekt drøftet i udvalget og ansøger om støtte til projektet.

Om projektet
Vedlagt er ansøgning, budget og skitser indsendt af bestyrelsen. Af materialet fremgår det, at bestyrelsen ønsker et nyt og større depot og scene på i alt 35m2 og en udvidelse af eksisterende køkken med 10m2.
Kig Ind oplever et stigende aktivitetsniveau med ca. 400 ugentlige brugere i højsæsonen, og ønsker at fastholde de mange aktiviteter og gøre arbejdsgangene mere hensigtsmæssige for både brugerne og bestyrelsen. Det er bestyrelsens vurdering, at en modernisering af køkkenet med 10m
2, der udgør det nuværende depot, vil udgøre en væsentlig forbedring ved især større koncerter og fester.
Endvidere vil et nyt depot og fast scene på i alt 35m
2 ved norgavlen af salen frigøre plads til flere gæster.

Anlægsbudget

Bestyrelsen har fået udarbejdet skitser og økonomisk overslag på de ønskede moderniseringer, som lyder på 730.000 kr. eksl. moms. Bestyrelsen ansøger Rebild Kommunes byråd om fuld finansiering til projektet.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra bestyrelsen af Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager, der arbejder på en modernisering og udbygning af Kig Ind.
Bestyrelsen ønsker deres projekt drøftet i udvalget og ansøger om støtte til projektet.

Beslutning

Drøftet. Projektet oversendes til budgetforhandlingerne.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0