Hovedtrækkene i retningslinjerne for talentudviklingspuljen
I Rebild Kommune arbejder vi med talentudvikling udfra et holistisk- økologisk perspektiv. Med udgangspunkt i viden fra bl.a. dansk forskning tror vi på, at dette er det mest produktive perspektiv at anlægge på området. Dette perspektiv fører frem til et bredt ansøgerfelt. Indenfor dette ansøgerfelt gives til miljøer og ikke til enkeltpersoner.
Målgruppen for indsatsen og udgifterne skal være rettet mod talentudvikling af personer i alderen cirka 8 til 25 år. Der er 1 årlig ansøgningsfrist, som er sat til 1. maj. Dvs. at Kultur- og Fritidsudvalget behandler indkomne ansøgninger, og giver bevilling eller afslag, på deres møde i juni.
Der er ikke sat begrænsninger på, i forhold til hvilke typer af udgifter, der kan søges til. Der kan således søges til alle typer af relevante udgifter. Alle udgifter skal dog kunne begrundes i relation til talentudvikling og kunne dokumenteres. Udgifterne skal i sagens natur kunne henledes direkte til særlige udgifter forbundet med talentudvikling og/ eller skabelsen af miljøer og rammer, der skaber grobund for nuværende og kommende talenter. Dvs. at der skal være tale om udgifter, der ikke normalt ville betragtes som almindelige driftsudgifter/ aktivitetsudgifter i foreningslivet i forbindelse med breddearbejde.
Desuden stiller retningslinjerne krav om, at ansøger skal være:
1) En der arbejder professionelt og engageret med talentudvikling eller ønsker at komme til det, og som i den forbindelse kan dokumentere ekstra udgifter/ omkostninger forbundet hermed.
2) En, der via deres talentudviklingsarbejde brander Rebild Kommune på en relevant og positiv måde, og tjener som en inspiration/ katalysator for breddeidrætten eller borgere generelt.
3) En hvor enten udøver eller forening/ ansøger har bopæl/ er hjemmehørende i Rebild Kommune.
Retningslinjerne siger endvidere, at ansøgninger på under 10.000 kr. eller på over 75.000 kr. afvises. Minimumsgrænsen på 10.000 kr. er tænkt som en bagatelgrænse. Dvs. at hvis et talentudviklingsforløb, initiativer eller projekt har samlede udgifter under 10.000 kr., forventes det, at foreningen eller aktøren kan løfte dette uden støtte. Maximumgrænsen på 75.000 kr. er sat for at signalere, at man ønsker, at puljen kommer en række ansøgere til glæde. Dvs. at puljen skal fordeles ud på flere aktører og grupperinger.
Puljens retningslinjer er vedlagt som bilag.
Indkomne ansøgninger til 2017 puljen
Der er indkommet 5 ansøgninger:
Ansøger
|
Søger til
|
Samlet budget kr.
|
Ansøger puljen om kr.
|
Øster Hornum Fitnessforening og Øster Hornum Gymnastik
|
Uddrag fra ansøgning: "Kravene til sikkerheden i træningen og udøvelsen øges yderligere, når senior indsatsen øges. Derfor er styrketræningen sat ekstra i fokus, idet seniorerne springer længere og højere. Derfor er der et ønske om, at en del af træningen ( 2 - 3 gange ugentligt) kan foregå i Fitnesscenter.
Derfor vi vil gerne søge om penge til medlems skab i ØhFitness for talenterne."
Dvs. der søges om støtte til årsmedlemsskab til “ØHKometernes”, ialt 15 udøvere.
|
25.500
|
22.500
|
Rebild Taekwondo Klub
|
Uddrag fra ansøgning: "Vi ønsker at styrke talentudviklingen indenfor teknik- og kamp for børn og unge; begge er områder med konkurrencer og mulighed for vækst til eliteplan på landsniveau.
Vi har ikke træner ressourcerne til at gøre dette alene, men har mulighed for at sende vores unge mennesker (mellem 10-18 år) til Aalborg for talentudvikling (Aalborg Soobak Taekwondo klub), hvor de har special hold for teknik og kamp, som tager fokus på at nørde i disse retninger og delta-ge i konkurrencer rundt i landet.
Vi har også derigennem mulighed for at trække en træner fra Aalborg ned til os ind imellem, som har fokus på en af disse to områder.
Vi har også, via samarbejdspartner på Sjælland, ligeledes mulighed for at løfte de unges taekwondo niveau via flere trænings weekender, som er godkendt af Dansk Taekwondo Forbund (DTaF). Disse sjællandske trænere har også tilkendegivet, at de er villige til at tage til vores klub og undervise en gang imellem.
Der vil være omkostninger tilknyttet ift.: Transport, trænerbesøg ift. forplejning eller evt. løn., udvidet lokale udgifter, da vi også ønsker at leje os ind til flere timer i Skørping Idræts center, når vi har mulighed for at trække træner ressourcer til vores egen klub, udgifter til hapkidoudstyr til klub-regi (f.eks nunchaku, træsværd)."
|
29.000
|
29.000
|
Støvring IF Foldbold
|
Uddrag fra ansøgning: "I foråret 2017 påbegynder Støvring IF Fodbold en “entusiasttræning”, der er et tilbud om en ekstra ugentlig træningsgang for både de dygtige og de ihærdige drengespillere. Der er umiddelbart ikke noget krav om et bestemt niveau, vores mål er derimod at kunne løfte specielt det tekniske niveau hos alle deltagende spillere, til glæde for de relationer de indgår i, i holdsammenhænge og selvsagt også individuelt.
For pigespillerne startede der sidste år "teknikskolen" og det er vores håb at kunne vidensdele på tværs af både årgange og køn, med den erfaring der er draget det sidste år. Vi arbejder hele tiden på at skabe større og større klubmæssig sammenhæng både imellem køn og årgange, hvilket vi håber og tror, at denne entusiasttræning vil bidrage positivt til. Vore trænere er i forvejen spændt hårdt for og vi vil hvis vi tildeles midler, som en yderligere gulerod at få interne og eksterne trænerkapaciteter til at træde til ved entusiasttræningen i efteråret 2017. Vi vil således have mulighed for at aflønne f.eks. vores Jyllandsserie-træner eller vores U19-træner for at påtage sig nogle af disse ekstra træningspas - på tværs af køn og alder. Udefra er det tanken at hyre en træner fra vores samarbejdspartner, AaB,til også at forestå nogle træningspas."
|
20.000
|
20.000
|
Støvring IF Foldbold
|
Uddrag fra ansøgning: "Vi har i 2016 og 2017 hyret en Børne og ungdomskonsulent fra DBU. Han skal hjælpe os med at sikre en faglig og personlig udvikling hos trænerne i Pigeafdelingerne. Vi har primært fokus på afdelingerne U7-U11. I en klub som vores med meget store børne- og ungdomsafdelinger er det af afgørende vigtighed til stadighed at højne det faglige niveau hos vore trænere. Herved håber vi fortsat at kunne skabe forudsætningerne for en gode udvikling for SIF Fodbolds pigeafdelinger. Pigefodbolden blomstrer i SIF Fodbold og det skulle den gerne blive ved med! Pigeafdelingerne i SIF Fodbold er blandt de største i Nordjylland. Vi er en ambitiøs breddeklub, som på såvel pige- som drengesiden samarbejder med AaB . Vi modtog i 2016 tilskud til første halvdel af projektet.
At højne træningsniveauet for alle piger og øge muligheden for at de dygtigste vil kunne blive udtaget til DBU’s talenttræning. I 2016 lykkedes det f. eks. to SIF-spillere at blive udtaget til DBU-landsholdssamlinger for de dygtigste U14- spillere i landet.
Indsatsen skal ses som et supplement til Teknikskole for pigespillere - et SIF-talentprojekt for de lidt ældre pigespillere."
|
20.000
|
20.000
|
Svømmeklubben SMUT i Terndrup
|
Uddrag fra ansøgning: "Da vi i Smut er under store omstruktureringer og hen over sommerferien gennemgår trænerskift, søger vi om tilskud til at sende de nye trænere på svømningens grunduddannelse og derefter videre på træneruddannelse. ...
Da vi Smut er heldige at have nogle meget talentfulde svøm-mere, som har vist store personlige fremskridt og bl.a. blevet dansk årgangsmester i 100 m ryg, vest dansk årgangsmester i 50 m ryg, 100 m fri, 100 m medley og 200 m medley, er det meget vigtigt at klubben forsat kan tilbyde årgangs- og junior-svømmerne at kunne deltage i et vist antal weekendstævner. Disse store stævner er en dyr post både for klubben og for svømmerne, ca 1200-1500 kr for kost og logi, så svømmerne kan ikke bidrage til betaling af træner. Vi har ca 10 weekend-stævner årligt og for forsat at kunne tilbyde dette, søger vi om tilskud til disse trænerudgifter.
Smuts dygtige årgangssvømmere konkurrerer mod landets bedste og tager deres sport og venskab meget alvorligt. Da niveauet teknisk er meget højt på landsplan, har svømmerne og trænerne ytret ønske om et et-dagskursus med en tekniktræner, for at få finpudset teknikken og højne niveauet endnu mere, så de fremover også kan ligge i spidsen i Danmark."
|
45.800
|
31.800
|
Ansøgningerne er vedlagt som bilag.
Det er forvaltningens vurdering, at alle indkomne ansøgninger opfylder kriterierne i puljens retningslinjer. Således er der samlet ansøgninger for 123.300 kr. til 2017 puljen. Puljen er i 2017 på 120.000 kr. Således er det ikke muligt at give alle ansøgere det søgte beløb og udvalget skal foretage en prioritering af midler.
Forvaltningen ser flere mulige scenarier:
1) At alle ansøgere bevilliges 97,3% af det ansøgte beløb.
2) At udvalget laver en prioritering af indsatserne.
Da alle ansøgninger er kvalificerede, indstiller forvaltningen scenarie 1.