Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet til efterretning

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn gennemført 12. januar 2017 på voksenhandicapområdet.

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for januar 2017 på voksenhandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon - det primære fokusområde i oktober kvartal 2016 på voksenhandicapområdet er opfølgning.

På voksenområdet er der valgt 5 sager, hvoraf en er handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 100, en er dagtilbud jf. SEL § 104 og botilbud jf. SEL § 107, to er bostøtte jf. SEL § 85 og en botilbud jf. SEL § 108

Af de 5 sager er der alene gennemført rettidig opfølgning i en sag, sagen omhandler handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 100.

I de resterende 4 udvalgte sager er opfølgning ikke foretaget rettidigt. I to af sagerne dog indenfor gældende lovgivning, men ikke indenfor besluttet niveau i Center Familie Handicap. Der er tale om to nye sager (SEL § 85), hvor det i CFH er besluttet, at der skal foretages opfølgning efter 3 måneder. Dette ses ikke gennemført.

I de to sager, hvor der er tale om den lovpligtige årlige opfølgning, ses i den ene sag, at opfølgningen har været forsøgt planlagt gennem længere tid, men ikke gennemført pga. botilbuddets mange aflysninger af planlagt handleplansmøde.

I sag om årlig opfølgning (botilbud jf. SEL § 108) er opfølgning ikke gennemført.

Den manglende rettidighed i opfølgning tilskrives vakancer i stillinger i Center Familie Handicaps voksen team.

Øvrig ledelsestilsyn ses at være med tilfredsstillende resultat.

For at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov laves opfølgning som følger:

  • Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter. 
  • Der skal fremadrettet sættes fokus på rettidig opfølgning

Resume

Sagen afgøres i Sundhedsudvalget

I januar 2017 er der i Center Familie og Handicap foretaget ledelsestilsyn på voksenhandicap området. Der er i alt gennemgået 5 sager.

Ledelsestilsynets primære fokus er denne gang opfølgning.

Overordnet viser ledelsestilsynet på voksenhandicapområdet, at der fremadrettet er brug for ledelsesmæssig opmærksomhed på opfølgningernes rettidighed.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager ledelsesinformationen for voksenhandicapområdet til efterretning

Sagsfremstilling

Pt. er der på voksenhandicapområdet 325 sager, heraf 34 er råd- og vejledningssager.

Siden 1.oktober 2016 har der været en tilgang på 14 sager, og der er afgangsført 13 sager.

Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM skal anvendes i stort set alle sager. Råd - og vejledningssager samt cøliakisager (glutenallergi) er eksempler på sager, hvor det ikke er relevant at anvende VUM.  

VUM er pr. 17. januar 2017 anvendt i 83 % af sagerne. Derudover er der ved at blive gennemført en VUM-udredning i andre 3 % af sagerne.

VUM graf januar 2017:

Samlet udvikling:

Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 96 % af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren.

Handleplaner januar 2017:

Samlet udvikling:

Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hver 5. år. Der er fulgt op i 66 % af sagerne jævnfør grafen nedenfor. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Opfølgninger januar 2017:

Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Den manglende rettidighed i opfølgning tilskrives vakancer i stillinger i Center Familie Handicaps voksen team, dette vil fremover have ledelsesmæssig opmærksomhed.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget.

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsesinformation for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsesinformation blev fremlagt for Sundhedsudvalget i november 2016. Formålet med den kvantitative ledelsesinformation er at sikre, at lovmedholdeligheden holdes på bestemte måleparametre. I januar 2017 blev der udtrukket ledelsesinformation for voksenhandicapområdet. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0