Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender de tre indsatser indenfor sundhedspuljen

 De fire indsatser beløber sig i alt på 1 mio. kr. som finansieres ved de 0,5 mio. uudmøntede midler vedr. PLO samt 0,5 mio. kr. udisponerede midler i sundhedspuljen.

Den 8. november 2016 godkendte Sundhedsudvalget en udmøntningsplan for ikke forbrugte midler i Sundhedspuljerne. I planen var 0,5 mio. kr. af sundhedspuljen udisponeret og der var afsat 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 til underliggende aftaler med Praktiserende Læges Organisation (PLO) til bl.a. lægebesøg og samtaleterapi, som skulle forhandles i regi af Praksisplanudvalget i Region Nordjylland. I december 2016 meddelte PLO imidlertid, at de ikke ønsker at indgå decentrale aftaler som forudsat. De afsatte midler på 0,5 mio. kr. af Rebild Kommunes sundhedspulje, kan således anvendes til andre formål, der understøtter sundhed og sundhedsaftalen med Region Nordjylland. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at følgende indsatser prioriteres for de frigjorte samt udisponerede midler:

• projektet Tidlig Indsats på Tværs
• 3-årsbesøg i Sundhedsplejen
• Gennemførsel af sundhedsprofiler for 0-15 årige samt +16 årige
• Udbud af NOPII projekt

Tidlig indsats på tværs

Sundhedsudvalget blev orienteret om projektets indhold den 10. januar 2017. Projektet er finansieret af SATS-puljen. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner ansøgte om 12,5 mio. kr., men fik kun bevilget 8,2 mio. kr. Af disse midler er der afsat 380.000 kr. om året i 2017-2019 i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune tilsammen til sygeplejens indsats. Sygeplejen i alle 3 kommuner ansøger om en ekstrabevilling på omkring 61.000 kr. om året i den 3-årige projektperiode, for at kunne levere den indsats, der skal til for at projektet får den ønskede effekt.

 Sundhedsplejebesøg til 3-årige

Sundhedsplejen i Rebild Kommune har i dag ikke tilbud om besøg til børn i 3 års alderen, selvom et sådant besøg forventes at kunne understøtte udvikling af fysisk og psykisk sundhed for især sårbare børn. Det foreslås, at der iværksættes et 2-årigt pilotprojekt med tilbud om besøg af Sundhedsplejen til alle børn omkring 3-årsalderen. Projektet vil koste 0,3 mio. kr. om året til en sundhedsplejerske på 25 timer. Alle familier med børn i aldersgruppen(ca. 350) vil blive tilbudt besøget. Det forventes at ca. 300 vil tage imod besøget.

 Projektets formål er tidlig opsporing af sundheds- og trivselsmæssige problematikker i en alder, hvor mange børn ikke modtager forebyggende helbredsundersøgelser fra hverken læge eller kommune. Ud over rådgivning og vejledning vil effekten være, at der henvises til behandlingstilbud. Derfor måles der i projektperioden på følgende indikatorer:

·  Henvisninger til Overvægtsklinik

·  Henvisninger til Børn og bevægelse

·  Underretninger/sager til Fælles Indsats

·  Om ydelsen udløser flere ydelser i Sundhedsplejen

Det forventes, at ca. en sjettedel af de aflagte besøg vil afdække behov for en yderligere indsats. Dette behov opdages på nuværende tidspunkt i mange tilfælde først ved indskolingssamtalen med Sundhedsplejen omkring 6-årsalderen. Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd anbefaler et besøg af Sundhedsplejen i 3-årsalderen.

 Gennemførsel af sundhedsprofiler

I forbindelse med Sundhedsaftalen 2015-18 med Region Nordjylland er det aftalt, at der skal gennemføres sundhedsprofilundersøgelser for både voksne +16 år og børn og unge i alderen 0-15 år. Der er tidligere gennemført sundhedsprofilundersøgelse for de +16 årige, og næste profil planlægges gennemført i 2017. Endvidere skal, som noget nyt, laves en sundhedsprofil der afdækker børn og unges sundhed og trivsel. Sundhedsprofilerne skal tjene som formål, at danne grundlag for planlægning af målrettede sundhedsfremmende tiltag. I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsprofilerne skal der indsamles, bearbejdes og formidles en række data og der skal laves grafisk opsætning og trykning. Der er behov for afsætning af midler hertil.

Udbud af NOPII projekt

For beskrivelse henvises til særskilt sagsfremstilling (sag nr. 21)

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender udmøntningsforslaget til øget brug af sygeplejeklinikkerne.

Udmøntningsforslaget vil bevirke besparelser på lønforbruget i Hjemmeplejen samt på kørsel, og bevirke udgifter til løn i Sygeplejen.

Hvis alle borgere der er vurderet aktuel, og halvdelen af de borgere der er vurderet måske, kommer ind på en klinik i stedet for at blive behandlet i eget hjem, vil der blive en årlig besparelse på ca. 200.000 kr.

En yderligere besparelse vil forudsætte at flere borgere behandles i klinik.  

Med vedtagelsen af Budget 2017-2020 er det besluttet, at antallet af borgere, der får leveret sygeplejeindsatser på en sygeplejeklinik i stedet for i eget hjem, skal øges. Af budgetforliget fremgår det, at der skal opnås en besparelse på 175.000 kr. i 2017 og herefter en årlig besparelse på 350.000 kr.

I alt er der 353 borgere i Rebild Kommune, der får leveret indsatser fra hjemmesygeplejen. Af disse borgere er der 57, der kommer på en sygeplejeklinik i dag, svarende til 28 pct. I første omgang er det ikke hos denne gruppe borgere der forventes at ske en ændring, men i stedet hos de borgere der får overdragede sygeplejeindsatser, altså hvor sygeplejeopgaver er overdraget til udførsel af sosu-assistenter. Forvaltningen vurderer, at antallet af borgere der kommer på en sygeplejeklinik vil kunne øges i denne gruppe.

 I alt er der 412 borgere med overdragede sygeplejeindsatser i Rebild Kommune. Med henblik på at udmønte budgetforliget er målet, at 20 pct. af denne gruppe borgere fremover vil få leveret sygeplejeindsatser på klinik i stedet for i eget hjem.

Leder af Sygeplejen og lederne af de tre hjemmeplejedistrikter har gennemgået de borgere, der får overdragede sygeplejeindsatser, og de har lavet en vurdering af, hvilke borgere de ser kan behandles på en sygeplejeklinik. Lederne har opdelt borgerne i tre grupper; de borgere der kan behandles på klinik (aktuel), de borgere der måske kan (måske) og de borgere der ikke kan (ikke aktuel). Nedenfor ses en samlet oversigt fra hver hjemmeplejedistrikt.

Det vurderes altså at 83 borgere, der i dag får leveret en overdraget sygeplejeindsats, vil være egnet til at blive behandlet på en sygeplejeklinik.

Af denne gruppe borgere er det ca. halvdelen, der kun får leveret sygeplejeindsatser, og som derfor ikke længere vil få besøg i hjemmet.

Der er en sygeplejeklinik på ni af kommunens ti ældrecentre. Der er ikke en klinik på Ådalscentret.

En individuel vurdering af om borgeren kan komme på klinik

Der laves altid en individuel vurdering af borgeren, for at bestemme om denne skal have leveret sygepleje i hjemmet, på klinik eller som en overdraget sygeplejeindsats. Der kan derfor ikke laves en generel kategorisering af sygeplejeindsatser, der f.eks. altid vil kunne leveres på en klinik.

Om en borger kan få leveret sygeplejeindsatser i eget hjem eller på klinik, er altid afhængig af borgerens samlede tilstand. I vurderingen af om en borger kan få leveret sygeplejeindsatser på klinik i stedet for i eget hjem, indgår bl.a. en vurdering af om borgeren er mobil, borgerens tilstand og stabilitet i det samlede sygdomsbillede, om borgeren har akut behov for sygepleje og ikke mindst om sygeplejen skal gives i sammenhæng med en hjemmeplejeindsats, f.eks. mad efter insulingivning eller bad før sårpleje.

De sygeplejeindsatser der leveres på en sygeplejeklinik kan f.eks. være:

• Medicindispensering
• Måling af værdier
• Sårpleje
• Udmåling til kompressionsstrømper
• Øjendrypning
• Injektioner
• Samtaler omkring sygdom og forebyggelse

Sygeplejeindsatser der kun kan leveres i borgerens eget hjem kan f.eks. være:

• Medicindispensering ved borgere der har deres medicin i aflåste bokse eller er demente
• Dialyse
• Iltbehandling
• Stomipleje
• Sårpleje ved borgere der skal i bad inden
• Terminal pleje og medicinering
• Insulingivning ved borgere der skal have mad efterfølgende
• Tilsyn ved psykiatriske patienter
• Tilsyn ved demente
• Akut behandling for smerter
• Akutte besøg f.eks. bestilt af praktiserende læge
• IV-behandling f.eks. antibiotika og parenteral ernæring

Følger af udmøntningsforslaget

Forvaltningen vurderer, at der vil være følgende fordele og ulemper ved implementering af forslaget.

Fordele:

• Mindre kørsel, tiden kan bruges på sygepleje i stedet for på kørsel.
• Borger møder en sygeplejerske på klinikken i stedet for en SOSU-assistent eller -hjælper i hjemmet. Sygeplejersken kan i større grad medvirke til tidlig opsporing og forebyggelse af f.eks. indlæggelse af borgeren.
• Forhold på sygeplejeklinikkerne der giver bedre hygiejne f.eks. ved sårpleje, som kan give hurtigere heling og dermed hurtigere patientforløb.
• Understøttelse af den rehabiliterende tankegang, f.eks. ved at borger skal gå hen på klinikken selv, og styrkelse af borgerens egenomsorg, deltagelse og selvstændighed.
• Større fleksibilitet for borgerne. Borgerne slipper for at vente på, at en medarbejder kommer i hjemmet, men kan i stedet selv planlægge deres besøg på en sygeplejeklinik.
• Bedre arbejdsmiljø og -forhold for medarbejderne i sygeplejeklinikkerne.
• Forebyggelse og reducering af ensomhed. Borger møder op på et ældrecenter, hvor der er muligheder for at møde frivillige eller deltage i aktiviteter.

Ulemper:

• Ved nogle borgere vil der ikke længere komme en medarbejder i hjemmet, dette kan bevirke at den tidlige opsporing mistes, samt den generelle helhed af situationen i hjemmet.
• Personalet kan ikke gennemgå "ikke aktuel" medicin, som ligger i hjemmet.
• Nogle borgere vil opfatte forslaget som en serviceforringelse.

Målgruppen

Målgruppen for indsatser på sygeplejeklinikker er, borgere:

• der er i stand til at forlade deres hjem ved egen hjælp - kan gå, køre bil eller benytte offentlige transportmidler
• der forsvarligt kan medbringe evt. sygeplejeartikler og medicin 

Hvis det vurderes at borgeren kan modtage sygeplejeindsatser i en sygeplejeklinik, vil borgeren ikke have frit valg mellem at modtage sygepleje i hjemmet eller på klinikken, men alene få tilbudt sygepleje på klinikken.

Forvaltningen bemærker, at kommunen ikke har hjemmel til at etablere en kørselsordning til borgerne.

Lederen af Sygeplejen deltager på mødet og præsenterer forskellige borgertyper, der vil få tilbudt sygepleje på klinik.