Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter sagen.

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten Rebild om, at følgende punkt optages på Byrådets dagsorden:

Aflastningspladser i Rebild Kommune.

Sundhedsudvalget skal på mødet den 6. december (Punkt 134) drøfte placering af aflastningsstuer i den sydlige del af kommunen. I forbindelse hermed skal Sundhedsudvalget beslutte om den ene aflastningsplads på Nørager Ældrecenter flyttes til Rørbæk Ældrecenter.

I forbindelse med drøftelsen ønsker Bent Skovgaard Olsen på vegne af Enhedslisten Rebild punktet behandlet på det kommende byrådsmøde.

Har vi forstået det rigtigt, er en kommunal opgave at sørge for aflastningstilbud. Kommunen kan enten vælge at give aflastningstilbud i hjemmet eller et aflastningstilbud uden for hjemmet i en såkaldt aflastningsbolig.

Vi mener at kommunen bør etablere aflastningspladser på alle kommunens ældrecentre. Så kan den enkelte borger eller pårørende selv vælge, hvor aflastningen skal foregå.

Enhedslisten Rebild stiller i forlængelse heraf følgende forslag til beslutning:

Når en borger visiteres og har krav på en aflastningsplads, skal borgeren eller pårørende frit kunne vælge hvorvidt aflastningen foregår i borgerens eget hjem eller på ét af kommunens ældrecentre.

Det er naturligvis en forudsætning, at der er ledige pladser på det ønskede ældrecenter. Forslaget indebærer desuden, at det skal være muligt at etablere aflastningspladser på alle kommunens ældrecentre.

Sagsfremstilling og beslutning vedr. pkt. 134 (Placering af aflastningsstuer i den sydlige del af kommunen) fra Sundhedsudvalgets møde den 6. december 2016 er vedlagt som bilag.

Indstilling:
Forvaltningen indstiller, at Byrådet drøfter sagen.Byrådet, 22. december 2016, pkt. 203:

Oversendes til Sundhedsudvalget.

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling:

Sundhedsudvalget bad på det seneste møde forvaltningen om en faktuel oversigt over aflastningstilbud i kommunen. Notat herom er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager status på klippekortet til efterretning.

 Der forventes at være et mindreforbrug på klippekortpuljen på mellem 200.000 og 275.000 kr. i 2016. Forvaltningen har hos Sundheds- og Ældreministeriet søgt om tilladelse til at overføre de uforbrugte midler til 2017.  

I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2015 har Rebild Kommune fået bevilget 384.944 kr. i 2015 og 768.780 kr. i 2015 til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel. Klippekortet har været tilbudt til de svageste hjemmehjælpsmodtagere i Rebild Kommune siden august 2015.

Målgruppen af borgere der kan få et klippekort i Rebild Kommune blev udvidet i maj 2016, og målgruppen defineres hermed som borgere der:

• får personlig pleje og praktisk hjælp i ti timer eller mere om ugen,
• enlige, demente borgere,
• samt svage, ensomme borgere der får mindre end ti timers pleje og hjælp om ugen, men som vurderes at have gavn af et klippekort.

Klippekortet har været i gang i halvandet år, og Sundhedsudvalget præsenteres for en afsluttende status på levering af klippekortet til de svageste hjemmehjælpsmodtagere i Rebild Kommune.

Status

I starten af projektperioden var det en udfordring at få visiteret klippekortet til borgerne, medarbejderne skulle først opnå en viden om og forståelse af hvad klippekortet var og hvad det kunne bruges til. Det var også en udfordring at få borgerne til at benytte sig af deres klippekort, borgerne skulle også først "lære" at de havde denne mulighed.

For at øge mulighederne for at bruge alle midlerne fra klippekortpuljen besluttede Sundhedsudvalget ved udvalgsmøde i maj 2016 at udvide målgruppen af borgere der kan få et klippekort, som beskrevet ovenfor. Det ses efter denne udvidelse, at flere borgere fik et klippekort og at flere borgere begyndte at bruge deres klippekort.

Primo december 2016 havde 163 hjemmehjælpsmodtagere fået visiteret et klippekort. Det betyder at 19 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere havde et klippekort. Af nedenstående tabel ses det at det er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der har et klippekort, altså dem vi har defineret til at have ti timer eller mere hjemmehjælp om ugen. Især fremhæves det at 59 pct. at de borgere der får over ti timers hjælp om ugen har et klippekort, hvorimod det samme kun gør sig gældende for 20 pct. af de borgere, der får mellem tre og fem timers hjælp.

Borgerne bruger primært deres klippekort til:

• Hjælp til rengøring som ikke bevilges på anden måde, f.eks. pudse vinduer, støvsuge i ekstra værelser eller vaske flader i køkken
• Ledsagelse på gåture, til indkøb, til kirkegården eller til frisør
• Cykeltur på duocykel
• Samvær i hjemmet med aktiviteter, f.eks. højtlæsning af avis, kortspil eller samtaler
• Samvær med borgere der ikke kan være alene, når ægtefælle har andre gøremål. Bruges også i høj grad til de demente borgere og deres pårørende.
• Hjælp til madlavning og bagning

Borgerne får primært leveret ydelser på klippekortet i dagtimer og på hverdage.

Hjemmeplejedistrikterne fortæller, at borgerne har været glade for at have klippekortet, og at mange borgere har fået fornyet deres klippekort flere gange.

Ved størstedelen af borgerne er der lavet faste, løbende aftaler for hvornår de gerne vil have leveret klippekortet. De fleste har lavet aftaler om at få leveret en times klippekort hver uge, og færre borgere får leveret to timer hver 14. dag eller sparer flere timer op.