Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

I Kommune Kontakt Rådet (KKR) har et flertal anbefalet, at der fra 2020 ikke længere skal være en fælleskommunal finansieringsaftale med Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i nordjysk regi. På byrådsmødet den 28.03.19 vedtog et flertal, at anbefalingen fra KKR følges, således at der ikke indgås en fælles nordjysk finansieringsaftale med Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i nordjysk regi, til erstatning for den aftale der udløber med udgangen af 2019.

Byrådet besluttede på samme møde, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til sikring af forsyningsforpligtelsen på tale- og hjerneskadeområdet, herunder både en aftale med Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommune samt en fortsat aftale med Taleinstituttet.

For voksenområdet fremlægges udkast til en samarbejdsaftale for Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Derudover indgår også forslag til overordnet aftale for håndtering af de specialiserede ydelser på børneområdet, der hidtil er varetaget af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret. Endelig fremgår muligheden for fortsat køb af ydelser på Taleinstituttet og Hjerneskadecentret.

Beslutning

Sundhedsudvalget drøftede budgetudfordringerne som grundlag for præsentation på budgetseminaret. Udvalget indstiller, at Værdighedspuljen fortsat tildeles Ældreområdet efter overgang til bloktilskuddet.Sundhedsudvalget ønsker yderligere bearbejdning af notatet vedrørende kapacitet på plejeboligområdet i forhold til konkrete initiativer til reduktion af kapaciteten. Sagen drøftes på budgetseminar.Udvalget besluttede, at der igangsættes arbejde med at flytte Hjemmepleje Syd til Haverslev Ældrecenter.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Sundhedsudvalget drøfter budgetudfordringerne
at Sundhedsudvalget drøfter analyserne med henblik på beslutning om yderligere opfølgning på områderne

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget har følgende kendte budgetudfordringer:

  • Kommende Friplejehjem i Nørager - forventet udfordring på ca. 4,4 mio. kr. til budget 2020. Beløbet bygger på forventning om indflytning af 30 Rebild borgere fra medio 2020.
  • Vederlagsfri fysioterapi - udfordringen ligger blandt andet i en stigning i antal borgere, som modtager vederlagsfri fysioterapi. Forvaltningen har udarbejdet notat, som beskriver udfordringerne på området.
  • Puljeudløb - Værdighedspuljen på ældreområdet udløber og overgår til bloktilskud, mens andre projekter udløber uden bloktilskud, og derfor ikke videreføres, hvis der ikke afsættes nye midler hertil. Selv om Værdighedspuljen fremover vil indgå i kommunens bloktilskud, kræver det en politisk stillingtagen til, om midlerne fortsat skal anvendes på ældreområdet. Forvaltningen har desuden vurderet, at resultaterne fra nogle af de gennemførte projekter, delvist kan videreføres i anden form. Udgifterne hertil er således ikke medtaget i budgetudfordringerne til budget 2020, men projekterne er beskrevet i notatet om udløb af puljer.

Der er kommet nye retningslinier for social- og sundhedsuddannelserne, som betyder ændringer i, hvordan elevernes praktikforløb skal tilrettelægges. Forløbene skal i højere grad have særligt fokus på elevens uddannelsesmål, og der skal afsættes yderligere vejleder- og medarbejderressourcer til at følge eleverne. Det er forvaltningens vurdering, at eleverne som konsekvens heraf i mindre grad kan indgå i normeringen, samt at der skal afsættes flere medarbejderressourcer. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt den tilførte økonomi til kommunerne via DUT vil være tilstrækkelig til at finansiere de øgede udgifter. Det er dog ikke muligt at vurdere dette, før ændringerne er fuldt implementeret. Området følges tæt i 2020.

Supplerende analyser i forbindelse med budgetdrøftelser

  • Analyse af kapaciteten på plejeboligområdet
  • Analyse af driftsudfordringer i hjemmeplejen
  • Analyse af omkostninger ved hjemmepleje vs. plejebolig

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetSundhedsudvalget præsenteres for kendte budgetudfordringer. Af de kendte udfordringer er blandt andet puljeudløb, friplejehjem og vederlagsfri fysioterapi.

Udover de kendte udfordringer har Sundhedsudvalget bedt forvaltningen om at udarbejde analyser om kapaciteten på plejeboligområdet, omkostninger ved hjemmepleje vs. plejebolig samt driftsudfordringer i hjemmeplejen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning 

Økonomi

Forventningen til det specialiserede voksenområde er på nuværende tidspunkt et merforbrug på 8,5 mio.kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0