Økonomiopfølgningen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i ultimo december 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Det bemærkes, at før regnskabet er endeligt kendt, mangler der følgende som kan have mærkbar indflydelse på det det endelige forbrug:
Pleje og Omsorg - Boligselskabet Nordjylland afregning af ældreboliger
Pleje og Omsorg - Boligselskabet Nordjylland afregning af servicearealer
Sundhed - Mangler en måneds kommunal medfinansiering
På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 369,3 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 17,5 mio. kr. (inkl. afrundinger) i merforbrug i forhold til korrigeret budget på 351,8 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017.
Det forventede merforbrug i CPO i 2018 kan opdeles i nogle ekstraordinære udgifter, og nogle forklarende faktorer, som fremgår nedenfor i overskrifter.

Det bemærkes, at det forventede merforbrug på produktionskøkkenet ikke forventes overført til budget 2019, da området er takstfinansieret.
For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomiopfølgning, som er vedlagt som bilag.