1. Klagenævnets afgørelse i sag om husdyrbrug i Skibsted
Kommunen meddelte d. 7. september 2017 godkendelse til ændring fra produktion af kvæg til produktion af smågrise og slagtesvin på husdyrbruget Skibstedvej 9, Skibsted, 9293 Kongerslev. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af beboere i Skibsted den 23. september 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 17. marts 2020 stadfæstet Rebild Kommunes afgørelse med samtidig indsættelse af supplerende vilkår, der skal sikre nabobeboelser yderligere mod gener. Kommunen har efterfølgende fra klagenævnet modtaget besked om, at klagerne ønsker sagen genoptaget i nævnet.
2. Opfølgning fejlkoblinger i Haverslev
Rebild Kommune har entreret med et autoriseret kloakmesterfirma til at udføre opsporende arbejde i Haverslev. Projektet startede i uge 9 og entreprenøren har indtil videre haft kontakt med ca. 1/3 af de 140 ejendomme, som skal undersøges. Rebild Kommune har modtaget de første kloaktegninger fra entreprenøren, efter ejendommene er blevet gennemgået. Rebild Vand & Spildevand A/S er løbende ind over projektet. Opsporingsperioden forventes afsluttet 24. april.
Forvaltningen følger sagerne tæt til dørs og trækker på erfaringer fra Bælum og Ø. Hornum.
3. Drift under Corona krisen
Forvaltningen giver på mødet en orientering om status inden for det tekniske område.