Forvaltningen indstiller,

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. marts 2017, pkt. 28:

Taget til efterretning.

Udvalget ser frem til at følge initiativet.

Inden for rammen.

I samarbejde med lokale foreninger, lokale skoler, DGI, Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden er forvaltningen gået igang med at planlægge en forårsfestival i Rebild Kommune.

Skoleidrættens Forårsfestival er en del af projektet Ny Skole i Bevægelse, som er udviklet af Dansk Skoleidræt med støtte fra Nordea-fonden.

Skoleidrættens Forårsfestival er en række festivaler henover landet, hvor folkeskolens elever kan deltage i forskellige former for foreningsdrevne aktiviteter. Aktiviteterne sigter mod, at eleverne oplever:

• glæde ved bevægelse og idræt
• et socialt fællesskab
• bevægelsen alene og sammen med andre
• samarbejde med klassen og andre jævnaldrende og klasser
• positive oplevelser med "nye" sportsgrene

Med folkeskolereformen kom også begrebet den åbne skole, der handler om, at skolerne skal åbne sig mod det omkringliggende lokalsamfund - og herunder eksempelvis skabe samarbejder med det lokale foreningsliv. Med udgangspunkt i intentionerne i folkeskolereformen inviteres lokale foreninger ind til et samarbejde med lokale folkeskoler til en fælles aktivitetsdag/ forårsfestival en endnu ikke fastlagt dag i april eller maj.

Håbet er, at dagen ikke alene vil give gode oplevelser til deltagende børn og og foreninger, men også inspirerer til mere skole- foreningssamarbejde i Rebild Kommune. Samt at dagen vil skabe endnu flere foreningsaktive børn og unge i Rebild Kommune.

I 2017 er der tale et pilotprojekt, hvor et samarbejde mellem skoler og foreninger afprøves og effekten af en forårsfestivalen evalueres.

Festivalen tager i 2017 udgangspunkt i Støvring og i 10 udvalgte foreninger. Dvs. at aktiviteterne finder sted i Støvring, men skoler fra resten af kommunen indbydes.

Såfremt festivalen er en succes, kan festivalen gentages og afholdes i andre byer i kommunen i 2018 og frem.

Forvaltningen indstiller

I december 2016 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget rammerne for den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet vedrørende skoleåret 2015-16.

Rapporten indeholder de lovpligtige data suppleret af et dataark pr. skole. De konkrete data fra skolerne er drøftet med skolerne på læringssamtalerne i januar måned. Samtalerne har haft et refleksivt fokus på skolens egne resultater og er drøftet sammen med lederne for dagtilbuddene i distriktet. Det er forvaltningens vurdering, at disse samtaler har været lærerige for både den eneklte skole og for det enkelte distrikt - og fået samlet fokus på de udfordringer, der er de forskellige steder. Rapporten har været sendt til udtalelse hos de enkelte skolebestyrelser - og deres kommentarer til skolens egne resulateter er indsat i rapporten under hver enkelt skole.

Rapporten indeholder en beskrivelse af skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål i forhold til reformmålene, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Generelt ligger Rebild Kommune på alle målte parametre i kvalitetsrapporten over eller lige omkring landsgennemsnittet, hvorfor det samlet set vurderes, at skolevæsenet i Rebild Kommune har et tilfredsstillende niveau. Den overordnede vurdering er ligeledes, at Rebild Kommune er inde i en positiv udvikling i forhold til både elevernes læring og trivsel.

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

Generelt viser indikatorerne, at kommunen er godt på vej. Karaktergennemsnittet er stigende på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver. I forhold til andelen af elever i Rebild Kommune med mindst 2 i både dansk og matematik ses en stigning fra 87 procent i 2013/14 til 91,6 procent i 2015/16. Generelt ses desuden en stigning (enkelte steder status quo) i både andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik samt et fald i andel af elever med dårlige resultater i de nationale test.

Karaktergennemsnittet i Rebild Kommune ligger både i de bundne prøver, dansk og matematik over landsgennemsnittet. I forhold til andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik ligger Rebild Kommune på samme niveau som landsgennemsnittet.

I forhold til de nationale test må de konkrete resultater ikke offentliggøres. Men der er generelt også her tale om en positiv udvikling på de fleste årgange.

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På to andre skoler har eleverne klaret sig signifikant dårligere end elever med samme niveau på landsplan. På de resterende skoler har eleverne nogenlunde samme resultat for elever med samme baggrund på landsplan.

Kompetencedækning

Rebild Kommune lever ikke op til delmålet om, at 85 procent af al planlagt undervisning skal varetages af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem uddannelse. I Rebild Kommune har tendensen været faldende set over en 3 årig periode – og ligger nu på 84,9 procent (dvs. næsten på målet). Dog ligger Rebild Kommune over landsgennemsnittet.

Der er på baggrund af tallene sat mere fokus på at sikre fuld kompetencedækning i Rebild Kommune. Dette er drøftet med de enkelte skoler på distriktslæringssamtalerne. Desuden har udvalget besluttet at give et tilskud fra Fremtidens Folkeskole til de skoler, der sender lærere afsted på kompetenceudvikling via det fælles nordjyske projekt omkring kompetenceudvikling. Rebild Kommune har sammen med 8 andre nordjyske kommuner fået midler fra A.P Møller fonden til at sikre formel kompetenceudvikling i et praksisnært design, som muliggør, at undervisning kan foregå i tilknytning til læreres daglige praksis/undervisning, børnenes læring og arbejdet i fagteam. Dette kompetenceudviklingsprojekt tænkes at være med til at højne kompetencedækningen i Rebild Kommune frem mod fuld kompetencedækning (defineret som 95 procent) i 2020.

Ungdomsuddannelse

Målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Indikatorer herpå er andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse. Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse er steget lidt inden for de seneste tre år og ligger over landsgennemsnittet. Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er status quo og er lige over landsgennemsnittet. Der er nogle udfordringer med disse tal, som skolebestyrelserne påpeger i deres udtalelser. Især tallene for seneste år er forbundet med nogen usikkerhed og bør tages med forbehold, da der ofte mangler data, som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

På baggrund af fremskrivningsmodel udarbejdet af ministeriet forventes det, at ca. 78 procent af eleverne fra Rebild Kommune, der afsluttede 9. klasse mellem 2012 og 2014 vil fuldføre en ungdomsuddannelse, hvilket er lige over landsgennemsnittet. Det ligger dog fortsat noget fra målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

I forhold til Rebild Kommunes egne tal fra UU er 95,7 procent af de unge mellem 15 og 17 år i gang med enten folkeskole eller en ungdomsuddannelse. UU laver hvert kvartal statisk på, hvorvidt de unge fra Rebild Kommune er i gang.

Trivsel

Med reformens indførelse blev der desuden iværksat en lovpligtig trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er resultater for skoleårene 2014-15 og 2015-16.

Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Hvis vi kigger på svarene fra Rebild Kommunes elever, ligger de på nogenlunde samme niveau som på landsplan.

For eleverne i 4.-9. klasse er der på landsplan en samlet indikator for udviklingen blandt eleverne. For Rebild Kommune er der fra 2014-15 til 2015-16 sket en stigning, hvilket indikerer en udvikling i retning af større trivsel blandt elever i 4.-9. klasse.

Inklusion

Rebild Kommune inkluderer 96,6 procent af eleverne i den normale undervisning, hvilket har været ret stabilt de seneste 3 år. Dette er over landsgennemsnittet og over den landspolitiske målsætning om at inkludere 96 procent af alle elever.