Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Der skal tages stilling til fastsættelse af byggepligt på erhvervsgrunden Skørping Nord 18 i forbindelse med videresalg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter den videre proces.

Sagsfremstilling

Det fremgår af budgetaftalen, at ”Rebild Kommune indgår i en tæt dialog med lokalsamfundene i de områder, som berøres mest af initiativerne af budgettet for 2023. Der afsættes således 1 mio. kr. fordelt over de to kommende år til at facilitere en sådan dialog, herunder med de respektive lokalråd. Denne indsats skal tænkes sammen med den øvrige indsats med strategisk byplanlægning. Den nærmere udmøntning heraf besluttes af Økonomiudvalget.”


Det fremgår desuden, at der årligt er afsat et beløb til områdefornyelser, så der også fremadrettet kan gennemføres områdefornyelse i kommunens øvrige byer, ligesom der er prioriteret midler til at styrke dialog med lokalråd i de områder, som bliver særligt berørt af budgetaftalen, herunder så en strategisk landbyplanlægning kan understøttes.


Siden 2019 har der i planloven været krav om strategisk planlægning for landsbyer. Det betyder, at kommunerne sammenhængende skal tage stilling til kommunens landsbyer i kommuneplanlægningen, herunder hvor der er brug for bestemte udviklingstiltag og virkemidler, fx. om man kan prioritere for placering af kommunale servicetilbud, udlæg af byggegrunde eller en aktivering af lokalsamfundet for at understøtte den ønskede udvikling. Udgangspunktet skal være med afsæt i de lokale muligheder og udfordringer. Det forudsætter, at kommunerne i det omfang, hvor der er behov for det, aktivt undersøger og tager stilling til kommunens landsbyer, og hvilken indsats der eventuelt skal foretages i disse områder.


Kommuneplanlægningen for landsbyer skal

1) understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,

2) fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og

3) angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer


Kommuneplan 2021 indeholder retningslinjer for den strategiske planlægning for landsbyer. Der er i kommuneplanen gennemført en indledende kortlægning og analyse, men der er ikke gennemført en proces for de enkelte landsbyer i forhold til at opstille differentierede målsætninger, delmål og virkemidler for de enkelte landsbyer. Der skal være fokus på at fremme de kvaliteter og individuelle styrker, hvert område har, så udviklingen af landsbyer kan ske med udgangspunkt i styrkepositionerne - både for den enkelte landsby og for det område landsbyen er en del af.


Forvaltningen anbefaler, at dialogen med lokalsamfund gennemføres i sammenhæng med processen om strategisk landsbyplanlægning. Og at et mål for processen kan være at identificere byer, hvor der i de kommende år kan gennemføres udviklingsprojekter fx. områdefornyelse, så ressourcer til dialog med lokalsamfund også kan anvendes til at opstarte konkrete udviklingstiltag. Processen forventes igangsat primo 2023, hvor der vil blive forelagt en projekt- og procesbeskrivelse til godkendelse. Der vil blive udpeget en projektmedarbejder til dialog og proces, så der er en fast kontaktperson.


På mødet tages en indledende drøftelse af, hvordan budgetteksten udmøntes, herunder om der er behov for indledende dialog med de bysamfund, der berøres mest af Budget 2023, evt. med deltagelse af repræsentanter fra Økonomiudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Der lægges op til at drøfte igangsætningen af arbejdet med understøttelsen af lokale initiativer, som er forudsat med vedtagelsen af budgettet for 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd godkender huslejestigningen.

Økonomi

 Eventuelle merudgifter til boligsikring/boligydelse.

Sagsfremstilling

Boligorganisationen Lejerbo Skørping har fremsendt anmodning om Byrådets godkendelse af lejeforhøjelse for forbedringsarbejde i deres afdeling ”Det Gamle Mejeri”, beliggende på Mælkevejen i Skørping. Det drejer sig konkret om et projekt vedr. udskiftning af alle vinduer.

Spørgsmålet vedr. udskiftning af vinduer har tidligere været behandlet af Byrådet i forbindelse med behandling af budgettvist (Byrådets møde 27. januar 2022, pkt. 3) samt sag vedr. anmodning om garanti for lån til forbedringer (Byrådets møde 18. november 2021, pkt. 203)

Da lejeforhøjelsen overstiger 5 % af huslejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen formelt godkendes af Rebild Kommune jf. Lov om Drift af Almene Boliger, § 79, stk. 4.

Det er boligforeningens afdelingsmøde, der træffer beslutning om udførelse af moderniserings- og forbedringsarbejder af generel karakter. Reglerne herom fremgår i Almenboligloven og i Lov om drift af almene boliger.

Boligforeningens afdelingsbestyrelse afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den 6. april 2022 med henblik på at godkende udskiftning af vinduer i afdelingens beboelsesejendom. Afdelingen består af 18 boliger, som er ombygget og renoveret i 1997. På beboermødet deltog repræsentanter fra 7 lejemål. Projektet blev godkendt af alle fremmødte. Boligforeningens vedtægter angiver, at afdelingsmødet er beslutningsdygtig, ved simpelt flertal blandt de fremmødte beboere, jfr. § 17, stk. 4.

Den samlede renovering forventes at koste 2.481.000 kr. Anlægsarbejdet finansieres ved banklån over 20 år, idet Rebild kommune, som ovenfor nævnt, den 18. november 2021 har besluttet ikke at stille garanti for optagelse af realkreditlån.

Den nødvendige lejestigning til dækning af låneydelsen udgør månedligt kr. 754 - 909 kr. alt afhængigt af boligens størrelse, svarende til 14,37%. Samtlige beløb – herunder også lejeforhøjelsen – er budgetterede beløb, som vil blive reguleret endeligt i forbindelse med udarbejdelsen af byggeregnskabet.

Låneoptagelsen samt lejeforhøjelsen blev efterfølgende godkendt på organisationsbestyrelsesmøde den 10. maj 2022.


Lovgrundlag:

Lov om almene boliger

Lov om drift af almene boliger

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0