Ordningens historik
I perioden 2006-2009 blev projektet ”Forsøg med fritidspas” gennemført i 10 kommuner. Formålet med forsøget var at integrere udsatte børn og unge i fritidslivet. Projekterne var i mange henseender en succes. Forsøgsprojektet viste, at den bedste effekt opnås, når indsatsen er en kombination af en fritidsvejleder og økonomisk støtte til kontingent og grej.
For at udbrede de gode erfaringer blev der afsat puljemidler til projekter, der integrerer udsatte børn og unge i fritidslivet. I den forbindelse fik Rebild Kommune i 2010 bevilliget 945.000 kr. til et 4 årig projekt. Der blev i Rebild Kommune ansat en fritidsvejleder på 20 timer, der hjalp udsatte børn og unge i gang med et fritidsliv. Fritidsvejlederens opgave var at tage en dialog med barnet og dets forældre, afdække relevante foreninger og tilbud i lokalmiljøet og facilitere barnets opstart i en forening. Herunder sørge for praktiske tiltag i forhold til f.eks. transport, kontingent, udstyr m.v. Desuden var der mulighed for at betale for barnets/ den unges kontingenter og udstyr i en periode.
Efter den 4 årige projektperiode er ordningen sat i drift i Rebild Kommune i en reduceret model, jvf beslutninger i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Indsatsen er nu forankret i SSP-regi uden lønkompensation og i form af en pulje på 100.000 kr., der kan bevilliges til kontingenter og udstyr. Ordningen i de seneste år har således bestået af en pulje til kontingenter og udstyr, men uden den samme pædagogiske indsats som i projektperioden.
Ordningens målgruppe og formål
Ordningens målgruppe er de usynlige børn, dvs. børn med forskellige udfordringer, men uden at de er en sag i det kommunale system. I praksis betyder det børn og unge med forældre, der ikke har de økonomiske, sociale eller personlige ressourcer til at støtte op om deres barns fritidsliv; Børn og unge uden store adfærdsmæssige problemer eller diagnoser; Børn og unge fra familier, der ikke modtager foranstaltninger efter § 52 i Serviceloven; Og i nogle tilfælde børn fra familier med anden etnisk baggrund, hvor familien ikke har indsigt i den danske fritidslivskultur. Aldersmæssigt er der typisk tale om børn mellem 10 og 15 år. Problemet for de usynlige børn og unge er typisk både sociale/ familiemæssige barrierer, egen selvopfattelse/ negativt selvbillede, geografiske/ transportmæssige og økonomiske problemer.
Ordningen har til formål at få de usynlige børn integreret i de eksisterende, lokale fritidsaktiviteter med henblik på at fremme børnene sociale kompetencer, samt øge normalitetsfølelse, netværk, selvværd og livskvalitet. Integration i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn kan medvirke til at nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge, herunder bidrage til nye sociale relationer, og på længere sigt øget livskvalitet.
Dette er i god tråd med de værdier og tanker, Rebild Kommune har for børn og unge i kommunen. I Den sammenhængende børn og ungepolitik står bl.a. ”Målet er, at vi i tæt samarbejde med forældrene udvikler livsduelige og hele mennesker med kompetencer, der giver mulighed for at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i samfundet. …Forudsætningerne for at børnene og de unge trives og udvikler sig i positiv retning er, at de indgår i gode og forpligtende relationer, befinder sig i attraktive og udviklende læringsmiljøer, trives fysisk og psykisk... Det muliggør et voksenliv med gode jobmuligheder og livskvalitet. Vi skal endvidere være opmærksomme på børn og unge med særlige behov, så de trives i nærmiljøet med fokus på deres muligheder, succeser og ressourcer. …”
Evaluering af ordningen i projektperioden
Som nævnt indledningsvis gennemførte socialministeriet i 2006-2009 en række forsøgsprojekter omkring fritidspasordninger. I 2009 gennemførte Servicestyrelsen en evaluering af forsøgene. Evalueringen er baseret på omfattende materiale, bl.a. spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser. I evalueringen konkluderes det, at en kombination af fritidsvejledning og kontingentstøtte har større gennemslagskraft end de to midler hver for sig, når det gælder integrationen af udsatte børn og unge i det organiserede fritidsliv. Undersøgelserne viser, at cirka 50% af de børn og unge, der tilbydes en kombination, bliver aktive i en fritidsaktivitet. Hvorfor også en ordning med en kombination af de to midler blev etableret i Rebild Kommunes indledende projekt.
Samme evaluering blev lavet lokalt i Rebild Kommune. Opgjort pr. 15. marts 2013 havde 65 børn nydt godt af ordningen i Rebild Kommune. Heraf cirka 2/3 drenge, og cirka 1/3 er af anden etnisk oprindelse. Børnene kommer fra alle dele af kommunen og ordningen har således spredt sig ud over hele kommunen, dog var Nøragerområdet godt repræsenteret. Aktiviteterne er typisk badminton, håndbold, foldbold, klubaktiviteter under ungdomsskolen, skydning, ridning, gymnastik, spejder og lignende.
Forvaltningen gennemførte dengang en mindre kvalitativ interviewundersøgelse blandt 4 forældre og 4 foreninger, der har deltaget i ordningen. Undersøgelsen viser, at både forældre og foreninger generelt er glade for ordningen, børnene bliver ved med at deltage i aktiviteten/ bliver i foreningerne. De får noget ud af det socialt og fysisk. Blandt kommunens socialrådgivere var ordningen også blevet vel taget imod, og socialrådgiverne har givet udtryk for, at de oplever, at ordningen dækker et ”gab” / fanger en mellemgruppe, som det ellers er svært at hjælpe. Ordningen giver socialforvaltningen og skoleforvaltningen mulighed for en ”uformel” hjælp til disse gråzonebørn, samtidig med at ordningen gør det muligt at trække på foreningslivet som ressource. Netop de frivillige kræfter er centrale i ordningens succes.
Aktuelle ordning
Som nævnt fungerer ordningen idag som en pulje, hvor SSP-konsulenterne kan tildele støtte til f.eks. kontingenter og udstyr, men uden den samme pædagogiske indsats som i projektperioden.
SSP-konsulenterne administrerer således ordningen i samarbejde med administrativt personale i Center Børn og Unge.
Efter at ordningen er gået fra projektform til drift, og samtidig er uden en lønnet tovholder, er den systematiske registriering af data omkring brugerne af puljen imidlertid bortfaldet. Forvaltningen kan dog oplyse antallet af betalte kontingenter og fordelingen på køn:
Bemærk at nogle børn kan indgå 2 gange i ovenstående, da nogle kontingenter/ medlemsskaber betales af 2 omgange pr. år. Dvs. at antallet af børn, der benytter puljen, må forventes at ligge lidt under tallene i tabellen. Der er ikke registreret data om antal afviste ansøgninger / børn.
SSP-konsulent vurderer, at børnene kommer fra alle dele af kommunen og at der er en del børn af flygtninge og indvandrere med i ordningen.
Aktuel økonomi
Puljen er aktuelt på 100.000 kr. om året. En udgift, som deles ligeligt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og ungdomsudvalget.
Udgifterne fordeler sig således:
Det gennemsnitlige årlige forbrug over de 3 år er således cirka 150.000 kr. Merforbruget i de enkelte år er dækket af Center Børn og Unge.
Mulige scenarier
Forvaltningen kan pege på disse scenarier for en videreførelse af ordningen:
Udskriv
Læs højt
