Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget godkender Læringsunivers Øst, som nyt fælles navn for Bakkehusene og Terndrup Skole.

Der er indkommet en ansøgning fra Terndrup skole og Bakkehusene om et nyt navn. Terndrup Skole og Bakkehusene fusioneres pr. 1 august 2017 til en samlet enhed. Den fusionerede enhed har behov for at skabe sin egen identitet. Den fusionerede enhed vil omfatte både børnehave, skole og SFO og dermed favne arbejdet med børns udvikling fra 3-16 år i hele den østlige del af kommunen.

På baggrund af et navngivningsforløb i samarbejde mellem ledelsen, Fællesbestyrelsen og de to elevråd på henholdsvis Terndrup Skole og Bakkehusene, fremsættes derfor ønske om at den samlede indstution får navnet: Læringsunivers Øst. Det indstillede navn er blevet besluttet gennem en demokratisk proces.

Ønsket on navnet er begrundet i, at enheden vil gerne være et solidt, synligt og attraktivt læringsunivers for børn, forældre og professionelle - der er ambitiøs og kendt for nytænkning, høj faglighed, trivsel og kvalitet. Derfor ønsker de at anvende betegnelsen Læringsunivers, da læring spiller en helt central rolle i samtlige institutioner i fusionen. I skolerne har læring længe været omdrejningspunktet, men også i daginstitutionerne og SFOerne ser vi læringsbegrebet komme meget tydeligere frem.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender skabelon og kontraktmål for kontraktperioden 2017-2018.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomdudvalget godkender tidsplanen, således kontrakterne kan politisk behandles i marts.

Kontraktstyring indebærer som overordnet styringsprincip, at den decentrale ledelse skal have så store kompetencer, det er muligt og realiserbart i forhold til balancen mellem decentral styring og centralt overblik.

Kontrakterne indgås som 2-årige aftaler mellem fagudvalg og de enkelte kontraktområder, og der tildeles budget efter ”pose-penge-princippet”. Kontraktstyring er med udgangspunkt i ovenstående et redskab, der er med til at tydeliggøre kontraktholdernes ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling.

I 2015 og 2016 har der været tre overordnede strategiområder: "Det gode børneliv", med målene "Læring og inklusion" og "Trivsel".

Det andet strategiområde udgøres af:"Det tværfaglige samarbejde" med målene "Helhed","Åbenhed" og ”Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn og særligt

trivsel i forhold til drenge.” Endelig udgøres et tredje og sidste strategiområde af "Ledelse og styring" med målene "sammenhæng og styring" og "Fokus på resultater".

Evaluering af kontrakterne for 2015-16

Skoler og daginstitutioner har indsendt evalueringer af de kontrakter, der har været gældende for 2015 og 2016. Evalueringerne er vedlagt som bilag.

Det gode børneliv

Det første strategiområde i kontrakten har været ”Det gode børneliv”, som har omhandlet Læring, inklusion og trivsel. Det er klart det strategiområde, der er arbejdet mest med på de forskellige skoler. I forhold til styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange er der arbejdet med mange forskelligartede indsatser  – bl.a. nyindretning af klasselokaler, etablering af læringsmiljøer udenfor, klasseledelse, ugeskemarevolutionen, uddannelse af sundhedsambassadører og bevægelsesvejledere, forløb med Turbo-dansk, fagbånd på tværs af klasser og kompetenceudvikling. I daginstitutionerne har der været fokus på uddannelse af pædagoger i ICDP med fokus på at udvikle forudsætningerne for at etablere udviklingsstøttende relationer til alle børn. Der er derudover på forskellig vis i de enkelte institutioner blevet arbejdet med at tydeliggøre udvikling og læringsmiljøer for det enkelte barn samt børnegrupper.

Herudover har der været arbejdet meget med samarbejdet mellem institutionerne i distrikterne – bl.a. omkring udarbejdelse af lokale netværk blandt sprogpædagoger, børnehaveklasseledere og læsevejledere. Enkelte steder er der ansat ressourcepersoner på tværs af skole og dagtilbud. Endvidere er der igangsat en række initiativer på tværs af skolerne. Heri har et større fokusområde været at sikre en tryg overgang fra dagtilbud til skole.

Fokus på indsatser, der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge, har været det andet delmål. Et delmål, hvor der er lavet forskellige indsatser – bl.a. fokus på bevægelse, udeskole og nyindretning af især udeområder.

I forhold til trivsel af drenge er der i skoleregi afprøvet forskellige forsøg bl.a. med særlige aktiviteter for drenge – opdeling af drenge og pige i nogle fag – eksempelvis Håndværk og design. Generelt er bevægelsesdelen anvendt til at sikre en varieret skoledag af hensyn til drengene. I daginstitutionerne har der ligeledes været igangsat flere aktiviteter tilrettet drenge og piger. Et eksempel på en specifik drengeaktivitet er initiativet "den gode slåskamp" med fokus på styrkelse af det gode kammeratskab.

Det tværfaglige samarbejde

I forhold til det ene delmål under dette område, er der ikke arbejdet særskilt hermed på de enkelte skoler og daginstitutioner, da det lagde op til et projekt på tværs af centrene og centercheferne – og er udmøntet i projekt Fælles indsats. Et område som er indtænkt i forslaget til den nye kontrakt, hvor den enkelte institution/skole forpligtes til at arbejde målrettet med dette projekt lokalt.

I forhold til delmålet omkring åbenhed og styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartner er der på alle skoler og daginstitutioner arbejdet hermed på forskellig vis.

Dette er et af de områder, hvor der er store forskelle på, hvordan og hvor meget der er sat i værk. Der er bl.a. indgået samarbejder med lokale foreninger og virksomheder, gymnasiet, efterskoler, menighedsråd og under Ny nordisk skole. Dette mål videreføres til dels i den kommende kontrakt med henblik på at systematisere og udvide samarbejdet på tværs – især de steder hvor dette ikke er tilfældet.

Ledelse og styring

I forhold til det tredje strategiområde er der store forskelle på, hvordan skolerne har arbejdet med udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde (OLP). På de fleste skoler er der indført forskellige former for læringssamtaler både mellem ledelse og medarbejder samt mellem medarbejdere og elever. Endvidere arbejder mange af skolerne med klassekonferencer og udbygning af vejlederrollen – både i forhold til opgaver og anvendelse af skolens vejleder på tværs af fagligheder.

Enkelte skoler har endvidere arbejdet med en videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. Dog er det forvaltningens vurdering, at der er behov for, at den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring styrkes bl.a. ved ​at der lokalt sætte fokus på hvilke konkrete datasæt, tests mv. der anvendes til at følge børnenes læring, og hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. 

I daginstitutionernes er der også store forskelle på, hvordan der er blevet arbejdet med OLP. Visse steder er indsatsen blevet nedprioriteret set i forhold til andre opgaver, og fokus har været på at skabe flest mulige timer til børnene. Dog er der i alle institutioner fokus på et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og der arbejdes løbende med feedbackstrukturer - både medarbejder/medarbejder og leder/medarbejder.

Kontraktmål for kommende kontraktperiode

I den kommende kontraktperiode er der udarbejdet forslag til nye kontraktmål. Kontraktmålene tager tildels udgangspunkt i en videreførelse af nogle af de mål, der har været arbejdet med i de seneste to år på skole- og dagtilbudsområdet og de vedtagne poltikker bl.a.: "Perspektiver på det gode børneliv" og "Visionen for Rebild Kommune". Derudover er målene lavet i et samarbejde med Center Kultur og Fritid med henblik på at styrke samarbejdet på tværs af centrene. Endelig tager et af temaerne udgangspunkt i projekt Fælles Indsats og samarbejdet med Center Familie Handicap og Cener Sundhed for at sikre fortsat og udvidet samarbejde på tværs og at sikre ejerskab til projektet.

Temaerne for målene i kommende kontraktperiode er:

• Læring og inklusion
• Projekt Fælles Indsats
• Samarbejde - bl.a. med dagplejen, eksterne samarbejdspartnere samt om børns sprogudvikling og sunde læringsmiljøer
• Institutionens egne temaer og mål

Forslag til skabelon inklusiv mål for kommende kontraktperiode er vedlagt som bilag

Tidsplan for udarbejdelse af kontraktmål

Kontraktholderne har på møde den 16. december og skriftlig efterfølgende haft mulighed for at komme med deres input til kontraktmålene.

Forvaltningen foreslår, at når udvalget har godkendt rammesætning og kontraktmål, at kontraktholderne udarbejder lokale mål i forhold hertil. Kontraktholderne skal sikre inddragelse af bestyrelser og MEDudvalg, og at kontrakterne inden færdiggørelse drøftes med centerchefen.

Kontraktudkast skal efterfølgende sendes til Center Børn og Unge senest den 1. marts, således de kan politisk behandles på udvalgets møde den 15. marts.