Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at den ny boligvej navngives Humlebien.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

I fobindelse med udstykning af nye boligparceller i henhold til Lokalplan nr. 315 Boligformål ved Anlægsvej, Suldrup, er der brug for et nyt vejnavn.

Lokalplanområdet med boligvejen er vist på kortbilaget.

Selskabet som står for byggemodningen har foreslået, at vejen navngives Humlebien; dette forslag støttes af både Suldrup Lokalråd og Suldrup Borger- og Erhvervsforening.

Gennem lokalrådet er også indkommet forslaget Jætteparken.

Forvaltningens bemærkninger til forslagene:

Jætteparken minder om vejnavnet Jættestuevej, der er i brug øst for Anlægsvej. Ligheden kan give anledning til misforståelser, som kan få alvorlige konsekvenser i kritiske situationer.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Navngivning af ny boligvej ved Anlægsvej i Suldrup.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd indstiller

at der foretages udbud for rådgivnings- og anlægsarbejdet for klimatilpasning ved Borupsalle
at  forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver og entreprenør ved rådgivnings- og anlægsarbejdet
at der frigives kr. 800.000 fra anlægskontoen til klimaindsatser

Økonomi

Der blev i forbindelse med den tidligere klimatilpasningsplan udarbejdet et anlægsoverslag for Borupsalle på 600.000 kr. eksklusiv moms. Afhængig af den endelige løsning og i forbindelse med arbejdet tæt på jernbanen, kan der være behov for yderligere midler til rådgivning og anlæg. Midlerne til projektet tages fra klimakontoen.

Sagsfremstilling

Byrådet har på møde den 21. december 2017 vedtaget kommuneplantillæg nr. 2 for klimatilpasning. Som en del af klimatilpasningsplanen er der udarbejdet en handleplan for klimatilpasningstiltag. Her er et af tiltagene  at rørlægge et mindre stykke vandløb ved Borupsalle i Støvring mellem jernbanen og vejdæmningen for Støvring Ådale. Den korte vandløbsstrækning er i naturmæssig henseende ikke værdifuld. Rørlægningen vil medvirke til at begrænse risikoen for tilbagestuvning af vand i regnvandskloaksystemet og dermed oversvømmelser i en del af Støvring. Center Natur og Miljø har i samarbejde med Rebild Vand & Spildevand A/S fået udarbejdet forundersøgelser. Center Natur og Miljø udarbejder pt. et rådgiverudbud med henblik på at udvælge en rådgiver, der kan forestå projektering, udbud af anlægsarbejdet og tilsyn med udførelsen af projektet.

Rådgivningen vedrørende planlægning, projektering, udbud, kontrahering og tilsyn vil blive udbudt som underhåndsbud til to rådgivere, der fra tidligere har kendskab til projektet og har ekspertisen til at lave de nødvendige ansøgninger til Banedanmark. Tildelingskriterieret er ”laveste pris”.

Anlægsarbejdet vil blive udbudt som underhåndsudbud til 4 entreprenører, og der anvendes tildelingskriteriet ”laveste pris”. Alle 4 entreprenører er på håndværkerlisten og godkendt af Banedanmark til at arbejde tæt på jernbanen.

Da tildelingskriteriet på anlægsarbejdet og rådgivningen er laveste pris, foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om valg af entreprenør og rådgiver efter licitationen.

Entreprisekontakten indgås efter AB92 og Kommunens arbejdsklausul.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0