Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Morten Lem , Ole Fredriksen, Anna Oosterhof, Jeanette Sagan besluttede at godkende som indstillet. 

Kim Edberg Andersen ønskede ikke, at der laves lokalplan for som udvider det eksisterende erhvervsområde, hvis hvis der er risko for at det kommer til at belaste kommunens økonomi.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vedtage lokalplan 306.

Økonomi

Ifølge planloven kan en ejer af bl.a. landbrug, som overføres til byzone, forlange, at ejendommen overtages af kommunen for et beløb fastsat af taksationsmyndigheden. Normalt frasiger ejere sig denne ret, da de som udgangspunkt selv ønsker lokalplanen udarbejdet. I dette tilfælde har ejer af arealet (del af Gammel Skørpingvej) som overføres til erhverv dog ikke været indstillet på at frasige sig retten. Hvis lokalplanen vedtages kan ejer forlange, at kommunen overtager ejendommen. Ejendomsvurderingen er 1,8 millioner kr.

Sagsfremstilling

Hovedårsagen til lokalplanen er, at virksomheden Arcon-Sunmark har udvidet deres erhvervsareal til oplag af solvarmepaneler ved at leje en mindre del af en landbrugsejendom syd for det eksisterende erhvervsområde. Samtidig vil lokalplanen omfatte yderligere en del af landbrugsejendommen for at sikre nye erhvervsarealer i Skørping. Lokalplanområdet omfatter også det eksisterende erhvervsområde, for at sikre ens regulering i området. Lokalplanområdet er ca. 16 ha, og heraf har ca. 5.2 ha ikke tidligere været lokalplanlagt til erhverv, men er udlagt til erhverv i kommuneplanrammen. Dette areal overføres til byzone.

Lokalplanens bestemmelser er i hovedtræk en videreførelse af bestemmelserne fra de to gamle lokalplaner. Bl.a. fastsættes bebyggelsesprocenten til max 50 % og at der gives vide rammer for bebyggelsens udseende. Lokalplanen stiller krav om etablering af et afskærmende beplantningsbælte i den nye del af erhvervsområdet og fastholder eksisterende beplantningsbælte i den eksisterende del af erhvervsområdet af hensyn til landskabet. Der stilles ikke krav om ny beplantning i den eksisterende del, da det er et allerede etableret område. Lokalplanen fastsætter også, at der ikke kan etableres boliger. De to gamle lokalplaner giver mulighed for at dispensere til bolig i tilknytning til erhverv. Der findes tre eksisterende lovlige boliger i området. Eksisterende lovlige boliger kan fortsat anvendes, men kan ikke nedrives for at genopføre dem. Bestemmelsen om, at der ikke kan etableres boliger er for at forebygge miljøkonflikter mellem boliger og erhverv.

Lokalplanen har været i høring fra den 13. januar 2017 til den 10. marts 2017. Der er kommet 1 høringssvar fra Banedanmark, som indeholder deres standardvilkår ved planlægning tæt på jernbanen. Ingen af vilkårene har betydning i denne sag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplan 306 udvider det eksisterende erhvervsområde i Skørping og erstatter samtidig 2 eksisterende lokalplaner i den eksisterende del af erhvervsområdet. De eksisterende lokalplaner skal fornyes for at sikre ens regulering i hele erhvervsområdet. Udvidelsen af lokalplanen vil betyde at der ikke kan etableres nye boliger i området. Planforslagene har været i offentlig høring. Der er kommet 1 høringssvar. Der skal tages stilling til om planforslagene skal vedtages endeligt.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at der træffes beslutning om at tillæg nr. 12 vedtages til offentliggørelse.

Økonomi

Ingen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0