Sagsfremstilling
Lokalplan nr. 17 udlægger området til erhverv, hvor der kan tillades en bolig i tilknytning til virksomheden.
Området er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde 09.B1, som udlægger arealet til boligområde.
Det er vist kun Hobrovej 146, hvorfra der stadig drives erhverv. Hobrovej 146 bliver så vidt vides brugt til lager.
Lokalplan nr. 17 kan ophæves efter planlovens § 33, stk. 2 uden der udarbejdes en ny lokalplan. Ejendommene vil da blive administreret efter kommuneplanen, som udlægger det til boligområde. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. Området kan senere tages med i en lokalplan for materielgården.
Center Plan, Byg og Vej vurderer, at området med fordel kan overgå til boligområde. Der vurderes ikke, at være problemer ved at administrere området alene efter kommuneplanen. Det kan dog ikke udelukkes, at tilgrænsende erhvervsejendomme kan blive påvirket, hvis de påvirker boliger væsentligt ved støj eller lignende. Tilgrænsende erhvervsejendomme er Business Park Nord, Støvring Autoservice og materielgården. Tilgrænsende ejendomme vil blive hørt i forbindelse med en offentlig høring af en varighed på mindst 8 uger.