Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at flygtninge meddeles opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændigestyrelsen afgørelse om i hvilken kommune, flygtningen skal bo (visitering). Afgørelsen træffes ud fra de aftalte kommunekvoter, pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunen. En boligplaceret udlænding er omfattet af bestemmelserne i Integrationsloven i en 3-årig periode fra den dag, hvor opholdstilladelse er givet.

Det følger af Integrationslovens § 18, at flygtninge kan fortsætte deres deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis tilflytningskommunen godkender at overtage ansvaret.

Flyttebestemmelsen i Integrationsloven omfatter alle udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram. Det vil sige, at flygtninge og familiesammenførte med opholdsgrundlag efter Udlændingeloven kun kan fortsætte deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis den nye kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Kommunen SKAL dog overtage ansvaret efter anmodning herom, hvis det efter en konkret vurdering har væsentlig betydning for en flygtnings integrationsforløb. Ifølge indenrigsministeriets bemærkninger er det primært i forhold til job og uddannelse (og såfremt der ikke er transportmuligheder) eller hvis der foreligger særlige personlige forhold, som taler for en flytning. Som eksempel nævnes sygdom blandt nære pårørende.

Der er i princippet ikke noget i Integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har visiteret dem til. Men hvis tilflytningskommunen efter en konkret vurdering afviser at overtage ansvaret for integrationsindsatsen, får det konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i Integrationsloven, integrationsydelse samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse. Tilflytningskommunen er i disse tilfælde ikke forpligtiget til at give tilbud om integrationsindsats. Baggrunden for reglerne er et ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket integration ved at visitere jævnt til kommunerne. Såfremt en flygtning meddeles afslag, har pågældende mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

Der er kun få praksisafgørelser på området og ingen praksisafgørelser fra Ankestyrelsen siden 2005. Rebild Kommune har aktuelt modtaget en forespørgsel fra en flygtning, som ønsker at tilflytte kommunen. Det er den første forespørgsel kommunen har modtaget efter kommunalreformen. Flere flygtninge har ønsket at fraflytte Rebild Kommune inden udløbet af deres 3 års integrationsperiode. Forvaltningen oplever at praksis i de kommuner, som flygtningene har anmodet om at overtage ansvaret er, at de alene godkendes når der har været tale om tilflytning på grund af job og uddannelse. Jævnført forvaltningens kompetenceplan for Integrationsloven, ligger beslutningskompetencen hos funktionsleder.

Forvaltningen ønsker at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter principperne for, hvornår Rebild Kommune godkender at overtage integrationsansvaret efter en anmodning herom og såfremt der ikke er tale om en "skal"-opgave i forhold til Integrationsloven. Der foreslås vedtagelse af et af følgende tre principper for Rebild Kommunes godkendelse af integrationsansvaret:

A: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for alle flygtninge, der anmoder kommunen herom.

B: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for flygtninge, som f.eks. har familie bosiddende i kommunen eller ud fra andre lokale principper.

C: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte af afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlem (skal-opgaven).

Udvalget bør være opmærksom på, at mulighed A og B risikerer at øge kommunens udgifter på integrationsområdet alt efter efterspørgslen på tilflytning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om principper i forhold til flygtninge omfattet af introduktionsprogrammet og som ansøger om, at Rebild Kommune overtager integrationsansvaret.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at udvalget anbefaler Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 1. februar 2016, pkt. 12:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomi

ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har modtaget den årlige decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Skrivelsen er en gennemgang af revisionsberetningen fra 2014, som blev politisk behandlet i Byrådet april 2015.

Revisor har ikke forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område. I konklusionen beskrives, at det er revisionens opfattelse at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. De har dog samtidig udpeget 4 områder, hvor der efter deres opfattelse er behov for en opstramning af sagsadministrationen.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at alle personsagsområder bliver administreret generelt i overensstemmelse med reglerne. Ministeriet vurderer det dog som utilfredsstillende, at der er fejl på flere områder og forventer, at der er ledelsesmæssig fokus på, at der sker en opstramning i sagsbehandlingen, således at det i næste års beretning kan konstateres, at der er sket en væsentlig forbedring. 

Forvaltningen bemærker ift. de fundne fejl:

Ressourceforløb - forvaltningen har justeret organisering efter revisionens besøg med henblik på at sikre rettidighed

Forsikrede ledige - fokus på at få dokumenteret/journaliseret, at der er foretaget opfølgning på CV og jobsøgning ved opfølgningssamtalerne

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse - fejl ift. ikke at afgive tilbud i sammenhængende periode på 13 uger. Incitamentet for kommunens institutioner er styrket ift. at tilbyde målgruppen løntilskud med henblik på at imødegå fejltypen

Kontant- og uddannelseshjælp - der er udarbejdet sagsgang ift. bevilling af mentor ift. at overholde lovkravet om skriftlig aftale forinden bevilling af mentor

Der har været fokus på fejltyperne i de løbende ledelsestilsyn.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har modtaget decisionsskrivelse for 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0