Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 298 pålægger fremtidige ejendomme tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det kræver dog godkendelse af et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde til at dække det kommende boligområde.

Det forventes, at boligerne i området bliver forholdsvis store. Der regnes derfor i projektforslaget med boliger på 200 m2. Det estimerede varmeforbrug er sat til 11,6 MWh/år for et 200 m2 parcelhus jf. kapitel 3.1. Varmeforbruget er estimeret som et gennemsnit mellem det teoretiske varmebehov fra Bygningsreglement 2015 (8,8 MWh), og et faktisk varmeforbrug beregnet i en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut SBi 2016:08 (14,4 MWh).

Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af en ny transmissionsledning fra varmeværket til boligområdet, en distributionsledning inde i boligområdet samt stikledninger til de enkelte boliger.

Projektforslaget viser en mindre forbedret samfundsøkonomi på ca. 147.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Der er på projektforslagets s. 19 lavet en følsomhedsberegning, som viser påvirkningen af samfundsøkonomien ved en stigning eller fald i brændselspris, investeringsomkostninger samt antal forbrugere. Beregningerne viser, at samfundsøkonomien i værste fald kan blive negativ. Men den kan også blive bedre.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 218.000 kr./år ekskl. moms for Skørping Varmeværk.

Projektforslaget viser en varmepris på ca. 10.700 kr./år inkl. moms eller 16.900 kr./år, hvis investeringer i fjernvarmeunit, stikledning og hovedledningsbidrag medregnes i varmeprisen, og investeringen finansieres ved et 20 årigt, 5 % lån. Varmeprisen afviger ikke væsentligt fra, hvis boligerne opvarmes med individuelle varmepumper. Det må dog forventes, at fjernvarmeledningerne har en betydelig længere levetid end varmepumper. Ca. 70% af forbrugernes investering ved fjernvarme ligger i ledningerne.

Hvis udkastet godkendes skal det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger. Herefter skal projektforslaget endelig vedtages.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplan nr. 298 udlægger et område vest for Gl. Skørpingvej i Skørping nord til parcelhuse.

Skørping Varmeværk har indsendt et udkast til projektforslag med henblik på forsyning af området med fjernvarme. Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen i Skørping, samt at belyse de virksomhedsøkonomiske og brugerøkonomiske konsekvenser. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende den i høring ved berørte forsyningsselskaber samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at lokalplan nr. 298 og kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endeligt med de ovenfor beskrevne ændringer.

Udvalget for Teknik og Miljø, 22. december 2016, pkt. 227:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har tidligere erhvervet to matrikler i området, og da en privat lodsejer har ansøgt om mulighed for at udstykke sin ejendom, har anledningen til at planlægge det samlede område, været til stede. På denne baggrund er der udarbejdet en bebyggelsesplan og lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området. Der er på grund af Skørpings placering i skoven, meget begrænsede muligheder for at inddrage nye bynære arealer til byformål. Lokalplanens område ligger i direkte forlængelse af den eksisterende boligbebebyggelse i Hedesvinget.

De indsendte bemærkninger/indsigelser har givet anledning til at foretage følgende ændringer i planforslagene:

Kommuneplantillægget er blevet suppleret med den redegørelse, der blev fremsendt til Erhvervsstyrelsen og som danne baggrund for Styrelsens frafald af veto.

Ejer af Gammel Skørpingvej 63 har fremsendt flere bemærkninger til planforslagene, hvor det indstilles at følgende ændringer indarbejdes i den endelige lokalplan:

§ 3.1 Delområde 2 er registreret som en landbrugsejendom, hvor størsteparten af arealet er naturbeskyttet hede-areal, som ikke må bebygges. Arealerne kan drives landbrugsmæssigt, for eksempel ved afgræsning.

§ 3.2 Der må ikke drives erhverv indenfor lokalplanens delområde 1

§ 10.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af boliggrunde/boliger indenfor lokalplanens delområde 1

Ved ovennævnte præcisering af benyttelsen af delområde 2, vurderes det at brugen/driften af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Der vil være mulighed for at afgræsse §3-arealet og dyrke det øvrige areal landbrugsmæssigt.

Nordjyllands Historiske Museum har bemærket, at der kan være væsentlige arkæologiske interesser i området, det har givet anledning til følgende tilføjelse i lokalplanens redegørelse punkt 5.5.4 Fortidsminder: Museet har væsentlige arkæologiske interesser i området. På matr.nr. 19b har museet oplysninger om en overpløjet gravhøj.

De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer hverken af tekst eller kortbilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplan nr. 298 åbner mulighed for at udvikle et nyt boligområde i Skørping nord. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af ca. 35 byggegrunde til parcelhuse. Grundene er forholdsvis store, fordi området er meget kuperet, og fordi beboelse langs jernbanen skal holdes ca. 50-75 meter herfra på grund af støj og vibrationer. Det kuperede terræn gør, at placeringen af den enkelte bolig, kræver større tilpasning, fordi terrænet så vidt muligt skal følges. Matriklerne længst mod syd er beplantet med træer.

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 9. september 2016 til den 4. november 2016. Erhvervsstyrelsen har nedlagt veto mod vedtagelse af planforslagene, fordi der ikke i tilstrækkeligt omfang er redegjort for udlægget af areal til byvækst. I høringsperioden er der herudover modtaget høringssvar fra SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning), BaneDanmark, to ejere af arealer i området, DN (Danmarks Naturfredningsforening), Nordjyllands Historiske Museum samt en lodsejer, der ejer jord ved Otterupmose grøften.

Indsigelserne/bemærkningerne er behandlet og kommenteret i medfølgende notat.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forvaltningens reduktion af boligrammer indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2017-2029 inden offentlig høring i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 22. december 2016, pkt. 226:

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0