I forbindelse med at flygtninge meddeles opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om i hvilken kommune, flygtningen skal bo (visitering). Afgørelsen træffes ud fra de aftalte kommunekvoter, pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunen. En boligplaceret udlænding er omfattet af bestemmelserne i Integrationsloven i en 3-årig periode fra den dag, hvor opholdstilladelse er givet.

Det følger af Integrationslovens § 18, at flygtninge kan fortsætte deres deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis tilflytningskommunen godkender at overtage ansvaret.

Flyttebestemmelsen i Integrationsloven omfatter alle udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram. Det vil sige, at flygtninge og familiesammenførte med opholdsgrundlag efter Udlændingeloven kun kan fortsætte deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis den nye kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Kommunen SKAL dog overtage ansvaret efter anmodning herom, hvis det efter en konkret vurdering har væsentlig betydning for en flygtnings integrationsforløb. Ifølge indenrigsministeriets bemærkninger er det primært i forhold til job og uddannelse (og såfremt der ikke er transportmuligheder) eller hvis der foreligger særlige personlige forhold, som taler for en flytning. Som eksempel nævnes sygdom blandt nære pårørende.

Der er i princippet ikke noget i Integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har visiteret dem til. Men hvis tilflytningskommunen efter en konkret vurdering afviser at overtage ansvaret for integrationsindsatsen, får det konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i Integrationsloven, integrationsydelse samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse. Tilflytningskommunen er i disse tilfælde ikke forpligtiget til at give tilbud om integrationsindsats. Baggrunden for reglerne er et ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket integration ved at visitere jævnt til kommunerne. Såfremt en flygtning meddeles afslag, har pågældende mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

Der er kun få praksisafgørelser på området og ingen praksisafgørelser fra Ankestyrelsen siden 2005. Rebild Kommune har aktuelt modtaget en forespørgsel fra en flygtning, som ønsker at tilflytte kommunen. Det er den første forespørgsel kommunen har modtaget efter kommunalreformen. Flere flygtninge har ønsket at fraflytte Rebild Kommune inden udløbet af deres 3 års integrationsperiode. Forvaltningen oplever at praksis i de kommuner, som flygtningene har anmodet om at overtage ansvaret er, at de alene godkendes når der har været tale om tilflytning på grund af job og uddannelse. Jævnført forvaltningens kompetenceplan for Integrationsloven, ligger beslutningskompetencen hos funktionsleder.

Forvaltningen ønsker at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter principperne for, hvornår Rebild Kommune godkender at overtage integrationsansvaret efter en anmodning herom og såfremt der ikke er tale om en "skal"-opgave i forhold til Integrationsloven. Der foreslås vedtagelse af et af følgende tre principper for Rebild Kommunes godkendelse af integrationsansvaret:

A: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for alle flygtninge, der anmoder kommunen herom.

B: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for flygtninge, som f.eks. har familie bosiddende i kommunen eller ud fra andre lokale principper.

C: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte af afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlem (skal-opgaven).

Udvalget bør være opmærksom på, at mulighed A og B risikerer at øge kommunens udgifter på integrationsområdet alt efter efterspørgslen på tilflytning.

Økonomi

Afhænger af udvalgets beslutning. Ved overtagelse af integrationsansvaret medfølger udgifter til f.eks. integrationsprogram og forsørgelse. Overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge som anmoder om at flytte til Rebild Kommune tæller ikke med i forhold til visitering i henhold til kommunekvoterne og må derfor påregnes som en merudgift.

Gennemsnitlige udgifter til integration - ydelse og indsats i 2015

Forvaltningen indstiller:

At udvalget drøfter principper for, hvornår Rebild Kommune siger ja til at overtage integrationsansvaret for flygtninge, som indgiver anmodning herom.

At udvalget træffer beslutning om enten princip A, B eller C beskrevet i sagsfremstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 1. februar 2016, pkt. 7:

Et flertal bestående af Søren Konnerup, Jens Laurits Pedersen og Holger Pedersen ønsker princip C som grundlag for sagsbehandling af overtagelse af integrationsansvar.

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker model A, og ønsker sagen videresendt til Byrådet.

Økonomiudvalget, 10. februar 2016, pkt. 40:

Et flertal, Venstre og Konservative, indstiller godkendt som indstillet af flertallet i AMU.

Et mindretal, Radikale Venstre og Den Sociale Fællesliste, indstiller godkendt som indstillet af mindretallet i AMU

Søren Søe forbeholder sin stillingtagen.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Byrådet, 18. februar 2016, pkt. 31:

Tilbagesendes til Arbejdsmarkedsudvalget.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling:

Byrådet besluttede den 18. februar 2016 at tilbagesende sagen til Arbejdsmarkedsudvalget, idet man fandt, at der var spørgsmål, der ikke var blevet belyst. Lars Hørsman har efterfølgende fremsendt følgende spørgsmål til forvaltningen:  

1. Hvor mange flygtninge har Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner haft henvendelser fra omkring flytning fra kommune?

Forvaltningen har spurgt nabokommunerne. Ingen af dem har registreret antallet af henvendelser, hvorfor der er tale om cirkatal. Vesthimmerland Kommune mener at have givet afslag til 2 borgere i 2015. I begge tilfælde har der været tale om borgere, som ikke havde job/uddannelse, familie eller anden væsentlig årsag til at tilflytte kommunen. Mariagerfjord Kommune har overtaget ansvaret for max 5 og givet afslag i samme størrelsesorden. Mariagerfjord har ligeså vægtet om borgerne havde job og uddannelse som årsag til flytning.

I Aalborg anslås det, at de har overtaget ansvaret for max 10 flygtninge i 2015 og at de årligt afviser ca. 2-3 ansøgere, som starter job eller uddannelse i kommunen, men som bor i nabokommunerne og derfor har rimelige transportmuligheder.

2. Hvor mange kommuner på landsplan har valgt en anden strategi end model C?

Forvaltningen har været i kontakt med Integrationsnet, som samarbejder med de fleste danske kommuner. Integrationsnet er ikke bekendt med kommuner, som har valgt en anden strategi, men det kan ikke afvises at være tilfældet i enkelte kommuner. Spørgsmålet vil kun kunne besvares fyldestgørende ved en tidskrævende rundspørge til samtlige kommuner.

3. Hvor mange kommuner har overhovedet haft spørgsmålet til politisk overvejelse?

Spørgsmålet vil kun kunne besvares fyldestgørende ved en tidskrævende rundspørge til samtlige kommuner. Forvaltningen er via rundspørge ved nabokommunerne bekendt med, at Mariagerfjord, Vesthimmerland og Aalborg Kommune ikke har kørt en lignende politisk beslutningsproces. Forvaltningen har fundet det relevant at rejse spørgsmålet politisk, fordi der er tale om fastsættelse af et serviceniveau og fordi der er et lokalpolitisk råderum ift. at beslutte om Rebild Kommune skal holde sig til "skal-opgaven" eller ønsker at tage imod flere, der måtte ønske at tilflytte.

4. Er der lavet tiltag i Nordjylland, for at få ens regler?

Nej, der er ikke lavet fælles tiltag. Som anført ovenfor er der mulighed for, at den enkelte kommune kan fastsætte et eget serviceniveau på området. Såfremt der er ønske om et fælles tiltag i Nordjylland kan temaet evt. søges rejst via Kommune Kontakt Rådet (KKR).

Forvaltningens supplerende bemærkninger vedr. de 3 principper:

A: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for alle flygtninge, der anmoder kommunen herom

 Besluttes dette princip, vil man politisk efterleve visionen om at tiltrække nye borgere til Rebild Kommune.

B: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for flygtninge, som f.eks. har familie bosiddende i kommunen eller ud fra andre lokale principper

Besluttes dette princip er der mulighed for at påvirke, hvem fra målgruppen der accepteres at overtage integrationsprogrammet for. Ved valg af princip B opstilles retningsvisende principper for forvaltningens sagsbehandling. Det kan f.eks. være i forhold til:

- hvor langt pågældende er i sit 3-årige integrationsprogram

- hvor langt pågældende er i sin danskuddannelse. Jo længere, des bedre jobmuligheder må pågældende forventes at have. Danskuddannelsen er inddelt i 6 moduler.

- hvilken danskuddanelse pågældende følger. Danskuddannelse 1 er primært for analfabeter og udlændinge med kort skolegang. Danskuddannelse 2 for udlændinge med grundskole og kortere videregående uddannelse. Danskuddannelse 3 er primært målrettet udlændinge med længere videregående uddannelse

- om pågældende har kompetencer, som efterspørges på det lokale arbejdsmarked

- om pågældende har tilknytning til Rebild Kommune - f.eks. familie eller netværk i øvrigt

C: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte af afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlem (skal-opgaven)

Besluttes dette princip efterlever Rebild Kommune reglerne for overtagelse af integrationsansvaret i forhold til "skal-opgaven". Der vil skulle ske en individuel vurdering i hver enkelt sag ud fra, om kriterierne er opfyldt. Det er forvaltningens opfattelse, at dette princip lægges til grund for sagsbehandlingen i nabokommunerne samt i de kommuner, som Rebild-borgere tidligere har ønsket at tilflytte.

Afhænger af beslutning. Se ovenfor

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. marts 2016, pkt. 16:

Et flertal bestående af Holger Pedersen, Søren Konnerup og Jens Laurits Pedersen ønsker model C lagt til grund for den fremtidige sagsbehandling.

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker valgt model B.

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Det følger af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der årligt på finansloven skal fastsættes loft over driftsudgifter til aktivering. Konkret sker det ved, at der for det pågældende år udmeldes et driftsloft indenfor hvilket, kommunen kan hjemtage 50 pct. af udgifterne i statsrefusion.

Det samlede driftsloft består af et driftsloft (driftsloft A) vedrørende de ledighedsrelaterede målgrupper (forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere) og et driftsloft (driftsloft B) vedrørende de øvrige målgrupper (revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse). Derudover har der været udmeldt en ramme for mentorforløb indenfor hvilken, der kan hjemtages 50 pct. i refusion.

Den 30. juni 2015 udmeldte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) de foreløbige driftslofter for 2016 svarende til 11.789,- kr. pr. helårsperson under driftsloft A og 13.894,- kr. pr. helårsperson under driftsloft B.

På baggrund af finanslovsaftalen for 2016 er der efterfølgende foretaget en genberegning af de to driftslofter. Baggrunden har primært været aktiveringsomfanget for 2015, som har været lavere end forventet samt Finansministeriets seneste skøn over bruttoledigheden. Derudover er lovforslag 66, som blev vedtaget 21. december 2015, vedrørende målretning af den aktive indsats på kontanthjælpsområdet, medtaget i genberegningen. Af lovforslag 66 fremgår det, at der forventes et mindre forbrug på mentorforløb, grundet ændret minimumskrav. Ligeledes er det ikke længere muligt at hjemtage refusion på øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig fremgår det af loven, at det er besluttet at fjerne den særskilte mentorramme, og i stedet lægge udgiften ind under driftsudgifterne til aktivering. Tilbuddet om mentor bliver dermed omfattet af driftslofterne.

På den baggrund blev der den 18. december 2015 udmeldt den endelige fastsættelse af driftslofter over refusion af driftsudgifter ved aktivering for 2016.

De endelige driftslofter for 2016 er opgjort til 10.813,- kr. pr. helårsperson under driftsloft A og 9.745,- kr. pr. helårsperson under driftsloft B.

Ressourceforløbsmodtagere er fortsat ikke omfattet af driftsloftet, hvilket betyder, at der kan hjemtages 50 pct. i statsrefusion af samtlige aktiveringsudgifter.

De samlede konsekvenser af nedsættelse af driftsloftet samt fjernelse af den særskilte mentorramme skønnes at svare til en samlet reduktion på 5 mio. kr. i 2016, sammenlignet med den foreløbige udmeldte ramme. Såfremt hele driftsloftet udnyttes vil Rebild Kommune miste 2.5 mio. kr. i refusion.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice vil på den baggrund igangsætte en proces, hvor eksisterende tilbuds omfang og effekt vurderes med henblik på at sikre en løbende tilpasning til den nye økonomiske ramme. Investeringer i aktiviteter skal dog altid ses i sammenhæng med udviklingen i udgifter til forsørgelsesudgifter. Arbejdsmarkedsudvalget har på seneste møde den 11. januar 2016 ønsket forslag fra forvaltningen til investeringsindsatser, som er mulige at gennemføre indenfor den eksisterende budgetramme i 2016. De nedsatte driftslofter medfører behov for yderligere prioritering af indsatserne samt beslutning vedrørende omfanget af investering i indsatser.

Det skønnes at Rebild Kommune vil miste 2.5 mio. kr. i refusion som følge af det nedsatte driftsloft i 2016.

Forvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

Arbejdsmarkedsudvalget, 1. februar 2016, pkt. 10:

Indstillingen blev godkendt.

Forvaltningen indstiller til LAR:

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 16. februar 2016, pkt. 2:

Orienteringen taget til efterretning.

Rådet anbefaler, at der kunne sættes fokus på nogle af de grupper ledige, hvor ledigheden er lav og efterspørgslen forventes at stige og gerne i samarbejde med relevante a-kasser.

Hansi Petersen, Morten Kamstrup Mikkelsen og Anne-Grethe Sveistrup deltog ikke i behandlingen af sagen.