Der er vedlagt 3 årigt budget for Bælum varmeværk, ligesom der er vedlagt de sidste 3 års underskrevne regnskaber. Varmeselskaber er oprettet efter reglerne i varmeforsyningsloven hvilket betyder at virksomhedens drift skal balancere efter "hvile i sig selv" princippet.
Byggekredit
Anmodningen om kommunal garanti vedrører et endeligt lån. Imidlertid er der en byggeperiode, der også kræver likviditet. Ifølge Kommunekredit er det praksis i tilfælde som dette, at etablere en byggekredit, der så konverteres til et endeligt lån med en løbetid på op til 40 år, når anlægsfasen er afsluttet. Bælum varmeværk ønsker en byggekredit med en varighed på op til 2 år, som konverteres til et fastforrentet lån med en løbetid på 25 år.
Forvaltningen lægger derfor op til, at der med dette dagsordenspunkt bevilges en byggekredit til projektet på op til 12,1 mio.kr, ligesom der lægges op til at forvaltningen bemyndiges til at godkende konverteringen fra byggekredit til endeligt lån på op til 12,1 mio.kr.
Renten på en byggekredit ved Kommunekredit er pt. 0,05 %.
Årsagen til at det ikke skønnes rigtigt at optage det endelige lån direkte er, at der i forbindelse med anlægsfasen kan ske udsættelser og lign. der kan medføre udbetaling af likviditet før tid, hvilket ikke er hensigten. Det er derfor hensigtsmæssigt at der på byggekreditten konteres de faktiske anlægsomkostninger, så der er sikkerhed for at der er disse, og kun disse, der konvereres til det endelige lån.
Brugerøkonomi
Til beregnignen af den økonomiske gevinst ved at investere i solvarmeanlægget, er der taget udgangspunkt i det fremsendte budget fra Bælum varmeværk. Jf. budgettet sælger Bælum varmeværk 6500 MwH hvert år. Fordelt på de 342 forbrugere giver det en gennemsnitlig forbrug pr. år på 19,01 MwH. Med den nuværende pris pr. MwH 510, giver det gennemsnitlig opvarmningspris pr. år på 9.866. Når grundbeløb bliver ændret og Bælum fremover skal købe deres el på det frie marked, så vil energiprisen stiger til 647 kr. Hvis der investeres i solvarme og 25% af varmeproduktionen dermed kan leveres af solvarmeanlægget betyder det at varmeprisen kun vil stige til 617 kr. pr. MwH.

Uanset, så vil varmeprisen stige fordi grundbeløbet (se vedhæftede budget) bortfalder, men hvis der investeres i solvarme kommer hver forbruger til at spare 532 kr. årligt. Investering pr. borger i Bælum er på 12,1 mio. kr / 342 borgere = 35.380 kr. Med en årlig besparelse på 532 kr, giver det en tilbagebetalingstid på 35.380 kr. / 532 =66,5 år.
Bælum varmeværks langfristede gældsforpligtelser var ultimo regnskabsår 2014 på 1.733.522 kr. svarende til en gæld per. forbruger på 5.067 kr.
Der er ikke nogen risiko af betydning forbundet med at Rebild Kommune stiller kommunal lånegaranti, og det er derfor forvaltnings anbefaling at der meddelse kommunal lånegaranti til Bælum Varmeværk.
Garantiprovision
Såfremt der meddeles kommunal garanti til Bælum Varmeværk har Rebild Kommune mulighed for at opkræve garantiprovision på 1,5 % af hovedstolen. Garantiprovisionen er et engangsbeløb svarende til 181.500 kr.