Der er vedlagt 3 årigt budget for Bælum varmeværk, ligesom der er vedlagt de sidste 3 års underskrevne regnskaber. Varmeselskaber er oprettet efter reglerne i varmeforsyningsloven hvilket betyder at virksomhedens drift skal balancere efter "hvile i sig selv" princippet.

Byggekredit

Anmodningen om kommunal garanti vedrører et endeligt lån. Imidlertid er der en byggeperiode, der også kræver likviditet. Ifølge Kommunekredit er det praksis i tilfælde som dette, at etablere en byggekredit, der så konverteres til et endeligt lån med en løbetid på op til 40 år, når anlægsfasen er afsluttet. Bælum varmeværk ønsker en byggekredit med en varighed på op til 2 år, som konverteres til et fastforrentet lån med en løbetid på 25 år.

Forvaltningen lægger derfor op til, at der med dette dagsordenspunkt bevilges en byggekredit til projektet på op til 12,1 mio.kr, ligesom der lægges op til at forvaltningen bemyndiges til at godkende konverteringen fra byggekredit til endeligt lån på op til 12,1 mio.kr.

Renten på en byggekredit ved Kommunekredit er pt. 0,05 %.

Årsagen til at det ikke skønnes rigtigt at optage det endelige lån direkte er, at der i forbindelse med anlægsfasen kan ske udsættelser og lign. der kan medføre udbetaling af likviditet før tid, hvilket ikke er hensigten. Det er derfor hensigtsmæssigt at der på byggekreditten konteres de faktiske anlægsomkostninger, så der er sikkerhed for at der er disse, og kun disse, der konvereres til det endelige lån.

Brugerøkonomi

Til beregnignen af den økonomiske gevinst ved at investere i solvarmeanlægget, er der taget udgangspunkt i det fremsendte budget fra Bælum varmeværk. Jf. budgettet sælger Bælum varmeværk 6500 MwH hvert år. Fordelt på de 342 forbrugere giver det en gennemsnitlig forbrug pr. år på 19,01 MwH. Med den nuværende pris pr. MwH 510, giver det gennemsnitlig opvarmningspris pr. år på 9.866. Når grundbeløb bliver ændret og Bælum fremover skal købe deres el på det frie marked, så vil energiprisen stiger til 647 kr. Hvis der investeres i solvarme og 25% af varmeproduktionen dermed kan leveres af solvarmeanlægget betyder det at varmeprisen kun vil stige til 617 kr. pr. MwH.

Uanset, så vil varmeprisen stige fordi grundbeløbet (se vedhæftede budget) bortfalder, men hvis der investeres i solvarme kommer hver forbruger til at spare 532 kr. årligt. Investering pr. borger i Bælum er på 12,1 mio. kr / 342 borgere = 35.380 kr. Med en årlig besparelse på 532 kr, giver det en tilbagebetalingstid på 35.380 kr. / 532 =66,5 år.

Bælum varmeværks langfristede gældsforpligtelser var ultimo regnskabsår 2014 på 1.733.522 kr. svarende til en gæld per. forbruger på 5.067 kr.

Der er ikke nogen risiko af betydning forbundet med at Rebild Kommune stiller kommunal lånegaranti, og det er derfor forvaltnings anbefaling at der meddelse kommunal lånegaranti til Bælum Varmeværk.

Garantiprovision

Såfremt der meddeles kommunal garanti til Bælum Varmeværk har Rebild Kommune mulighed for at opkræve garantiprovision på 1,5 % af hovedstolen. Garantiprovisionen er et engangsbeløb svarende til 181.500 kr.

Bælum Varmeværk har fremsendt, i henhold til Varmeforsyningsloven, projektforslag og ansøgning om kommunegaranti til etablering af et nyt solvarmeanlæg inklusive

varmeakkumuleringstank og fjernvarmeledning mellem kraftvarmeværket og solvarmeanlægget.

Bælum Varmeværk er et fjernvarmeselskab, der producerer fjernvarme til borgerne i Bælum by. Fjernvarmen produceres i dag på en naturgaskedel og to naturgasmotorer. Fra 1. november 2015 pålægges Bælum Varmeværk at omstille afregningen af anlæggets elproduktion fra treledstariffen til det frie elmarkeds priser. Denne omstilling vil have stor økonomisk betydning og Bælum Varmeværk har i den sammenhæng undersøgt mulighederne for etablering af alternativ varmeproduktion i form af solvarme.

Dette projektforslag behandler etableringen af et 4.700 m2 solvarmeanlæg øst for Bælum Varmeværk med tilhørende fjernvarmeledning mellem solvarmeanlægget og kraftvarmeværket. Det nye solvarmeanlæg forventes at dække 25 % af varmeproduktionen til Bælum.

 Projektforslaget er tidligere godkendt af byrådet på deres møde den 17. december 2015 

Samlet set indebærer de bevillingsmæssige korrektioner, at der godkendes en positiv tillægsbevilling på 2.622.000 kr., således at kassen påvirkes negativt med 2.622.000 kr. 

I henhold til tidligere beslutninger foretages der i forbindelse med regnskabsafslutningen en godkendelse af årets bevillingsmæssige korrektioner (tekniske reguleringer).

Nedenfor er der en oversigt over de tekniske korrektioner, som følger af de politisk vedtagne tildelingsmodeller og regler, og som fordrer en bevillingsmæssig beslutning i Byrådet.

Der er tale om områderne dagplejen, daginstitutionerne, SFO’erne og skolerne, hvor der i løbet af budgetåret har været aktivitetsændringer. Det sker bl.a. som følge af budgettildelingsmodellerne på institutionsområderne, som er børnetalsafhængige, samt medfinansiering af sygehuse m.v.

Endelig er der korrigeret for en driftsbesparelse på el, da Byrådet besluttede at driftsbesparelsen ved udskiftning til LED-lys skulle anvendes til finanseringen af anlægsudgiften. Samtidig er den endelige udgift vedrørende overtagelsen af Rørbæk Gadelys og opgjort i henhold til Byrådets beslutning den 26.03.2015.

Som forvaltningen anbefalede i økonomivurdering 3 vedr. 2015 er merudgiften til medfinansiering medtaget. Merudgiften er i regnskab 2015 opgjort til 2,9 mio. kr. Merudgiften skyldes væsentligst højere aktivitet, som er blevet kompenseret i midtvejsreguleringen af 2015. Midtvejsreguleringen i 2015 blev forhandlet sammen med regeringsaftalen for 2016. Kompensationen er således indregnet i den samlede aftale om kommunernes økonomi i 2016 og det vil derfor teknisk være en merudgift i 2015, som er kompenseret via bloktilskuddet i 2016. Aktiviteten i 2015 er opgjort på landsplan svarerende til en merudgift for kommunerne i 2015 på 667 mio. kr., hvoraf Rebilds andel ville have udgjort ca. 3,3 mio. kr.

Herudover har der været en række korrektioner i form af flytning af budgetbeløb mellem udvalgene. Hovedparten af disse flytninger er sket som følge af udmøntning af indkøbsbesparelser.

De tekniske korrektioner er løbende korrigeret i de respektive områders budgetgrundlag og har været en del af de løbende økonomivurderinger.