Gennem de sidste år er der behandlet flere forslag til støjdæmpning langs motorvej E45 ved Vestre Primærvej. Vejdirektoratet har tidligere været behjælpelige med udarbejdelse af støjberegning (beregning af 400 meter lang vold) - se bilag, da Støvring i støjhandlingsplan for statsveje 2013-2018 er nævnt som særligt støjbelastet. Ved behandling af etablering af den 400 meter lange vold blev det dog besluttet at undersøge alternative og mere prisbillige løsningerDer er også tidligere behandlet sag vedr. huludfyldelse af vold langs Vestre Primærvej, hvor der blev udarbejdet støjberegning - se bilag, der dog viste sig at have en begrænset effekt, og på baggrund heraf blev det besluttet ikke at udfylde hullet langs Vestre Primærvej. I den eksisterende vold langs E45 ved Vestre Primærvej er der et i dag et hul på ca. 100 meter der, af grundejerforningen Stensgaarden, ønskes udfyldt. Forvaltningen har været i kontakt med Vejdirektoratet med henblik på udarbejdelse af støjberegning herfor. Vejdirektoratet kunne desværre ikke være behjælpelige hermed, da huludfyldelsen umiddelbart vurderedes at have en mindre effekt.Grundejerforening Stensgaarden beskriver i en henvendelse den 28. april 2016, at foreningen mener, at kommunen trækker sagen i langdrag med endnu en undersøgelse, og anmoder om at huludfyldningen gennemføres fordi de er overbeviste om at det vil afhjælpe problemet med støj. Grundejerforeningen beskriver at sagsforløbet har strakt sig over 15 år og at grundejerforeningen føler sig dårligt behandlet, fordi foreningen allerede i 2003 fik lovningen på en færdiggørelse af volden, når et andet tilsvarende kommunalt projekt var tilendebragt - volden blev dog aldrig færdiggjort. Grundejerforeningen beskriver at de 425 husstande i området er konstant støjplaget af trafikken fra motorvejen.Forvaltningen har haft kontakt til entreprenør, der har overskudsjord, der kunne anvendes til udfyldelse af hullet i den eksisterende vold, og fået tilbud herpå. Vedkommende entreprenør er ligeledes interesseret i at etablere 400 meter vold langs motorvejen, og har ligeledes givet tilbud på det. Forvaltningen har tidligere oplyst, at etablering af 400 meter lang vold beløber sig til ca. 975.000 kr., men volden kan med det indhentede tilbud anlægges for ca. 250.000 kr.Det skal oplyses, at en evt. huludfyldelse vil kræve tilladelse fra Vejdirektoratet, da en del af arealet er administreret af dem. Det forventes dog ikke at give anledning til problemer.
Naturbeskyttelseslovens §3
Der er tidligere behandlet sager vedr. støj fra motorvejen, og fælles for dem var, at det krævede en § 3-dispensation, hvilket også er tilfældet i denne sag. Ifølge naturbeskyttelseslovens §3 kan der kun i særlige tilfælde dispenseres når ændringen er væsentlig eller i strid med ønsket om at bevare naturområdet. Det er forvaltningens vurdering at et særligt tilfælde kunne være etablering af en støjbegrænsende vold, og kun imod udlægning af erstatningsnatur som beskrevet i tidligere sagsfremstilling.