Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

• At "Slutevaluering - Implementering af Integrationspolitikken" godkendes.
• At tage "Statusrapport 2020 - Handlingsplan for Integrationspolitikken" til efterretning.
• At integrationspolitik tænkes ind i de øvrige tværgående politikker fremadrettet, således at der ikke udarbejdes en ny selvstændig integrationspolitik.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 22. september 2020, pkt. 73:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 22. september 2020, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 23. september 2020, pkt. 101:

Godkendt.

Peter Hjulmann og Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af de konkrete tiltag er blevet afholdt inden for fagudvalgenes egne rammer.

Der var en markant stigning i nyankomne flygtninge til Rebild Kommune fra 2015, hvorfor det blev besluttet, at der skulle laves en politik for området. Rebild Kommunes Integrationspolitik 2016 – 2020 beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen. Politikken er beskrevet i fire temaer:

• Modtagelse og bosætning
• Børn og unge
• Job og uddannelse
• Seniorliv

Politikken er vedlagt som bilag.

Politikken er implementeret med "Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018" og senest med "Handlingsplan for Integrationspolitikken 2018-2020", der er vedlagt som bilag. Handlingsplanen beskriver de konkrete tiltag, der iværksættes for at sikre, at målene i politikken nås. Der er foretaget årlig status på de konkrete handlinger og resultatmål, som er angivet i handlingsplanerne. Der er foretaget en midtvejsevaluering i 2018 og nu en slutevaluering medio 2020.

Statusrapport 2020 - Handlingsplan for Integrationspolitikken 2018-2020

Rebild Kommune har modtaget 310 flygtninge og familiesammenførte i perioden 2015 til 2020, heraf 109 børn. Antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte er faldet markant siden Integrationspolitikken blev vedtaget i 2016. Der kom flest flygtninge i 2016 (124) og færrest i 2019 (5). Tabeller med status og udvikling på flygtningeområdet kan ses bagerst i "Statusrapport 2020 - Handlingsplan for Integrationspolitikken". Statusrapporten er vedlagt som bilag.

Status på resultatmålene viser, at de fleste resultatmål er opfyldt med få undtagelser. Undtagelserne skyldes primært, at enkelte indsatser og mål ikke blev relevant som forventet eller at resultatmålet ikke har været målbart. Tilsvarende er gældende for handlingerne under politikkens fire temaer, hvor de fleste tiltag er implementeret. Implementering af konkrete handlinger under temaet: ”Seniorliv” er kun foretaget i begrænset omfang, da der endnu ikke har været et aktuelt behov.

Det er forvaltningens vurdering, at der har været arbejdet målrettet med indfrielse af politikkens mål for alle fire temaer. Blandt andet er modtagelsen af flygtninge blevet systematiseret. Samarbejdet på tværs af centrene og særligt med de frivillige er organiseret. Flere opnår selvforsørgelse, og for kvinderne er der fokus på, at flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. For børnene er der blandt andet sat fokus på sprogvurdering og -stimulering, hvor der er en god progression i deres udvikling.

Slutevaluering - Implementering af Integrationspolitikken

Udvalgte frivillige på integrationsområdet og flygtninge er blevet interviewet. De giver en positiv tilbagemelding på, at vi er lykkedes med Integrationspolitikken i Rebild Kommune. De fremhæver, at årsagen hertil er, at man blev involveret og orienteret ved implementeringen af politikken, samt at samarbejdet har været organiseret og struktureret, hvilket er vigtigt at fastholde. Desuden er tilbagemeldingen fra de frivillige, at integration ikke må ”glemmes” i nye tværgående politikker, her er der specielt fokus på kulturforståelsen.

Flygtningene fremhæver god relation og kontakt til kommunen, som en af årsagerne til, at vi er lykkedes med Integrationspolitikken. Det gælder både generelt og på medarbejderniveau, hvilket er vigtigt, at vi fastholder. Der må godt være mere fokus på at hjælpe familierne med, at børn og unge kommer i fritidsaktiviteter.

Erfaringer og anbefalinger

Forvaltningen har med udarbejdelsen og implementeringen af Integrationspolitikken fået en uundværlig information, viden og erfaring, som kan bruges i det fremtidige arbejde på integrationsområdet. Desuden er der ved evalueringen af politikken kommet anbefalinger til, hvad vi fortsat skal have fokus på – både vedrørende integration og ved udarbejdelse af politikker generelt.

Slutevalueringen viser, at det giver stor værdi at inddrage og samarbejde med de frivillige på integrationsområdet. Det er blandt andet gennem dette samarbejde, flygtninge kan få kontakt til frivillige og kontaktfamilier, hvor de bliver tilbudt at deltage i forskellige tilbud og arrangementer i lokalsamfundene. Indsatsen derfra er med til at løfte og understøtte integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Vi fortsætter dette gode samarbejde og afholder faste møder med frivillige gruppen.

En anden erfaring fra Integrationspolitikken er, at den har gavnet det faglige samarbejde på tværs af Rebild Kommune som organisation. Samarbejdet blev styrket ved, at alle relevante centre sammen har deltaget i udarbejdelsen og implementeringen af politikken. Dette samarbejde fastholder vi fremadrettet, så borgerne fortsat oplever en samlet integrationsindsats for hele Rebild Kommune.

Slutevalueringen peger på vigtigheden af gensidig kulturforståelse. Dette perspektiv kan overvejes styrket i fremtidigt arbejde med politikker og indsatser bredt i kommunen. Evalueringen indikerer således, at det er vigtigt, at Rebild Kommune som udfører af en opgave men også som arbejdsplads, kan mestre forskellige kulturelle baggrunde – både i mødet med borgeren og medarbejdere med anden baggrund end dansk.

Metoden fra Integrationspolitikken med at inddrage interessenter i udarbejdelsen af politikken og ved evalueringen at spørge ”modtagerne og deltagerne” (borgere, frivillige m.fl.) af politikken, har kvalificeret hele processen og udførelsen. Metoden anbefales, da det gør politikken nærværende og handlingsorienteret, og ”tvinger” os til at tage bruger- / borgerperspektivet.

Desuden anbefales det, at man i processerne ved kommende tværgående politikker i Rebild Kommune medtager de gode metode- og procesmæssige erfaringer fra Integrationspolitikken ved udarbejdelse, implementering og evaluering af politikker. "Slutevaluering 2020 - Implementering af Integrationspolitikken" er vedlagt som bilag.

Ingen ny selvstændig integrationspolitik

Byrådet besluttede den 27. juni 2019, at der skal ske en forenkling af byrådets mange politikker. På den baggrund, samt det markante fald i antallet af nyankomne og familiesammenførte i Rebild Kommune, anbefales det, at der ikke udarbejdes en ny selvstændig integrationspolitik. I stedet indgår integrationspolitik i relevante tværgående politikker, som udarbejdes fremadrettet i Rebild Kommune.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen

Baggrund
I juni fremsendte KL's formand for Børne- og Undervisningsudvalget et brev, hvor de ønskede en tilbagemeldig på kommunernes erfaringer med håndtering af COVID-19. På Børne- og Familieudvalgets møde i juni blev der orienteret om, at Rebild Kommune ville evaluere forløbet med skoler og dagtilbud, og sende en opsamling på erfaringerne til KL i august. Disse erfaringer er nu samlet og sendt til KL's Børne- og Undervisningsudvalg (svaret er vedlagt sagen som bilag). Erfaringerne i Center Børn og Unge præsenteres opsummerende i det følgende. Der er dels nogle erfaringer, som er generelle, og som går på tværs af skoler, dagtilbud, og så er der en række erfaringer, der relaterer sig specifikt til skole- og dagtilbudsområdet.

Proces

Der har i alle dagtilbud og skoler været en vidensdeling og erfaringsopsamling lokalt. Disse erfaringer er bragt ind både via ledelsen, hvor der på møder for hhv. skole- og dagtilbudsledere er blevet samlet sammen på de lokale erfaringer til fælles inspiration. Deruodver er der også samlet op i Sektor MED Center Børn og Unge, Team Tilsyn og Udvikling samt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Tværgående erfaringer fra Center Børn og Unge
Flere voksne og faste voksne omkring mindre børnegrupper opleves som en afgørende positiv faktor for alle børnene under nedlukning/nødbekendtgørelse. Det har medført en gavnlig nærhed og ro hos børnene og deraf bedre mulighed for relations-arbejde og det at kunne følge og understøtte udviklingen hos det enkelte barn i højere grad. Den oplevelse af øget nærhed i skoler og dagtilbud har flere steder medført et ønske om at evaluere og prioritere opgaver og tid yderligere. Særligt mødestruktur og organiseringen af møder er i fokus med henblik på at optimere og minimere disse. Det stiller dog store krav til ressourcer, strukturering og prioritering, hvis faste voksne til mindre børnegrupper skal fastholdes.

Generelt opleves et lavere konfliktniveau, lavere fravær og højere trivsel.

Medarbejderne har været omstillingsparate og løsningsorienterede. De har oplevet en høj grad af tillid og involvering, og de har haft en stor betydning i udformningen af praksis. Det har givet medarbejderne en øget arbejdsglæde.

Det har været en periode præget af forandring. Forandring medfører naturligvis usikkerhed og for nogle utryghed. Der er brugt meget energi på at tilpasse, fortolke og justere i forhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer og på at kommunikere. Det har været en udfordring at skulle skifte spor - hurtigt og ofte - i en stor organisation. Det har både haft sine fordele og en ulemper, at sundhedsstyrelsens retningslinjer er gået fra at være meget specifikke i starten til at være mere generelle i vendingerne. Det generelle gør det nemmere at tilpasse til lokale præmisser men efterlader også et større fortolkningsrum, der skal udfyldes.

Den største udfordring under nedlukningen var at sikre og understøtte elevernes sociale trivsel. Manglende sociale fællesskaber var en stor bekymring. Helt fra start af, var der et stort fokus på at sikre løbende, daglig kontakt med alle elever, men særligt i forhold til det sociale aspekt kan onlinemøder og telefonisk kontakt ikke erstatte fysisk samvær.

Digital understøttelse

Nedlukning og hjemsendelse medførte i høj grad et behov for at kunne mødes og kommunikere på nye måder. Det har naturligt medført et stort fokus på digitale værktøjer og muligheder samt udvikling af IT-kompetencer hos alle. Der gives udtryk for i hele organisationen, at digitale møder har været et stort plus under nedlukning/genåbning, og at det er noget, man ønsker at fastholde i videst muligt omfang ind i en mere normal hverdag. Digitale møder egner sig til bestemte former for møder, hvor det ovenikøbet medfører, at møderne bliver kortere og mere målrettede. Den digitale form egner sig ikke til møder om følsomme emner. Her vil der også fremover være brug for at mødes fysisk for bedre at kunne aflæse og afstemme kropssprog og mimik.

Rengøring
De nye retningslinjer for hygiejne og rengøring – særligt under genåbningsperioden – krævede tilpasning i skoler og dagtilbud. Det øgede fokus på hygiejne har sikret nye arbejdsgange/vaner, der fastholder den højere hygiejnestandard. Det har overrasket, hvordan færre børn bliver syge. De har ikke været ramt af almindelig influenza og/eller forkølelse i samme grad som hidtil. Der er således oplevet et fald i sygefraværet. Under hjemsendelsen og nedlukningen var der som en naturlig konsekvens heraf færre syge, da medarbejdere og børn ikke mødtes og kunne smitte hinanden. Efterfølgende er sygefraværet fortsat faldet i forhold til tidligere blandt både medarbejdere og børn. Det vurderes, at skyldes den højere rengørings-/hygiejne-standard hos både børn og voksne samt et øget fokus på at blive hjemme ved selv milde symptomer.

Skoler
De faglige mål og rammer blev mere frie med nødbekendtgørelsen. Det gav muligheder for at gøre nogle andre ting på andre måder. Den højere grad af frihed opleves som værende gavnligt for elevernes læring og trivsel. Den præmis har gjort det nemmere at være mere ude i undervisningen. Der er mange elever - og lærere - , der er ’blomstret’ med udeskolen. Det har medført, at elever og lærere nu generelt er mere ude, upåagtet om det er nødvendigt, og lærene oplever i høj grad, at de er mere kompetente i forhold til udeundervisning. Særligt de mindste børn har haft gavn af en højere grad af udeskole og de nye læringsstile, det har medført. Det har skabt øget trivsel.

De ældste elever har været glade for at arbejde med emner og at arbejde hjemmefra. Det forsøges fastholdt i et vidst omfang fremadrettet. Elever i de ældste klasser med angst oplevede bedre trivsel under nedlukningen som følge af fjerneundervisning. Flere steder er der ønske om at fortsætte med fjernundervisning som en supplerende metode til almindelig fremmøde undervisning. Derfor vil der blive arbejdet lokalt med, hvordan fjernundervisning kan organiseres i samspil med normal lovgivning som supplement til undervisning med fremmøde.

Dagtilbud
Flere steder har man gjort brug af komme-gå-aftaler med forældre, hvor der i højere grad er skærpet hvornår børnene afleveres og afhentes med henblik på at organisere personalet i forhold til børnenes mødetider for dermed at optimere normeringen og at kunne planlægge de pædagogiske aktiviteter derefter. Det er noget, der flere steder ønskes fastholdt. Der er også private institutioner, der giver udtryk for, at de vil til at bede forældre om komme-gå-tider af samme årsag.

Der er flere steder, hvor børnene er modtaget uden for institutionen, og så har personalet hjulpet børnene ind i garderoben og videre eller på anden måde er afhentning/aflevering håndteret anderledes for at kunne holde afstand og minimere smitterisiko. Det har givet nogle selvstændige børn, som kan mere end førhen.

Meget legetøj er pakket væk jf. de nye retningslinjer. Det har medført, at børnene i højere grad bruger deres kreativitet, hvor de erstatter legetøjet med naturmaterialer så som pinde, sten, bakker mv. Den mindre mængde af legetøj har også givet plads til mere fordybelse, særligt hos de mindste børn. Nogle giver udtryk for, at de nu har ændret indkøbsstrategi i forhold til legetøj, hvor udklædning, dukker og tæpper udelades.

- Dagplejen

Den ekstra rengøring har særlig betydning i dagplejen, hvor dagplejeren som enkeltperson fik en større rengøringsopgave som følge af de nye retningslinjer. Der er lavet lokale aftaler om hjælp til rengøring ved de dagplejere, som ikke har mulighed for at gøre rent efter de nye retningslinjer inden for deres arbejdstid.

Flere steder er der tænkt alternativer i forhold til afvikling af legestuer, så de ikke holdes i institutionerne. Dagplejerne mødes i nogle tilfælde i stedet hjemme hos hinanden eller i andre egnede lokaler, hvor det er muligt.

Særligt for dagplejen giver de digitale møder en helt unik mulighed for at mødes i højere grad.

SFO
Mange forældre har erfaret, at børnene godt kan være alene hjemme i større udstrækning end tidligere. Det har blandt andet medført, at en del børn er meldt ud af SFO i perioden. Det vurderes også at være elever, der ellers profiterede af et fritidstilbud, som meldes ud.

Opsummering

Samlet set er konklusionen, at håndteringen af COVID-19 har været en omfattende forandringsproces på meget kort tid. Medarbejdere og ledere har udvist stort engagement, vilje og fleksibilitet i forhold til at få alle enderne til at hænge sammen, så børnene og de unge har fået det bedste ud af situationen. Alle har gjort sig positive erfaringer som de tager med videre i en mere normal hverdag. De elementer, der skaber læring, udvikling og trivsel er naturligvis værd at fastholde, selvom alle elementerne ikke umiddelbart lader sig videreføre. Fjernundervisning, google-meet, øget rengøring, udeskole og generelt nye måder at organisere hverdagen og læringsmiljøerne på er i et vidst omfang udtryk for en ny normal.