Baggrund

Byrådet godkendte den 28. august 2014 ”Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015”. Af handleplanen fremgår det, at Center Familie og Handicap vil fremlægge ledelsesinformation hver tredje måned for Børne- og Ungdomsudvalget. Seneste ledelsesinformation blev fremlagt i april 2015.

Formålet med den kvantitative ledelsesinformation er at sikre at lovmedholdeligheden holdes på bestemte måleparametre.

Sagsfremstilling

Pt. er der 380 sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).

Pt. er der 164 sager i området for børn med funktionsnedsættelse (Børnehandicap).

I perioden 1. april 2015 - 30. juni 2015 har der været en tilgang på 53 sociale sager og der er afgangsført 64 sager.

I perioden siden 1. april 2015 har der været en tilgang på 20 børnehandicapsager og der er afgangsført 28 sager.

Underretninger

I perioden fra 1. april – 30. juni 2015 har CFH modtaget 126 underretninger, hvoraf 8 af disse har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse og 32 af disse har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse).

Børnefaglige undersøgelser

Når der laves børnefaglige undersøgelser (BFU) og børneudredningsmetoden (BHU) er der et lovkrav om at undersøgelsen skal laves inden for 4. måneder. På socialområdet arbejdes der pt. i 15 børnefaglige undersøgelser (BFU) hvoraf 4 af disse har overskredet den lovpligtige 4 måneders frist. På børnehandicapområdet arbejdes der pt. i 5 BFU/BHU’er hvoraf 2 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist jævnfør nedenstående graf.

I Deloittes evaluering fra maj 2014 og i midtvejsevalueringen i januar 2015 blev der ikke målt på antallet af igangværende børnefaglige undersøgelser samt hvor mange sager, hvor tidsfristen er overskredet – dette er heller ikke en del af Handleplanen for Center Familie – og handicap.

 Samlet udvikling siden august 2014:

Det er værd at bemærke at antallet af igangværende børnefaglige undersøgelser på henholdsvis Social og handicapområdet kun er henholdsvis 15 og 5 sager, hvilket betyder at der kan forekomme store procentuelle udsving.

Det er også værd at bemærke at der indenfor de sidste 4 måneder været produceret et stort antal færdiggjorte § 50 undersøgelser, nemlig 31 stk.

Der vil i den fremadrettede ledelsesinformation blive målt på rettidige færdiggjorte § 50 undersøgelser indenfor de sidste 4 måneder – dette vil give et mere retvisende billede af rettidigheden indenfor dette felt.

Børnesamtaler

Det er lovkrav at der afholdes børnesamtaler med barnet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Der er afholdt børnesamtaler i 95 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på Socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 86 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.

I Deloittes evaluering i maj 2014 og i midtvejsevalueringen i januar 2015 blev der ikke målt på de lovpligtige børnesamtaler - dette er heller ikke en del af Handleplanen for Center Familie – og handicap.

Samlet udvikling i lovpligtige børnesamtaler siden august 2014:

Handleplaner

Der skal jævnfør servicelovens § 140 udarbejdes handleplaner inden der træffes afgørelse om foranstaltning.

Resultatmålet i ”Handleplanen for Center Familie – og handicap” på dette indsatsområde var, at der ved udgangen af juni var lavet handleplaner i 95 % af sagerne på børnehandicapområdet og i 95 % af sagerne på socialområdet.

Som det fremgår af nedenstående graf findes der handleplaner i 99 % af bevillingssagerne på socialområde, hvor der er lovkrav om det. Der findes handleplaner i 95 % af bevillingssagerne på børnehandicapområde.

Målet i handleplanen er således indfriet på dette område.

Samlet udvikling i handleplaner siden august 2014:

Opfølgninger

Der er forskellige krav til opfølgningskadence på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager. Der er samlet set fulgt op på 98 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 97 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 95 % af § 52 (§ 76) -sagerne på handicapområdet. Der er fulgt op på 97 % procent af § 52 (§ 76) -sagerne på socialområdet.

Resultatmålet i ”Handleplanen for Center Familie og Handicap 2014-2015” på dette indsatsområde var, at der ved udgangen af juni 2015 var rettidige fulgt op i 90 % af sagerne på børnehandicapområdet og i 95 % af sagerne på socialområdet.

Målet i handleplanen er således indfriet på dette område.

Samlet udvikling i opfølgninger siden Deloittes evaluering i maj 2014:

Statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn- og Ungeudvalget

Status på ankeafgørelser på myndighedsområdet CFH og status på tvangssager i
Børn og Unge-udvalget fra 1.1. til 31.07.2015, samt samlet oversigt fra 2014, er vedlagt sagen. (bilag)

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Klaus Anker Hansen har anmodet om at få en sag på vedr. muligheden for at indgå en lokalaftale vedr. arbejdstid på skoleområdet i rebild Kommune.

Historik:

Den 26. april 2013 blev der grebet ind i konflikten på skoleområdet med et lovindgreb gældende for den 1. august 2014. Med lovindgrebet indføres nye arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet baseret på de arbejdstidsregler, der er aftalt for tjenestemænd og for den overvejende del af de overenskomstansatte i staten. Årsnormen for beregning og opgørelse af arbejdstiden fastholdes dog, idet lærernes arbejdstid ikke er jævnt fordelt over årets måneder.

En af intentionerne med loven er, at de med de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet ikke er omfattet af centrale eller lokalt aftalte bindinger på arbejdstiden. Der er således ikke særlige puljer til forberedelsestid, ingen undervisningsmaksimum og omregningsfaktor m.v. Spørgsmål om anvendelsen af arbejdstiden er herefter som på andre arbejdsområder omfattet af ledelsesretten. Anvendelsen af lærernes arbejdstid skal fastlægges af skolens ledelse indenfor de mål og rammer, der er fastsat i kommunerne. Ledelsen får således ret til at lede og fordele arbejdet og dermed mulighed for løbende at prioritere ressourcerne på den enkelte skole. Der er dog fastsat en række værnsregler, der betyder, at arbejdet normalt skal tilrettelægges på hverdage, i dagtimerne og skal så vidt muligt være samlet. Desuden skal ledelsen udarbejde en opgave oversigt, der overordnet skal angive de arbejdsopgaver, den enkelte lærer påtænkes at løse i normperioden.

Jf.§ 2 i arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne kan reglerne fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentralt arbejdstidsaftaler.

Rammeaftalerne giver de lokale parter adgang til at indgå aftaler, der tilpasser de centrale arbejdstidsregler til de lokale forhold. I bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at det ikke er regeringens intention, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, der begrænser ledelsesretten ift. at lede og fordele arbejdet eller andre aftalebindinger.

KL anbefaler klart, at ”de nye arbejdstidsregler ikke skal suppleres med lokale aftaler, der regulerer anvendelsen af lærernes arbejdstid.” Skoleområdet er efter mange års pres fra kommunerne endelig frigjort af bindinger i arbejdstidsreglerne. Der skal derfor ikke laves lokale aftaler, der binder ledelsesrummet igen, lyder opfordringen fra KL.

Forvaltningen opfatter anbefalingenfra KL således, at der ikke bør indgås aftaler, hvor forskellige faktorer pr. automatik udløser x antal timer og dermed begrænser ledelsesretten – eksempelvis aftaler der indeholder:

• en omregningsfaktor, som kendes fra den nuværende aftale, hvor en undervisningstime automatisk udløser et antal forberedelsestimer
• en pulje til forberedelse uanset, hvor mange timer der skal undervises
• faste akkorder

Aftaler forstås jf. ovenstående som aftaler forhandlet og underskrevet af skoleledelse og TR, som er gældende for alle lærerne på en skole over flere skoleår.

I forhold til implementeringen af folkeskolereformen blev der i Rebild Kommune udarbejdet et fælles værdigrundlag samt nogle principper mellem repræsentanter fra forvaltningen, skolelederne og lærerkredsen med det formål, at sikre et godt arbejdsmiljø og i sidste ende god undervisning. Værdigrundlaget og principperne indeholder en fælles tolkning af arbejdstid og tilstedeværelse, som der er lovgivet om i den ny overenskomst. Formålet med værdigrundlaget er at skabe størst mulig klarhed og åbenhed samt signalere, at de tre parter samarbejder om både skolereform og ny overenskomst.