I forlængelse af evalueringen af udlægning af specialundervisningsmidler og specialklasser i efteråret 2014 blev det besluttet, at der skulle igangsættes et arbejde med at se nærmere på organiseringen af kommunes specialklasser for elever med generelle indlæringsvaskeligheder. En bredt repræsenteret arbejdsgruppe blev nedsat ultimo foråret 2015 og har siden arbejdet med at finde forslag til en ny organisering på baggrund af det faldende elevtal og det faktum, at en del af de nuværende elever i de tre klasser har andre udfordringer end den oprindelige målgruppebeskrivelse.

Udviklingen efter udlægningen af midlerne til specialundervisning viser, at der er sket et fald i det antal elever der er visiteret til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I de 3 specialklasser er der medio november samlet set 34 elever – fordelt på henholdsvis 20, 8 og 6 elever. (incl. elever fra andre kommuner).  

Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde:

• Forslag til ny organisering af S-klasserne – herunder forslag til placering.
• Ny målgruppebeskrivelse for S-klasserne
• Forslag til en model for at etablere målrettede specialiserede tilbud i kortere perioder, hvor der er særlig behov for det

Arbejdsgruppen har bestået af, Børn og Ungechef, en skoleleder fra hver af de tre skoler med specialklasser for elever med generele indlæringsvanskeliegheder, viceskoleleder fra Skibstedskolen, faglig leder samt en psykolog fra Inklusion/PPR, en repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning samt en konsulent fra Center Børn og Unge. De tre skolebestyrelser fik tilbud om at have en repræsentant med i arbejdsgruppen. De to af skolerne afstod herfra og fra den sidste skole måtte skolebestyrelsesmedlemmet trække sig, da deltagelse i arbejdsgruppen ikke var foreneligt med hans lønarbejde.

Arbejdsgruppens forslag (se rapport)

Arbejdsgruppen er fremkommet med to forslag til organisering af specialklasserne fremadrettet.

Forslag 1: Opret et nyt samlet tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i Støvring – konkret på Karensmindeskolen. Baggrunden er at skabe et godt fagligt miljø i forhold til målgruppen, og sikre at eleverne vil have andre elever at spejle sig i. Ulempen er, at det betyder ekstra køretid for de fleste elever samt øgede udgifter hertil.

Forslag 2: Nedlæg specialkassen på Karensmindeskolen og etablere en udvidet specialklasse på Sortebakkeskolen, som ligeledes indeholder en gruppe for elever med specifikke vanskeligheder. Specialklassen på Terndrup Skole fastholdes. Forslaget er begrundet i, at der er meget få elever i specialklasserne på Karensmindeskolen og at de alle er tilknyttet overbygningen og snart forlader folkeskolen. Derudover har den nuværende elevgruppe i specialklassen på Sortebakkeskolen andre udfordringer end bare generelle indlæringsvanskeligheder. Såfremt et sådan tilbud oprettes, bør der efterfølgende ses nærmere på snitflader mellem et sådant tilbud og AK-klassen.

Årsagen til at specialklassen på Sortebakkeskolen ikke foreslås nedlagt skyldes arbejdsgruppens vurdering af, at det vil medføre mere transporttid for endnu flere elever (tid som både er en udfordring for eleverne og er meget omkostningstung). En overvejende del af eleverne i specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder kommer fra kommunens sydlige eller østlige del.

Målgruppebeskrivelser - nyt forslag

Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasser)

Specialklassen er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i 0.- 10. klasse, som ikke trives i den almene folkeskole og med behov for et mindre og struktureret skoletilbud, som er kompleksitets- og relationsreduceret. Denne gruppe elever kan have tillægsdiagnoser, men disse bør ikke være elevernes primære problematik.

Specialklasser for elever med specifikke vanskeligheder (S-gruppe)

Specialgruppen er for elever med specifikke vanskeligheder i 0.-10. klasse, som forhindrer, at eleverne kan trives og udvikler sig i den almene folkeskole. Disse børn vil ofte være kendetegnet ved, at de har behov for et mindre og struktureret læringsmiljø. Eksempler på vanskeligheder denne gruppe kunne have kunne fx være sanseintegrationsvanskeligheder eller specifikke kognitive vanskeligheder.  Disse børn er ofte normaltbegavede eller tæt derpå og har derfor brug for spejling i børn med gennemsnitlige indlæringsmæssige forudsætninger også, hvorfor det er vigtigt at indtænke denne gruppe meget fleksibelt og have særlig fokus på at inkludere disse elever i normalundervisningen med støtte.

Afklaringsforløb

Arbejdsgruppen forslår, at der etableres et afklaringsforløb til de elever, der har en uklar profil ift. hvilket tilbud, der bedst vil kunne tilgodese deres konkrete udfordringer.

Et tiltag, hvor elever der ikke længere kan rummes i den almindelige undervisning og som ikke har en hel ren profil i forhold til de tilbud vi har, henvises de til et afklaringsforløb, der varetages af Skibstedskolen. Afklaringsforløbet varer i udgangspunkt 6 måneder med mulighed for forlængelse i max 3 måneder. Afklaringsforløbet kan foregå på Skibstedskolen, men kan ligeledes etableres andre steder i kommunen under hensyntagen til de konkrete elever. Under forløbet inddrages både familien og distriktsskolen samt evt. kommende specialtilbud.

Kompetenceudvikling

Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere tilknyttet specialklasserne i Rebild Kommune – gerne på tværs af alle de specialiserede tilbud i kommunen – både Skibstedskolen, AK-klassen og Specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Et forløb der evt. kunne medfinansieres af puljen til Fremtidens Folkeskole og søges midler til fra eksterne puljer.

Speciliseret dagtilbud

Endelig foreslår arbejdsgruppen, at der igangsættes et arbejde med at etablere et specialiseret dagtilbud i kommunen i tilknytning til Skibstedskolen, da specialtilbuddene i de omkringliggende kommuner er fyldt op – og enkelte steder er der ventelister. Der kan derfor allerede nu forventes udfordringer i forhold til de børn vi idag kender under børnehavealderen og som har behov for et specialisret dagtilbud.  

Familieklasser

Endelig er der under arbejdet med ny organisering af specialklasserne for generelle indlæringsvanskeligheder flere gange blevet påpeget, at der mangler et familieklassetilbud i Rebild Kommune. Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med sådant et tilbud. Arbejsgruppen foreslår, at det evt. kunne kobles med det tværgående projet: "Fælles indsats", da det netop er et tilbud, der skal oprettes i et samarbejde mellem Center Børn og Unge og Center Familie Handicap.

Høring

Såfremt der skal træffes beslutning om en ændret organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal der igangsættes en høring.

Center Børn og Unge foreslår, at denne koordineres med en evt. høring i forlængelse af undersøgelsen af skoleområdet. Desuden skal det nævnes, at re- og nyvistering til kommunens specialklasser foregår på skolerne i januar 2016 - for elever udenfor kommunen træffes der beslutning herom medio februar 2016. Center Børn og Unge foreslår, at - såfremt forslaget sendes i høring - fastholdes visitationen, men at der som udgangspunkt visiteres til et tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder uden angivelse af hvor.

Forslagene omkring organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er indenfor den nuværende ramme. Det samme gælder oprettelsen af et afklaringsforløb - dog vil der i givet fald tages midler af de midler der fordeles til skolerne til grundnormering - men så vil det blive tilsvarende billigere at sende en elev på afklaringsforløb.

Der er ikke for nuværende afsat midler til oprettelsen af et specialiseret dagtilbud, såfremt der er politisk opbakning til, at der skal arbejdes videre med den plan.

Der er heller ikke afsat midler til et kompetenceudviklingsforløb for alle personalet i alle kommunes specialtilbud. Dette skal der i gives fald findes finansiering til.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i juni 2015 at igangsætte en analyse af skoleområdet i Rebild Kommune på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten for skoleområdet for skoleåret 2013-14. Formålet med undersøgelsen er, at kvalificere grundlaget for beslutninger, der skal bidrage til at højne den faglige kvalitet for hele skoleområdet i Rebild Kommune, og mindske de faglige forskelle skolerne imellem.

I kommissoriet blev følgende overordnede målsætninger for arbejdet besluttet:

• At give alle skolerne mulighed for at gøre eleverne så dygtige de kan
• At mindske betydningen af skolerne geografiske placering og organisationsstruktur i forhold til de faglige resultater.
• At give alle skolerne mulighed for at styrke den lokale tillid til de lokale skoler og trivslen i disse, blandt andet gennem en sikring af skolernes mulighed for udvikling af professionel viden og praksis.

Konkret er følgende blevet belyst:

• Hvordan kan vi understøtte en styrkelse af den positive faglige udvikling på skolerne generelt.
• Hvordan kan vi mindske de faglige forskelle skolerne imellem, ved at styrke de udfordrede skolers mulighed for at hæve det faglige niveau.
• Hvordan kan vi styrke den positive udvikling med sammenhæng i det gode børneliv fra 0-16 år.
• Hvordan kan vi styrke skolernes handlemuligheder og fleksibilitet i forhold til de inkluderende indsatser, undervisningens tilrettelæggelse, brug af faglige spidskompetencer mv.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for eleverne.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for medarbejderne.

Dermed skal de overordnede og konkrete målsætninger kunne bidrage til at indfri folkeskolereformens målsætninger på alle skoler i Rebild Kommune. Analysen skal have fokus på målsætningerne i et progressivt perspektiv - dvs. at alle skoler ikke skal komme ud med de samme slutresultater, men derimod have lige muligheder for at understøtte elevernes trivsel og faglige udvikling bedst muligt.

Rapporten indeholder en analysedel, der ser nærmere på faglige resultater, organisation og økonomi/ressourcer, samt handleanvisninger der peger på mulige strukturændringer på skoleområdet.

Analysen peger overordnet på 5 scenarier (Analysen samt bilagsdel er vedlagt som bilag).

Status quo scenariet - betyder ingen ændring og dermed uændrede vilkår, for at sikre at skolerne kan leve op til målsætningerne.

Scenarie 1: Minimumsscenariet.
Målet med minimumsscenariet er, at sikre et mere varieret udbud af valgfag og større mulighed for holddeling ved at have minimum to spor i udskolingen. Sikre større mulighed for faglig sparring. Samt styrke et tværfagligt læringsmiljø som bl.a. omfatter en bredere samling af vejledere (AKT-vejledere, matematik- og læsevejledere m.fl.). De frigjorte ressourcer skal anvendes til at mindske undervisningstiden for lærerne, styrke forberedelsen af undervisningen, feedback til elever og styrke den faglige ledelse.

Organisatorisk ændring: Afdelingerne i henholdsvis Blenstrup og Ravnkilde lukkes - og overbygningseleverne i Bælum og Suldrup flyttes til henholdsvis Terndrup og Karensmindeskolen.

Scenarie 2: Større distrikter.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet med større skoledistrikter at optimere klassedannelsen og dermed frigøre yderligere ressourcer til undervisning og forberedelse. Endvidere er målet at kunne bruge medarbejderressourcerne på tværs af afdelingerne.

Organisatorisk ændring: Her indgår flere versioner med samling af skolerne i henholdsvis 3, 4 eller 7 distrikter.

En version med 3 distrikter, der består af: Distrikt Nord (Øster Hornum Skole, Suldrup Skole, Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen), Distrikt Syd (Sortebakkeskolen og Haverslev/Ravnkilde Skole) samt Distrikt Øst (Skørping Skole, Terndrup Skole og Bakkehusene). 

En version med 4 distrikter, som består af følgende distrikter: Distrikt Nord (Øster Hornum Skole og Bavnebakkeskolen), Distrikt Syd (Sortebakkeskolen og Haverslev/Ravnkilde Skole), Distrikt Øst (Skørping Skole, Terndrup Skole og Bakkehusene) samt Distrikt Vest (Suldrup Skole og Karensmindeskolen).

En version med 7 distrikter, som indeholder en sammenlægning af Haverslev/Ravnkilde Skoles skoledistrikt med Sortebakkeskolens henholdsvis Suldrup Skoles distrikt samt en sammenlægning af Bakkehusenes distrikt med Skørping Skoles distrikt (for så vidt angår afdeling Blenstrup) og Terndrup Skoles distrikt (for så vidt angår afdeling Bælum). De øvrige skoledistrikter er uændrede.

Scenarie 3: Børneuniverser på skolerne.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet at knytte skoler og dagtilbud tættere sammen og dermed styrke den sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole.

Organisatorisk ændring: Som udgangspunkt ligesom scenarie 1: Minimusscenariet, men hvor der i højere grad arbejdes med børneuniverser. Dette kræver dog en nærmere analyse af dagtilbudsområdet, da dette ikke har været en del af kommissoriet for denne analyse.

Scenarie 4: Basis og udskolingsskoler.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet at styrke de professionelle læringsfællesskaber (lærer, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.fl.) og sikre et mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer, og dermed frigøre yderligere ressourcer til undervisning og forberedelse.

Organisatorisk ændring: Her er der fokus at etablere så mange flersporede skoler som muligt. Der er 2 versioner af scenariet. I det ene foreslås Haverslev-Ravnkilde Skole lukket og eleverne samlet på Sortebakkeskolen. Bakkehusene lukkes og elever fra Blenstrup flyttes til Skørping, mens eleverne fra Bælum flyttes til Terndrup. Endelig gøres Karensmindeskolen til en udskolingsskole med elever fra 7.-10. klasse fra både Suldrup Skole, Øster Hornum Børneunivers og Bavnebakkeskolen. På Bavnebakkeskolen samles alle 0.-6. klasses elever fra Støvring.

I version 2 foreslås Haverslev-Ravnkilde Skole lukket og flyttet til Sortebakkeskolen. Afdelingen Blenstrup i Bakkehusene lukkes og flyttes til Skørping Skole, mens 7.-9. klasse fra Bælum og Terndrup ligeledes flyttes til Skørping Skole. Eleverne på 7.-9. klassetrin fra Suldrup Skole flyttes til Karensmindeskolen og Øster Hornum Børneunivers knyttes til Karensmindeskolen.

Fremlæggelse af undersøgelsens resultater

Konsulentfirmaet - Brøndum & Fliess - vil fremlægge rapportens resultater på et temamøde for Byrådet den 26. november.

Høring

Ønskes der en ændring af skolestrukturen skal forslaget forinden sendes i høring. Såfremt forslaget om ændringer i skolestrukturen indebærer en lukning af en skole, er der er række procedureregler, der skal overholdes jf. lovgivningen. En skole nedlæggges, hvis den ophører med at have egen skolebestyrelse, egen leder og eget skoledistrikt eller henlægges under en anden skoles ledelse. Kommunalbestyrelsens forslag om skolenedlæggelse skal som minimum offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Der skal fastsættes en høringsfrist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser. Kommunalbestyrlsen skal senest samtidig anmode skolebestyrelsen ved de berørte skoler om udtalelse. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod forslaget kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af den fastsatte frist for indsigelser.

Afhænger af hvilken beslutning der træffes. Der er forskellige rationaler under scenarie 1 til 4, som efterfølgende bør fordeles til skolerne for at forbedre mulighederne for at leve op til målsætningerne. Derudover er der ved de forskellige scenarier en anlægsinvestering, som skal indtænkes.