Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Samlet forventet udgiftsniveau beløber sig til 65,7 mio. kr. mod et budget på 75,1 mio. kr. og dermed et samlet forventet mindreforbrug på 9,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hermed fremsendes orientering om det forventede regnskab for 2014 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder myndighedsdelen og den objektive finansiering. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 75,1 mio. kr., fordelt med 72,6 mio. kr. på myndighedsdelen og 2,5 mio. kr. på objektiv finansiering af sikrede institutioner, børnehuse, socialt tilsyn samt pulje vedr. Barnets Reform.

Der forventes pt. udgifter på samlet 65,7 mio. kr. Heraf udgør de forventede udgifter på myndighedsdelen 63,2 mio. kr. og 2,5 mio. kr. til objektiv finansiering af sikrede institutioner, børnehuse, socialt tilsyn samt pulje vedr. Barnets Reform.

De forventede udgifter på myndighedsdelen på 63,2 mio. kr. dækker over:

• Pt. disponerede udgifter til kendte foranstaltninger udgør 62,7 mio. kr.

• Forventet tilgang resten af året udgør 0,5 mio. kr.

Samlet betyder det, at vurderingen på det specialiserede socialområde for børn og unge ligger 9,4 mio. kr. under budgettet.

Ændringer siden forrige opgørelse fremgår af nedenstående tabel 2:

Siden forrige opgørelse af der disponeret udgifter for samlet 0,3 mio. kr. mere, som blandt andet dækker over følgende ændringer:

• Nye foranstaltninger: 0,3 mio. kr.  

• Foranstaltninger sat til ophør: -0,4 mio. kr.

• Ændringer på eksisterende foranstaltninger: 0,3 mio. kr.

• Forventet udgifter til eget familiebehandlingstilbud nedsat med -0,4 mio. kr. på baggrund af afregningsliste. Udgifterne er samtidig fordelt mellem §52.3.3 familiebehandling og § 11.3 rådgivning.

• Forventet udgifter til eget kontaktpersonteam øget med 0,4 mio. kr. på baggrund af afregningsliste. Udgifterne er fordelt mellem § 52.3.6 kontaktperson og § 76.3.2 Kontaktperson.

• Forventet indtægt egenbetaling § 159 og 160 nedsat med 0,1 mio. kr.

Den forventede tilgang af udgifter for resten af året er nedsat med 0,5 mio. kr. Der er fortsat udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, hvor disponeringen ikke er opdateret, så derfor indgår stadig en forventet tilgang på 0,5 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Ungdomsudvalget.

Det forventede udgiftsniveau for 2014 på det specialiserede socialområde for børn og unge beløber sig til 65,7 mio. kr. mod et budget på 75,1 mio. kr. Samlet giver det et forventet mindreforbrug på 9,4 mio. kr. inkl. objektiv finansiering af sikrede institutioner, børnehuse, socialt tilsyn og Barnets reform. Det forventede mindreforbrug er 0,2 mio. kr. større i forhold til forrige opgørelse.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen om bevillingskompetenceplanen for udsatte børne- og ungeområdet i Center Familie og Handicap til efterretning. 

Fraværende:
Peter Bak

Indstilling

at bevillingskompetenceplanen for udsatte børne- og ungeområdet i CFH tages til efterretning. 

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Sagsfremstilling

Som led i genopretningen af Center Familie og Handicap (CFH) blev alt bevillingskompetence givet til funktionslederne. Der har således ikke været en egentlig kompetenceplan, som har dannet overblik over bevillingskompetencer i CFH. I forlængelse af Deloittes evaluering godkendte byrådet den 28. august 2014 en ”Handleplan for Center Familie og Handicap 2014-2015”. Af handleplanen fremgår det, at CFH skulle udarbejde en kompetenceplan for børn og unge, der giver myndighedsrådgiverne bevillingskompetence. Kompetenceplanen fastlægger, hvilke ydelser henholdsvis rådgiveren, funktionslederen, centerchef og visitationsudvalget har kompetence til at bevillige.

Formålet med kompetenceplanen er, at optimere den faglige proces i forbindelse med at der iværksættes foranstaltninger, samt at skabe klarere og mere effektive procedurer for bevilling af ydelserne. Den udarbejdede kompetenceplan for børn og unge fastlægger, hvilke ydelser henholdsvis rådgiveren, funktionslederen, centerchefen og visitationsudvalget har kompetence til at bevillige.

Kompetenceplanen vil løbende blive tilrettet og justeret i takt med blandt andet ny lovgivning på området, samt nye erfaringer i forhold til på hvilket niveau beslutninger om bevilling bedst træffes. Ligeledes vil funktionslederne løbende lave økonomiske ledelsestilsyn så det sikres, at myndighedsrådgiver bevilliger indenfor den fastsatte økonomiske ramme.

Ligesom administrationsgrundlaget og serviceniveaubeskrivelserne er kompetenceplanen opkoblet til NIS (database der indeholder lov- og regelinformation). Dette for at sikre at det altid er den nyeste og aktuelle lovgivning som sagsbehandlingen tager udgangspunkt i. Fordelen ved at samle dokumenterne et sted er ligeledes, at myndighedsrådgiverne ved hvor de skal finde de udarbejdede styringsdokumenter.

På børne og ungdomsudvalgsmødet den 14. januar 2015 vil funktionsleder fra CFH holde oplæg om bevillingskompetenceplanen samt vise hvordan den fremstår i NIS.

Status på arbejdet med bevillingskompetenceplanen

Indtil videre er der udarbejdet bevillingskompetenceplan for følgende områder:

  • § 11(Familievejlederorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien),
  • § 41 (Merudgifter),
  • § 42 (Tabt arbejdsfortjeneste),
  • § 52 stk. 3, nr. 3 (Her er der udarbejdet tre kompetenceplaner for henholdsvis Dagbehandling til barnet, Familiebehandling, Kontaktpersoner),
  • § 52 stk.3, nr.5 (Aflastningsordning),
  • § 52 stk. 3, nr.7 (Anbringelse udenfor hjemmet med samtykke).

I kompetenceplanen for de enkelte paragraffer har lederne i CFH opsat en ramme med parametre, som skal være opfyldt før myndighedsrådgiver har bevillingskompetencen. Disse omfatter blandt andet at:

  • Der skal være dokumentation for formål, konkrete mål (SMARTE mål) samt tidshorisont for indsatsen i en Handleplan (jr. SEL § 141).
  • Der skal myndighedsrådgiver have lavet en henvisning til det juridiske grundlag for afgørelsen (herunder konkret beskrivelse af de formelle juridiske krav, der går forud for bevillingen).
  • Der skal være lavet en beskrivelse og vurdering af, hvorvidt afgørelsen ligger indenfor kommunens generelle serviceniveau på området.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Ungdomsudvalget.

På baggrund af handeplanen for Center Familie og Handicap, som byrådet godkendte den 28. august 2014, er der udarbejdet en kompetenceplan for udsatte børne- og ungeområdet. Kompetenceplanen fastlægger bevillingskompetence for rådgiver, funktionsleder, centerchef og visitationsudvalg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0