Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 2. april 2019, pkt. 29:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 2. april 2019, pkt. 40:

Indstillingen godkendt med følgende tilføjelser:Udvalget peger særligt på, at der ikke overføres merforbrug vedr.:

- produktionskøkkenet på 0,4 mio. kr., da området er finansieret på takstlignende vilkår

- egenfinansiering til puljeprojekt om udvidet dagcenter og aflastningspladser på 0,1 mio. kr.

Sundhedsudvalget ser med bekymring på overførsel af det store merforbrug. Udvalget mener ikke, at det er realistisk, at området kan nedspare mere end 2,6 mio. kr.

Børne- og Familieudvalget, 3. april 2019, pkt. 34:

Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byråd, at merforbrug på Kilden på 2,7 mio. kr. ikke overføres. Udvalget har reserveret 0,7 mio. kr. på Fremtidens Folkeskole til dækning af evt. merforbrug i 2019.

Udvalget følger nøje udviklingen i Kildens økonomi og forventer, at den positive udvikling fortsætter.

Teknik- og Miljøudvalget, 3. april 2019, pkt. 56:

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomi

Forslag til overførsler fra regnskab 2018 til 2019 indeholder:

  • at der overføres et samlet mindreforbrug på 21,4 mio. kr. netto fra regnskab 2018 til budget 2019
  • at overskud vedrørende landsbyggefonden overføres 100%

Sagsfremstilling

De gældende regler for overførsel er senest evalueret i byrådet november 2014 og efterfølgende justeret i forhold til overførsel på vintertjeneste sidste år. Reglerne for overførsel er:

  • Der kan maksimalt overføres mindreforbrug svarende til 5 % af oprindelig bruttobudget.
  • Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
  • Overskud under 100.000 kr. overføres 100%
  • Underskud overføres 100%
  • Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindelig bruttobudget. Hvis underskuddet er større medfører det, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
  • Eksterne midler (Eu-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
  • Takstområder overføres ikke.
  • Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede områder, arbejdsmarked og vintertjeneste.

Regnskab 2018 viser et samlet overskud på 14 mio. kr. i forhold til korrigeret budget med følgende fordeling på udvalgsniveau.

Overførslerne på driften fra 2018 til 2019 er opgjort til 21,4 mio. kr. netto fordelt på -21,6 mio. kr. i merforbrug og 43 mio. kr. i mindreforbrug. I nedenstående tabel fremgår overførslerne for de enkelte udvalg. For nærmere specifikation henvises til bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig bruttobudget, udarbejde handleplan for afvikling af underskud. Der er i alt 13 områder, der skal udarbejde handleplan i 2019.

Samlet er der -7,4 mio. kr. i merforbrug, som ikke overføres til 2019 i henhold til overførselsreglerne. Heraf udgør 3,7 mio. kr. overskud, som ligger ud over 5% grænsen for overførsel af mindreforbrug. 

 Særligt vedrørende Arbejdsmarked:

  • Jævnfør beslutning i arbejdsmarkedsudvalget d. 11.06.18 overføres beskæftigelsesbonus 0,6 mio. kr. fra 2018-2019 og indsættes på det administrative område.
  • 100% overførsel på medfinansiering af EGU 0,3 mio. kr.

Særligt vedrørende Børne- og Ungdomsudvalget:

  • Merforbrug på specialundervisning 4,2 mio. kr. indstilles nulstillet i henhold til politisk aftale om genopretning af området i forbindelse med budgetforlig 2019.
  • Underskud på 0,1 mio. kr. vedrørende Ungetilbuddet overføres ikke, da tilbuddet er lukket.
  • Overskud på støttemidler efter dagtilbudslovens §4 på 0,15 mio. kr. flyttes til delvis finansiering af merforbrug på særlige dagtilbud.

Særligt vedrørende Kultur- og Fritidsudvalget:

  • 100 % overførsel på følgende: nyt lokalebookingssystem 0,8 mio. kr., alarmsystem 0,1 mio. kr., stadionanlæg 1 mio. kr., kultur og medborgerhuse 1 mio. kr., Haverslev Hallen 0,7 mio. kr.
  • 100% overførsel på landdistrikter.

Særligt vedrørende Sundhedsudvalget:

  • Ingen overførsel på medfinansiering.
  • Ældreboligernes mer-/mindreforbrug overføres ikke, da det reguleres via mellemregning.
  • Ingen overførsel af merudgifter i forbindelse med implementering af Nexus samlet på 3,2 mio. kr.
  • Merforbrug på akutpladser på 2,7 mio. kr. overføres ikke. Der er i forbindelse med budgetforlig 2019 tilført budget til området.

Særligt vedrørende Teknik- og Miljøudvalget:

  • Merforbrug på LED-belysning 0,5 mio. kr. overføres ikke.

Særligt vedrørende Økonomiudvalget:

  • Merforbrug på lægeerklæringer overføres ikke. Gælder for udgifter til lovpligtige lægeerklæringer på Center arbejdsmarked og Center familie og handicap, som vedrører de konjunkturafhængige områder, hvor der ikke er overførselsadgang.
  • Politisk organisation har merforbrug på grund af udgifter vedrørende erstatning i Rebildsagen på 4,5 mio. kr. Beløbet undtages for overførsel.
  • Center pleje og omsorgs merforbrug på 0,4 mio. kr. skyldes primært udgifter i forbindelse med implementering af Nexus. Merforbruget overføres ikke.
  • 2,4 mio. kr. fra investeringspuljen flyttes til finansiering af udgifter til verserende sager afholdt under direktionen jf. ØK behandling af ØKV3 november 2018

Særligt vedrørende indskud i Landsbyggefonden (08.32.24)

Byrådet har tidligere besluttet, at der årligt skulle afsættes 4,0 mio. til indskud i landsbyggefonden. Den andel af det årligt afsatte budgetbeløb, der ikke indbetales til Landsbyggefonden, overføres i forbindelse med overførselssagen til det efterfølgende budgetår. Indskud i Landsbyggefonden er budgetmæssigt placeret som en finansforskydning på hovedkonto 8 (balanceforskydninger) og er
derfor ikke en del af hverken drift eller anlæg. I regnskab 2018 er der et underskud på 0,3 mio. kr., som foreslås overført til 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Regnskab 2018 viser et samlet mindreforbrug på 14 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I henhold til overførselsreglerne foreslås samlet 21,4 mio. kr. netto overført til 2019, fordelt med -21,6 mio. kr. i merforbrug og 43 mio. kr. i mindreforbrug.

Beslutning

Taget til efterretning

Udvalget bemærker, at det er et tilfredsstillende resultat.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at regnskabet for Kultur og Fritidsudvalget tages til efterretning.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges regnskab for Kultur og Fritidsudvalgets område.
I år 2018 havde Kultur og Fritidsudvalget et samlet korrigeret budget på 54,4 mio. kr. Indeholdt i dette budget er der en overførsel fra år 2017 på 2,3 mio. kr.
Det samlede forbrug på udvalgets område udgjorde i år 2018 ialt 47,9 mio. kr., hvilket betyder, at Kultur og fritidsudvalgets samlede resultat for år 2018 er et mindreforbrug på 6,5 mio. kr.
Budgettet under Kultur og Fritidsudvalget er opdelt på 3 forskellige sektorer, med hver deres bevillingsramme. Nedenfor er der en opdeling af forbrug, budget og restbudget på de 3 sektorer indenfor udvalgets område.

Der henvises til det vedhæftede bilag for en nærmere beskrivelse af afvigelserne i regnskabsresultatet for år 2018.
Det skal bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de reelle" afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillinger gives alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Det vedhæftede bilag med uddybende regnskabsbemærkninger bliver en den af det samlede regnskab for år 2018 inklusive finansiering og anlæg. Det samlede regnskab behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april måned.
Overførsel af mer-/mindreforbrug indenfor udvalgets område behandles ligeledes på de politiske møder i april.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0