Vandsamarbejdet i Rebild Kommune A.M.B.A. (VSRK)
Den 9. september 2019 blev et nyt vandsamarbejde for grundvandsbeskyttelse i Rebild Kommune (VSRK) stiftet. Ud af kommunens 41 almene vandværker er 26 vandværker tiltrådt. Ét vandværk har ikke fordel at vandsamarbejdet, da vandværket køber vand fra Kongerslev Vandværk i Aalborg Kommune. Vandværkerne, der er med i samarbejdet, oppumper tilsammen 72 % af vandmængden til almene vandværker i Rebild Kommune. Taksten for vandsamarbejdet blev på VSRK's stiftende generalforsamling fastsat til 1,3 kr. for hver m3 vand, det enkelte vandværk indvinder. Taksten fastsættes årligt på generalforsamlingen og for 2021 og 2022 er taksten igen fastsat til 1,3 kr./m3. Kommunen har i 2019 bevilliget 150.000 kr., som tilskud til opstart af samarbejdet med den betingelse, at samarbejdet kom til at omhandle grundvandsbeskyttelse.
Frivillige vandsamarbejder mellem almene vandværker oprettes med hjemmel i Vandforsyningslovens §52b. Herudover har kommunerne mulighed for at påbyde vandsamarbejder med Vandforsyningslovens §48. Teknik- og Miljøudvalget har efter vandværkernes eget ønske påbudt 2 vandværker at deltage i vandsamarbejdet (TMU 4. dec. 2019 pkt. 187). Dette skyldes, at disse på daværende tidspunkt var sektorvandværker, som havde brug for et påbud for at de kunne hæve vandværkets prisloft. Bort set fra disse to påbud har det indtil videre været frivilligt, om de almene vandværker ville melde sig ind i VSRK.
Forvaltningen har opfordret vandværkerne til at gå med i vandsamarbejdet og har understøttet processen op til tilblivelsen. Oprettelse af et vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse har været et mål for kommunen siden vedtagelse af Vandforsyningsplan 2013-2023. Tanken bag et vandsamarbejde er, at det ikke er det enkelte vandværk, der skal betale for grundvandsbeskyttelsen, men vandværkerne i fællesskab gennem vandsamarbejdet. Udgifterne afholdes af fællesskabet uafhængigt af, hvor grundvandsbeskyttelsen skal ske. Der skal udarbejdes en plan for grundvandsbeskyttelsen af prioriterede kildepladser i den næste generation af indsatsplaner og forbindelsesledninger / nødforsyning til vandværker, der ikke skal have grundvandsbeskyttelse. På denne måde kan drikkevandsforsyningen i kommunen sikres for fremtiden.
VSRK har som overordnet formål at sikre, at forsyning med drikkevand i Rebild Kommune kan ske med ikke-forurenet grundvand samt varetagelse og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen. VSRK skal jf. de godkendte vedtægter bl.a. forhandle og indgå frivillige aftaler, betale for aftalerne og føre tilsyn med overholdelse af indgåede aftaler for medlemsvandværkerne. VSRK har valgt først at koncentrere sig om BNBO-opgaven, men når denne opgave er løst, skal VSRK bidrage til udmøntningen af en mere strategisk plan til sikring af den fremtidige vandforsyning i kommunen. De godkendte vedtægter beskriver, at almene vandværker i Rebild Kommune løbende kan melde sig ind i samarbejdet, men at de så stadig skal betale for de år, der er gået siden oprettelsen af samarbejdet.
Status for BNBO-arbejdet i Rebild Kommune
VSRK og vandværkerne, der står uden for VSRK har indtil udgangen af 2022 til at komme i mål med den lovpligtige indsats med at forsøge at indgå frivillige aftaler om beskyttelse i de Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Status for VSRK's arbejde med BNBO-opgaven er, at VSRK har indgået enkelte aftaler, som dog ikke er endeligt underskrevet endnu. VSRK har tilbudt aftaler på 11 matrikler, hvor arealet er tilpasset lodsejerønsker og hvor der er udarbejdet konkrete erstatningsberegninger, men dialogen og de første lodsejermøder er i gang på langt flere arealer. VSRK forventer ikke, at de vil have indgået frivillige aftaler i alle BNBO’er inden udgangen af 2022, men de forventer, at der vil være tilbudt konkrete aftaler på alle relevante matrikler inden udgangen af 2022.
Status for BNBO-arbejdet for de 14 vandværker, der har fordel af et vandsamarbejde i Rebild Kommune, men står uden for VSRK, er undersøgt ved en rundringning til vandværkerne. To vandværker har opkøbt en del af BNBO, 3 vandværker har haft kontakt til de relevante lodsejere, men ikke givet lodsejerne relevante tilbud, 7 vandværker har ikke kontaktet lodsejerne og 2 vandværker skal ikke beskytte BNBO. Flere af vandværkerne har sparet op til at kunne indtræde i vandsamarbejdet.
Teknik- og Miljøudvalget har den 12. august 2020 drøftet VSRK's rolle i forbindelse med grundvandsbeskyttelse i kommunen (TMU 12-08-2020 pkt. 138), herunder en drøftelse af om de vandværker, der kan håndtere beskyttelsen af BNBO selv uden hjælp fra VSRK, skal have lov til det. Kun få af de vandværker, der nu står uden for VSRK, har indtil videre vist, at de selv kan løfte BNBO-opgaven. Flere vandværker mener dog selv, at de inden for få måneder kan have indgået frivillige aftaler også nogle på trods af, at de ikke rigtigt er kommet i gang endnu. Det skal bemærkes, at aftaler skal være skriftlige og tinglyste på matriklerne samt være mod fuld erstatning (hverken mere eller mindre), hvilket er den sværeste del af aftaleindgåelsen.
Forvaltningen vurderer, at der er en stor risiko for, at vandværkerne, der står udenfor VSRK, ikke får givet lodsejerne i BNBO et tilbud om en frivillig aftale mod fuld erstatning. Disse lodsejere vil blive mødt med et generelt forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO uden tilpasning til brugsgrænser, hvis staten vurderer, at kommuner og vandværker ikke er kommet i mål med beskyttelsen af BNBO. Landbrugsorganisationerne, som forvaltningen har holdt møder med i koordinationsforum, har givet udtryk for, at de støtter op om, at lodsejerne får mulighed for at indgå frivillige aftaler i BNBO.
Påbud om at deltage i VSRK
Forvaltningen har beskrevet 2 modeller for påbud om at deltage i VSRK.
Med MODEL 1 påbydes de 14 vandværker, der nu står uden for VSRK, og har fordel af at indgå i et samarbejde, at deltage i VSRK allerede nu. På denne måde sikres det, at alle lodsejere i BNBO får tilbudt en frivillig aftale mod fuld erstatning på baggrund af konkrete erstatningsberegninger. Forvaltningen vurderer desuden, at det vil være en fordel, at alle vandværker allerede nu deltager i vandsamarbejdet VSRK, da vandsamarbejdet så vil kunne bidrage med kortlægning og undersøgelser, som kan bruges til at udarbejde en strategisk plan til sikring af den fremtidige vandforsyning i kommunen. Der kan desuden være en økonomisk konflikt i forbindelse med en for sen indtrædelse i VSRK, især for de vandværker, der selv betaler for beskyttelsen af BNBO, da vandværkerne jf. vedtægterne skal betale for de år der er gået fra 2020. Denne konflikt vil blive minimeret med MODEL 1.
Med MODEL 2 opfordres de 14 vandværker, der nu står den for VSRK, og har fordel af at indgå i et samarbejde, til at indtræde frivilligt i VSRK nu, og især hvis de ikke selv kan løfte BNBO-opgaven. Herudover inkluderer MODEL 2, at kommunen viser sin hensigt om at påbyde de 14 vandværker at deltage i VSRK, hvis de ikke inden udgangen af 2024 er indtrådt frivilligt i samarbejdet. På dette tidspunkt vil BNBO-opgaven ikke længere være i fokus for VSRK. Kommunen vil have vedtaget en strategisk plan til sikring af den fremtidige vandforsyning i kommunen og vandværkerne skal i gang med udmøntningen af denne.
MODEL 2 er et alternativ til MODEL 1, hvis det ikke ønskes at påbyde alle vandværker at deltage i VSRK på nuværende tidspunkt, men i stedet afvente at vandværkerne skal udmønte en mere strategisk plan til sikring af den fremtidige vandforsyning i kommunen.
Til information er vandsamarbejder i andre kommuner etableret efter påbud eller hensigtserklæring om påbud, og der rør sig p.t. rigtig meget på dette område. Eksempler på etablerede samarbejder er listet nedenfor.
I Favrskov Kommune har byrådet besluttet, at alle vandværker skal deltage i et vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse i forbindelse med vedtagelse af indsatsplan. Her er de fleste vandværker tiltrådt frivillgt, men kommunen har påbudt 4 vandværker at deltage i vandsamarbejdet.
I Vesthimmerland Kommune har politikerne besluttet, at vandværkerne skulle vente med at etablere et vandsamarbejde indtil kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skulle udarbejdes. I Mariagerfjord Kommune er der ikke etableret et vandsamarbejde, og de enkelte vandværker skal derfor selv betale for grundvandsbeskyttelsen.
I Aalborg Kommune er der etableret flere vandsamarbejder i igennem mange år. Her har kommunen løbende påbudt vandværker at deltage. I Sønderborg Kommune er der også etableret et vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse, hvor kommunen sendte et varsel om at påbyde vandværkerne. Alle vandværker valgte at indtræde frivilligt i stedet.
I Randers Kommune er der etableret to frivillige samarbejder om grundvandsbeskyttelse uden kommunens indblanding. Det er ikke alle vandværker der deltager i et vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse, herunder den største vandforsyning VERDO (privat vandforsyning). I Skanderborg Kommune har politikerne med vandforsyningsplanen besluttet, at alle vandværker skal deltage i et vandsamarbejde og sat en frist for den seneste stiftelse. Alle vandværker valgte at indtræde frivilligt inden fristen.
Udskriv
Læs højt
