Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et lille mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om forventet regnskab for 2022 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.



Budgettet for 2022 er på 73,5 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2021 på 1 mio. kr. Disponeringen pr. maj 2022 viser nettoudgifter på samlet 68,2 mio. kr., hvilket er en lille nedgang i forhold til disponerede udgifter ved seneste status. Årsagen er, at der nu er indregnet momsafløftning på private tilbud svarende til 1,8 mio. i mindreudgifter, mens nettotilgangen på indsatser har været på 1,4 mio. kr. siden status i april. Hidtil har momsafløftningen på private tilbud udgjort et mindre beløb og var derfor ikke indregnet i disponeringen. Der bliver nu i større omfang anvendt private leverandører, hvor der 25% momsafløftning på udgiften. Det samlede momsbeløb udgør dermed nu en væsentlig størrelse og derfor er momsafløftningen nu indregnet fremadrettet.


Center Familie og handicap forventer fortsat en forventet tilgang resten af året på omkring 5 mio. kr. I forhold til budgettet er forventningen et lille forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr.


Siden status pr. april har der været en nettotilgang på 1,4 mio. kr. ekskl. momskorrektionen, som fordeler sig på 220 indsatser. Samlet er der en tilgang af nye indsatser på 1,6 mio. kr. fordelt på 51 nye indsatser. Der har været en afgang på 27 indsatser, der har reduceret de disponerede udgifter med 1,6 mio. kr. Derudover har der været ændringer i 142 indsatser for samlet 1,4 mio. kr., som omfatter ændringer hvor udgifterne både kan være ændret i op- og nedadgående retning.




Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet er samlet til 617 helårsindsatser og der er i april disponeret med 571 helårsindsatser. Budgettet for 2022 er baseret på disponeringen i maj 2021 jævnfør tildelingsmodel på dette område. Der kan sagtens forekomme forskydninger mellem forbrug og budget på de enkelte indsatsgrupper, afhængig af hvor mange børn og familier, der har behov for de forskellig typer indsatser. F.eks. er de disponerede udgifter på efterværn lige nu 3,2 mio. kr. under budgettet, hvilket skyldes at der er færre unge disponeret med indsatser i forhold til disponeringen i maj 2021. Til gengæld er der disponeret med flere indsatser på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. På anbringelser er der disponeret med 54 helårsanbringelser, men til en højere gennemsnitspris hvilket er medvirkende til større refusion for særlige dyre enkeltsager i forhold til budget.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser, at der pr. maj 2022 er disponeret 68,2 mio. kr. af budgettet på 73,5 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2021. Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et lille mindreforbrug.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter udfordringer og opmærksomhedspunkter.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udvalgets introduktion til skoleområdet blev udvalget præsenteret for forskellige udfordringer og opmærksomhedspunkter på skoleområdet.

På den baggrund fik udvalget en uddybning heraf på deres møde i april.


Udfordringerne og opmærksomhedspunkterne er:

  • Stor forskel i vores skolers elevgrundlag
  • Skolekapacitet i Støvring
  • Stigende udgifter til børn med særlige behov (stigende antal elever)
  • Kapacitet i specialklasser
  • Inklusion og inkluderende alment miljø
  • Skolefravær og skolevægring
  • Fælleskommunal udvikling - skal finansieres decentralt
  • Økonomien er udfordret


I forlængelse heraf kom der på mødet i maj 2 skoleledere og fortalte nærmere om udfordringer ift. praksis. Konkret kom Lars Lerup og fortalte om økonomistyring og Gitte Rubæk omkring Inklusion og co-teaching, hvilket udvalget tog til efterretning med særligt fokus på specialundervisningsområdet.


Udvalget besluttede i maj, at udvalgets arbejde med udfordringer og opmærksomhedspunkter på skoleområdet fortsættes på udvalgets juni møde.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Fortsat drøftelser omkring udfordringer og opmærksomhedspunkter på skoleområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0