Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til kriterier for støtte til bevaringsværdige bygninger godkendes
at der afsættes en årlig pulje på 300.000 kr til støtte til bevaringsværdige bygninger, hvor landsbyfornyelsesrammerne benyttes til refusion i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land,
at der således ikke kan meddeles støtte til bevaringsværdige bygninger i Støvring.


Økonomi

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Kommunen kan få andel i rammen hvert år ved Bolig- og Planstyrelsen.

Rammen kan anvendes til forskellige tiltag som: områdefornyelse, istandsættelse af ejerboliger mv., nedrivning af nedslidte bygninger, kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger osv. Der er i 2022 en statslig ramme på 1.883.534 kr. til landsbyfornyelse. Den statslige refusionsprocent på 2022-rammen udgør 60 %.


Hvis der afsættes 300.000 kr. til støtte, svarer det til 120.000 kr. i kommunal udgift, når der indhentes refusion fra landsbyfornyelsespuljen.


Der har i budgettet tidligere været afsat 1 mio. om året til landsbyfornyelse, herunder nedrivninger. Der er imidlertid ikke afsat midler i 2022 og 2023. Hvis der afsættes 300.000 kr. til støtte, svarer det til 120.000 kr. i kommunal udgift, når der indhentes refusion fra landsbyfornyelsespuljen. Forvaltningen anbefaler, at der fra 2023 igen afsættes 1 mio. om året til landsbyfornyelse og nedrivninger, så der kan opnås optimal effekt af den statslige ramme.


Af budgettet til nedrivninger, blev det besluttet på Økonomiudvalget d. 16. marts 2022 at midlerne fra 2015-2018 overføres til områdefornyelse. Derved er der fortsat ca. 2,6 mio. til nedrivninger. Det forventes at der i år bliver brugt ca. 675.000 kr. fra 2020 puljen til nedrivninger.

Text

Ved at give tilskud til bevaringsværdige bygninger, sikres kulturelle værdier, hvilket er en positiv påvirkning indenfor den social bæredygtighed. Idet renovering af bevaringsværdige bygninger kan kræve særlige hensyn og metoder, kan tilskud bidrage til økonomisk bæredygtighed for ejerne. Ved at bevare eksisterende bygninger fremfor at bygge nyt byggeri minimeres klimapåvirkningen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021 besluttede byrådet den 8. oktober 2020, hvilke bygninger, som skulle udpeges som bevaringsværdige i Kommuneplan 2021. I kommuneplanen er der udpeget 25 bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-2. I bilag 1 ses de 25 bevaringsværdige bygninger, som er udpeget i kommuneplanen.


I samme dagsordenspunkt blev det besluttet, at der gives mulighed for støtte til bevaringsværdige bygninger i de tilfælde, hvor der er givet afslag på nedrivning eller udarbejdet en bevarende lokalplan. I dagsordenspunktet blev det oplyst, at hvis det blev besluttet, at der skulle ydes støtte til bevaringsværdige bygninger, ville der skulle afsættes et beløb i budgettet.


Den 4. maj 2022 drøftede Teknik- og Miljøudvalget kriterierne for støtte til bevaringsværdige bygninger. Beslutning blev, at udvalget ønskede forelagt forslag til udmøntning af beslutning om støtte til bevaringsværdige bygninger, der er SAVE-registreret 1-4.


Formålet med at give støtte til bevaringsværdige bygninger er at fastholde og øge bevaringsværdien af den enkelte bygning og herved bidraget til omgivelserne. Der kan gives støtte til f.eks. udvendige døre, havetrappe, vinduer, gavlparti, tag mm. Det er vigtigt at værne om de bevaringsværdige bygninger, da det er svært at genskabe bygningskultur. Bevaringsværdige bygninger bidrager til fortællingen om tidligere arkitektur og håndværk og bidrager til at give steder og byer identitet. Ved at sætte fokus på den kulturarv, som er i kommunen, kan bevaringsværdierne bringes i spil og anvendes i turismeøjemed og være med til at fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye beboere, virksomheder mm.


Ved at give støtte til bygninger, der er SAVE-registreret 1-4 understøtter byrådet bevaringen af disse bygninger. Derfor anbefaler forvaltningen, at der gives støtte til bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-4.


I forbindelse med revisionen af kommuneplan 2021 blev der foretaget SAVE-registreringer i Rebild Kommune. Bygninger som er registeret med SAVE-værdi 1-4 kan ses på bilag 2. Bygningerne registreres desuden i det statslige register over fredede og bevaringsværdige bygninger - FBB.


Bygningerne er juridisk set først udpeget som bevaringsværdige, når de enten er registreret som bevaringsværdige i kommuneplanen eller omfattet af en lokalplan, der udpeger dem som bevaringsværdige. Hvis bygningerne ikke er registreret som bevaringsværdige i kommuneplanen, så kan bygningerne nedrives uden offentlig høring. Det er derfor muligt, at der kan blive givet nedrivningstilladelse til en bygning med en SAVE-registrering på 3-4. Disse bygninger er ofte markante og uerstattelige bygninger, der ikke bør nedrives uden offentlig høring og politisk stillingtagen.


Forvaltningen foreslår derfor, at bygningerne registreret med SAVE-værdi 3-4 udpeges som bevaringsværdige i kommuneplanen ved et kommuneplantillæg eller ved førstkommende revision af kommuneplanen. Der vil i så fald først blive taget stilling til, om bygningerne kan nedrives, når der er gennemført offentlig høring, og det vil forudsætte politisk stillingtagen. Der gives således med udpegningen ikke afslag på nedrivning.


I forbindelse med Kommuneplan 2021 blev der også arbejdet med kulturmiljøer. Der er udpeget 40 kulturmiljøer i Rebild Kommune, som kan ses i bilag 3. De værdifulde kulturmiljøer, som er udpeget i kommuneplanen, er både udpegninger fra Nordjyllands Amt og Arkitektskolens screeninger. I bilag 4 kan ses de screeninger, som arkitektskolen i Aarhus har udarbejdet i Rebild Kommune. Både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne er en del af Rebild Kommunes kulturarv.


Støtte til bevaringsværdige bygninger

Forvaltningen foreslår følgende kriterier for støtte til bevaringsværdige bygninger:

Hvilke bygninger kan få støtte:

Forvaltningen foreslår, at der vil kunne søges støtte til bygninger, der har en bevaringsværdi på 1-4. Støtten bør ikke - som tidligere besluttet - være afhængig af, at der er udarbejdet en bevarende lokalplan eller givet afslag på nedrivning.

Bevaringsværdige bygninger i Rebild Kommune er vurderet ud fra registreringssystemet SAVE. Ikke alle områder i kommunen er blevet vurderet. Hvis der søges om støtte på en bygning, der ikke er SAVE-registeret, vil forvaltningen vurdere, om bygningen vurderes at have en bevaringsværdi på 1-4.


Der kan ikke gives støtte til sekundære bygninger på ejendommen f.eks. udlænger efter byfornyelsesloven.

Hvad kan der gives støtte til:

  • Tilskuddet kan gives til istandsættelse bygningens klimaskærm, som f.eks.:
    • Tage, herunder tagrender og kviste, tårne og ovenlys
    • Ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer
    • Vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer, døre og porte
    • Karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning
    • Gundamenter, herunder kældernedgange og stenkipning under tagdryp, indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper.


Hvor meget kan man få i støtte:


Retningslinjer og praksis for tildeling af midler vil være således:

  • Der kan maksimalt opnås støtte til 50% af udgifterne til projektet.
  • Det maksimale støttebidrag, der kan tildeles er 50.000 kr.
  • Der kan i særlige tilfælde meddeles støtte på op til 150.000 kr. på bevaringsværdige bygninger med en særlig karakter, og hvor renoveringen har væsentlige udgifter for ejer.


Forvaltningen foreslår, at der afsættes en årlig pulje på 300.000 kr. inkl. refusion fra Bolig- og Planstyrelsen. Der kan søges støtte fra Landsbyfornyelsesrammerne, og den kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Derved kan midlerne ikke benyttes i Støvring by. Hvis der gives støtte til en eller flere bygninger i Støvring by, så vil der samlet være tilsvarende færre midler, da beløbene tages fra puljen, uden at der modtages refusion fra Bolig- og Planstyrelsen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der ikke meddeles støtte til bevaringsværdige bygninger i Støvring.

Hvis det samlede beløb ikke uddeles, forbliver midlerne på konto til landsbyfornyelse og nedrivning og kan anvendes dertil.

Hvordan behandles ansøgninger:

Forvaltningen foreslår, at der kan ansøges om støtte til bevaringsværdige bygninger en gang årligt, hvor muligheden for støtte annonceres med en frist på mindst en måned.

Ansøgningerne til støtte til bevaringsværdige bygninger vurderes af forvaltningen og støtte godkendes efterfølgende af Teknik- og Miljøudvalget. Der oplyses om muligheder for støtte på hjemmesiden.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. maj 2022 blev kriterierne for støtte til bevaringsværdige bygninger drøftet. Teknik- og Miljøudvalget ønskede forelagt forslag til udmøntning af beslutning om støtte til bevaringsværdige bygninger, der er SAVE-registreret 1-4.

Der skal tages stilling til hvilke overordnede kriterier, der skal være for støtte til bevaringsværdige bygninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender varmeprojektforslaget endeligt.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Text

Projektforslaget viser en reducering i udledningen af emissioner på 35.054 ton over 20 år, ved af varmeproduktionen overgår fra naturgas til el. Elektrificeringen af varmeproduktionen medvirker et øget elforbrug.


Samtidig viser projektforslaget en positiv samfundsøkonomi.

Sagsfremstilling

Rambøll har på vegne af Støvring Kraftvarmeværk A.M.B.A ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt vedrørende ny produktionskapacitet herunder for etablering af en 10MW elkedel til varmeproduktion, samt en akkumuleringstank på 3.700 m3. Elkedelen etableres i eksisterende bygning på Hjedsbækvej 2 i Støvring, og akkumuleringstanken placeres ved siden af eksisterende akkumuleringstank, langs vejen mod varmepumpeanlægget. Se bilag 1 for placering af anlæg og bilag 2 for varmeprojekt.


I forbindelse med etableringen af elkedelen nedtages en 6 MW oliekedel, som bruges til til nød- og reservelast. Elkedlens kapacitet vil fremover fungere som nød- og reservelast, samtidig med at elkedlen vil indgå som reguleringsydelse i elmarkedet. Elkedlen vil kunne producere billig varme, når prisen på elmarkedet er lav, og den vil indgå som reguleringsydelse i elmarkedet, hvilket giver mulighed for ekstra indtjening, der medfører i fordelagtig gennemsnitlig varmpris for varme produceret på elkedlen. Elkedlen og akkumuleringstanken kommer til at indgå i Støvring kraftvarmeværks produktionsportefølje sammen med eksisterende anlæg.


Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. De konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).


Samfundsøkonomi

Projektet viser en samfundsøkonomisk fordel på 10,8 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til, hvis værket fortsætter driften på de eksisterende anlæg. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at samfundsøkonomien i projektet er robust ved ændringer i brændselsomkostninger, kapital-omkostninger og CO2-pris.


Selskabsøkonomi

Projektet viser et selskabsøkonomisk overskud set over beregningsperioden på 67 mio. kr. ved at gennemføre projektet i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at selskabsøkonomien i projektet er robust ved ændringer i brændselsomkostninger, kapital-omkostninger og CO2-pris.


Forbrugerøkonomi

Projektet viser en brugerøkonomisk besparelse på ca. 1.307 kr./år inkl. moms. ved at gennemføre projektet i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.


Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der ikke har bemærkninger til projektet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0