Kravene til kvalitetsrapporten er med folkeskolereformen blevet ændret en del. Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en kvalitetsrapport både i 2014-15 og 2015-16. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-15 skal bidrage til at sikre implementeringen af folkskolereformen.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan, at folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette og tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal fremover have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Et nyt ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet skal understøtte arbejdet med kvalitetsrapporterne ved at stille resultat- og styringsdata til rådighed og gøre det enkelt at indarbejde disse i kvalitetsrapporterne.

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde fremadrettet. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgår for de senste 3 år i det omfang datatene er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger:

• Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.
• Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række midlertidige oplysninger rapporten skal indeholde. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår (eksempelvis antal elever, antal elever i SFO m.v.)

Desuden foreslås kvalitetsrapporterne suppleret med en kvalitetssamtale på hver skole.

Handlingsplan m.v.

I den nye kvalitetsrapport skal evt. handlingsplaner indgå som en del af selve rapporten. Derudover skal den i det omfang det er relevant omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 med vedtagelse senest den 31. marts 2015 på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver indikator, der er klar i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet i oktober 2014.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

På den baggrund foreslås følgende tidsplan for arbejdet med kvalitetsrapporten for 2014-15.

Børne- og Ungdomsudvalget, 12. november 2014, pkt. 154:

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller rammer og tidsplan for kvalitetsrapporten for 2014-15 til godkendelse.

Britta Andersen Glargard deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Kulturskolens ledelse har igangsat en omorganisering af Kulturskolens medarbejderstab pr. 1. august 2015. Følgende forhold lægger til grund:

• Folkeskolereformen

Den kvalitative indsats, som Kulturskolen forventes at kunne løfte i forbindelse med den åbne skole kræver en større ansættelsesmæssig fleksibilitet, end det er muligt at levere i dag. 

• Kvalitetssikring af kompetenceudvikling

Det fulde udbytte af efteruddannelse nås kun, hvis midlerne kan målrettes personer som arbejder samme sted og efter samme mål.

Kulturskolens ledelse ønsker en organisering, hvor kollegial sparring er en reel mulighed. 

• Deltagelse og demokrati på arbejdspladsen

Kulturskolens nuværende mødestruktur er for løs til reelt at leve op til de kvalitetskrav, der stilles til en moderne arbejdsplads med en velfungerende MED - struktur.

Kulturskolens ledelse ønsker flere, mere effektive og mere differentierede møder med fuld deltagelse. 

• Fælles mål - og fremtidssikring

Samfundet udvikler sig og Kulturskolen skal produktudvikle sine tilbud for at leve op til sine public service forpligtigelser også i fremtiden.

Så mange som muligt skal have Kulturskolen som deres hovedarbejdsplads på fuld tid, så der kan sættes fælles mål for Kulturskolens virksomhed og sikre kvalificeret undervisning også i fremtiden.

Proces

Ledelsen foretager omorganiseringen med inddragelse af relevante MED-udvalg, som beskrevet i MED-aftalen.

Kulturskolens ledelse bestræber sig naturligvis på, at Kulturskolens opgaver løses, også under processen, således at risikoen for driftsforstyrrelser som fx manglende eller aflyst undervisning, dårligere kvalitet osv. minimeres mest muligt.

Indenfor Kulturskolens ramme (Kultur- og Fritidsudvalget).