Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orientering til efterretning

Siden 2007 er der hvert 4. år gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i samarbejde med regionen og de nordjyske kommuner. De lokale data for Rebild Kommune 2021 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag. Årstallet skyldes, at data er indsamlet i 2021, men rapporten udkom først i marts 2022. Dermed skal der tages forbehold for, at data er indsamlet under Corona pandemien. Sundhedsprofilen er et redskab, som forvaltningen vil benytte både i forhold til nye indsatser, men også i forhold til udvikling af eksisterende tilbud. Den 31.marts 2022 afholdes en regional konference, der sætter fokus på de nordjyske resultater og i den forbindelse offentliggøres både de regionale og kommunale data.

I Rebild Kommune er det lykkes at få en fin svarprocent på 53,3 og dermed valide data.

Byrådets vision er at skabe et aktivt liv - sammen. De seneste 4 år har forvaltningen blandt andet arbejdet med digitale sundhedstilbud, mere individuelt tilpassede tilbud til de mest sårbare borgere og opstartet projektet ’Røgfri psykiatri’ hvor målet er rygestop. Profilen viser, at der er god grund til at arbejde videre med disse indsatser.

Resultaterne viser blandt andet, at langt de fleste voksne trives, er aktive og har det godt.

Der er en svag stigning i dem som selv vurdere at de har det mindre godt, til gengæld er der væsentlig færre der har det dårligt.

Resultaterne viser blandt andet at færre ryger og flere er fysisk aktive end for 4 år siden. To meget positive tendenser.

Profilen viser, at der stadig er udfordringer at arbejde med eksempelvis at flere er svær overvægtige end tidligere.

Overvægten er især blandt kvinder, men blandt begge køn findes en del svært overvægtige allerede fra 25-års alderen. Svarprocenten er lav blandt de under 24-årige, så her er det svært at sige om billedet er retvisende i forhold til den gruppe.

Profilen viser også at der er udfordringer at arbejde med i forhold til ensomhed.

På trods at få besvarelser fra de under 24-årige, så siger data, at mange af de unge der har besvaret spørgeskemaet, oplever ensomhed.

Pjecen, vedlagt som bilag, præsenterer flere af de centrale resultater fra undersøgelsen.

Forvaltningen ser nærmere på data og vurderer hvordan, der kan gøres endnu mere i forhold til de udfordringer, som profilen peger på. Forvaltningen vil i dette arbejde inddrage både patientforeninger og foreningslivet, som dels vurderes at kunne bidrage med væsentlige input i forhold til det videre arbejde og dels er vigtige aktører i forhold til at være med at til løfte nogle af udfordringerne.

Forebyggelse er et langt sejt træk, hvor ting ikke ændres fra den ene dag til den anden, data vil derfor løbende indgå i eksempelvis revisioner af centerkontrakten, revision af politikker og strategier samt i udvalgets politiske prioriteringer. Der vil de kommende år være behov for et stort politisk fokus på forebyggende indsatser, på de unges trivsel og indsatser målrette de særligt sårbare, hvis de tendenser, der ses i sundhedsprofilen, skal vendes.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. april 2022, pkt. 53:

Taget til efterretning.

Siden 2007 er der hvert 4. år gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i samarbejde med regionen og de nordjyske kommuner. Siden 2017 er der udarbejdet en nordjysk børne- og ungeprofil, og det er dermed første gang, at der kan siges noget om udviklingen. Børnesundhedsprofilen for Rebild Kommune 2021 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag. Årstallet skyldes, at data er indsamlet i 2021, men rapporten udkom først i marts 2022. Dermed skal der tages forbehold for, at data er indsamlet under en coronapandemien. Den 24. august 2022 afholdes en regional konference, der sætter fokus på de nordjyske resultater og i den forbindelse offentliggøres de regionale data.

I Rebild Kommune er det lykkes at få en fin svarprocent og dermed valide data. Svarprocenten for 5. klasserne var 65% og for 8. klasse 77%.

Pjecen, vedlagt som bilag, præsenterer de centrale resultater af undersøgelsen. Resultaterne viser de sundhedsmæssige udfordringer og kaster lys over, hvor kommunen skal sætte ind. Resultaterne viser blandt andet, at langt de fleste børn og unge trives, er aktive og har det godt.

Der er også tendenser, som vi skal være opmærksomme på.

Udviklingen viser, at flere sover for lidt i forhold til, hvad det anbefales.

En del børn og unge føler tit eller meget tid at have meget at se til.

En del føler sig ensomme

Færre børn og unge bevæger sig hver dag eller næsten hver dag i et omfang, der gør dem forpustede.

Byrådets vision er at skabe et aktivt liv - sammen. Der arbejdes løbende for at få mere bevægelse ind i hverdagen hos alle børn og unge. Børn og unges trivsel har høj prioritet, og kommunen har derfor de seneste år haft et målrettet fokus på særlige sundhedsindsatser for børn og unge. Eksempelvis i form af screeninger af børn i 2 måneders alderen, Fælles Indsats er udvidet til også at gælde skolerne, tilbud om anonym ungerådgivning, angstbehandlinger, en styrket SSP-indsats og stort fokus på udviklende fællesskaber i dagtilbud og skole. Ser man på udviklingen i forhold til den forrige profil, så er det de samme tendenser og udfordringer, der går igen, og profilen viser, at der stadig er udfordringer at arbejde med.

Børnesundhedsprofilen skal anvendes som et redskab, der kan benyttes tværgående af sundhedsplejen, skolerne og andre relevante fagpersoner, både i forhold til nye indsatser, men også i forhold til udvikling af eksisterende tilbud. Resultaterne skal nærlæses og bruges lokalt på de enkelte skoler, i tværgående samarbejder og til at sætte en politisk retning.

Med formålet at gøre data til genstand for handling og arbejde målrettet med børn og unges sundhed og trivsel, er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe med bred repræsentation af udvalgte fagpersoner fra Center Børn og Unge og Center Sundhed, Kultur og Fritid, der skal kvalificere det tværfaglige og tværkommunale samarbejde med afsæt i data. Herudover også med fokus på at vurdere behovet for strategiske perspektiver på baggrund af de fremkommende data, fx indskrivelse af fokusområder i centerkontrakter eller reviderede politikker.

Arbejdsgruppen har dels beskæftiget sig med data på et overordnet metaplan, før Børnesundhedsprofilen forelå, i forhold til at blive skarpere på, hvordan der kan arbejdes mere meningsfuldt med data generelt, og med henblik på at data anvendes som et centralt arbejdsredskab til udvikling af praksis. Arbejdsgruppen har dernæst tilrettelagt en temaworkshop sidst i maj med afsæt i data fra Børnesundhedsprofilen. Relevante fagpersoner på tværs af centre samt unge fra hhv. Fælleselevrådet og Ungerådet er inviteret til at drøfte aktuelle børne- og ungetendenser i Rebild Kommune og sammen nytænke tværgående indsatser, som kan bidrage til at løfte børn og unges sundhed og trivsel. Udbyttet af workshoppen skal samles i nogle anbefalinger til det videre arbejde med børn og unges sundhed og trivsel. Anbefalinger præsenteres til BFU og KFSU.

Data indsamles fremover hvert år via platformen BørnUngeLiv, som kan benyttes på tværs af de forskellige fagområder. Arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel kan derfor kvalificeres yderligere i de kommende år.