Siden 2007 er der hvert 4. år gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i samarbejde med regionen og de nordjyske kommuner. Siden 2017 er der udarbejdet en nordjysk børne- og ungeprofil, og det er dermed første gang, at der kan siges noget om udviklingen. Børnesundhedsprofilen for Rebild Kommune 2021 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag. Årstallet skyldes, at data er indsamlet i 2021, men rapporten udkom først i marts 2022. Dermed skal der tages forbehold for, at data er indsamlet under en coronapandemien. Den 24. august 2022 afholdes en regional konference, der sætter fokus på de nordjyske resultater og i den forbindelse offentliggøres de regionale data.

I Rebild Kommune er det lykkes at få en fin svarprocent og dermed valide data. Svarprocenten for 5. klasserne var 65% og for 8. klasse 77%.

Pjecen, vedlagt som bilag, præsenterer de centrale resultater af undersøgelsen. Resultaterne viser de sundhedsmæssige udfordringer og kaster lys over, hvor kommunen skal sætte ind. Resultaterne viser blandt andet, at langt de fleste børn og unge trives, er aktive og har det godt.

Der er også tendenser, som vi skal være opmærksomme på.

Udviklingen viser, at flere sover for lidt i forhold til, hvad det anbefales.

En del børn og unge føler tit eller meget tid at have meget at se til.

En del føler sig ensomme

Færre børn og unge bevæger sig hver dag eller næsten hver dag i et omfang, der gør dem forpustede.

Byrådets vision er at skabe et aktivt liv - sammen. Der arbejdes løbende for at få mere bevægelse ind i hverdagen hos alle børn og unge. Børn og unges trivsel har høj prioritet, og kommunen har derfor de seneste år haft et målrettet fokus på særlige sundhedsindsatser for børn og unge. Eksempelvis i form af screeninger af børn i 2 måneders alderen, Fælles Indsats er udvidet til også at gælde skolerne, tilbud om anonym ungerådgivning, angstbehandlinger, en styrket SSP-indsats og stort fokus på udviklende fællesskaber i dagtilbud og skole. Ser man på udviklingen i forhold til den forrige profil, så er det de samme tendenser og udfordringer, der går igen, og profilen viser, at der stadig er udfordringer at arbejde med.

Børnesundhedsprofilen skal anvendes som et redskab, der kan benyttes tværgående af sundhedsplejen, skolerne og andre relevante fagpersoner, både i forhold til nye indsatser, men også i forhold til udvikling af eksisterende tilbud. Resultaterne skal nærlæses og bruges lokalt på de enkelte skoler, i tværgående samarbejder og til at sætte en politisk retning.

Med formålet at gøre data til genstand for handling og arbejde målrettet med børn og unges sundhed og trivsel, er der nedsat en styre- og arbejdsgruppe med bred repræsentation af udvalgte fagpersoner fra Center Børn og Unge og Center Sundhed, Kultur og Fritid, der skal kvalificere det tværfaglige og tværkommunale samarbejde med afsæt i data. Herudover også med fokus på at vurdere behovet for strategiske perspektiver på baggrund af de fremkommende data, fx indskrivelse af fokusområder i centerkontrakter eller reviderede politikker.

Arbejdsgruppen har dels beskæftiget sig med data på et overordnet metaplan, før Børnesundhedsprofilen forelå, i forhold til at blive skarpere på, hvordan der kan arbejdes mere meningsfuldt med data generelt, og med henblik på at data anvendes som et centralt arbejdsredskab til udvikling af praksis. Arbejdsgruppen har dernæst tilrettelagt en temaworkshop sidst i maj med afsæt i data fra Børnesundhedsprofilen. Relevante fagpersoner på tværs af centre samt unge fra hhv. Fælleselevrådet og Ungerådet er inviteret til at drøfte aktuelle børne- og ungetendenser i Rebild Kommune og sammen nytænke tværgående indsatser, som kan bidrage til at løfte børn og unges sundhed og trivsel. Udbyttet af workshoppen skal samles i nogle anbefalinger til det videre arbejde med børn og unges sundhed og trivsel. Anbefalinger præsenteres til BFU og KFSU.

Data indsamles fremover hvert år via platformen BørnUngeLiv, som kan benyttes på tværs af de forskellige fagområder. Arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel kan derfor kvalificeres yderligere i de kommende år.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Hvert år indberettes børn og unges tandsundhed til Sundhedsstyrelsen. For de 3- og 5-årige gælder statistikken mælketænder og for de øvrige årgange gælder statistikken blivende tænder.

I tabellen herunder ses status på hvordan det ser ud i Rebild Kommune i forhold til resten af landet. Rebild Kommune har igen i 2021 opnået fine resultater. For årgangene 5-,12- og 15-årige er der i Rebild Kommune opnået bedre resultater end både regions- og landsgennemsnit.

Ud af SCOR-tallene kan ikke blot antal sunde tænder og tænder med huller aflæses, men tallene giver også et billede af antal begyndende huller. I Tandplejen lægger en meget stor indsats i forhold til en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Ses tallene for de begyndende huller i forhold til tallene for de egentlige huller, er det tydeligt, at den store forbyggende indsats har en effekt. (kan aflæses i kolonnen obs i bilaget)

SCOR-tallene er vedlagt som bilag, dels en oversigt over antal cariesfrie 2015-2021 og dels OCR-tal (Optical Character Recognition) fra 2007-2021.

På mødet vil overtandlæge Inge Hald præsentere og forklare tallene.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring i Ældreråd, Handicapråd og i kommunens MED-system.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 8:

Godkendt.

Sagen forventes behandet igen på udvalgsmødet i marts efter høringen.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022:

Kvalitetsstandarden har været sendt i høring hos følgende parter: Ældrerådet, Handicaprådet, Lokal-MED Center Familie og Handicap (CFO), samt Lokal-MED Center Sundhed, Kultur og Fritid (CSKF). Der er indkommet høringssvar fra Lokal-MED (CSKF), Handicaprådet og Ældrerådet, som er vedlagt. Lokal-MED (CFO) har ikke afgivet høringssvar.

Lokal-MED CSKF har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarden.

I Handicaprådets høringssvar angives det, at Rebild Kommune tilsidesætter og gradbøjer lovgivningen, idet der ikke foretages en konkret individuel vurdering, men at alle borgere tilbydes samme tilbud uagtet individuelle behov.
Forvaltningen kan oplyse, at der foregår en konkret individuel vurdering, og at Rebild Kommune lever op til gældende krav på området, ved at anvende behandlingstilbud, som er godkendt og underlagt tilsynspligt. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Rebild Kommune i praksis køber pladser på Neurocenter Østerskoven, som dermed fungerer som det primære behandlingstilbud.

Kvalitetsstandarden indebærer ingen principiel beslutning om, at Rebild Kommune kun anvender Neurocenter Østerskoven. I praksis vil det dog være Neurocenter Østerskoven som anvendes, da de er godkendt og geografisk er nærmeste tilbud for borgere i Rebild Kommune.

I Handicaprådets høringssvar angives desuden, at der ved anvendelse af Neurocenter Østerskoven kan være risiko for ventetid, og at Rebild Kommune har pligt til at iværksætte genoptræning inden for 7 dage.
Forvaltningen kan oplyse, at der i alle tilfælde, iværksættes genoptræningsplaner inden for gældende lovgivningsmæssige rammer. Overgangen fra fase 2 til fase 3 sker via løbende planlægning, og det sikres, at der ved afslutning af fase 2, ikke forekommer en mellemliggende periode, inden fase 3 påbegyndes.

Som det fremgår af høringsbilaget side 5, under punktet Tidsperspektiv, vil forløbet med en borger, hvor en specialiseret rehabiliteringsplan indgår: (…) være præget af løbende planlægning og overlevering mellem de forskellige faser, og der bør således ikke forekomme ventetider.

I Handicaprådets høringssvar påpeges desuden, at Rebild Kommune lægger op til en praksis, hvor der vil blive egenbetaling for borgeren, idet der tilbydes behandlingstilbud efter Serviceloven, og ikke Sundhedsloven.

Som det fremgår af kvalitetstandarden, er lovgrundlaget Sundhedslovens § 140 og Servicelovens § 107. Det afhænger af en konkret individuel vurdering, hvilket tilbud som anvendes og passer bedst til borgerens livssituation. Det indgår ikke i vurderingen om der anvendes egenbetaling på tilbuddet.

Ældrerådet har ligeledes indgivet høringssvar og tager kvalitetsstandarden til efterretning med indstilling til, at der i fase 4 – Den fortsat udviklende fase – ændres således, at der: ”vurderes ud fra den enkelte konkretes behandlingsplan i samarbejde/råd med en lægefaglig vurdering.”

Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar, anbefaler forvaltningen, at der foretages en mindre, redaktionel ændring i formuleringerne under punktet Den fortsat udviklende fase (fase 4). Ændringerne vil medføre, at det fremgår tydeligere, at Rebild Kommunes myndighedsfunktion på træningsområdet, i samarbejde med øvrige aktører, som er involveret i borgerens forløb, vil foretage en konkret individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau og det videre genoptræningsbehov.

Derudover vil ændringerne medføre øget transparens omkring beslutningsgrundlaget i denne fase. Det vil fremgå, at der dels tages udgangspunkt i den lægefaglige vurderede specialiserede rehabiliteringsplan, og dels den faglige status som er udarbejdet ved endt forløb ved det specialiserede rehabiliteringstilbud.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalg og byråd at godkende kvalitetsstandarden.