Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning



Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på socialområdet 3. kvartal 2021

Det primære fokusområde i 3.kvartal 2021 er børnefaglige undersøgelser. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.

Børnefaglig undersøgelse

I alle 10 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser, ligesom der i alle 10 sager er udarbejdet børnefaglige undersøgelser rettidigt dvs. inden for 4 måneders fristen. Der foreligger samtykkeerklæring til undersøgelserne i alle 10 sager.

De børnefaglige undersøgelser omfatter udredning af både barnets og forældrenes ressourcer og udfordringer ligesom omfanget af undersøgelserne svarer til den børnefaglige undersøgelses formål. Analysen i de børnefaglige undersøgelser er dækkende og nuanceret, ligesom den faglige vurdering indeholder en begrundet stillingtagen til barnets støttebehov, og indbefatter ligeledes en vurdering af relevant støtteforanstaltning. I 2 ud af de 10 sager er der behov for en grundigere begrundet stillingtagen til arten af foranstaltninger, ligesom der i 1 af de 10 sager bør være en opmærksomhed på at gøre undersøgelsen mere skarp og konkret.

Der er foretaget rettidig opfølgning, i alle de sager hvor der er iværksat foranstaltninger, og der er udarbejdet konkrete mål for indsatsen.

Opmærksomhedspunkter

Der er ikke punkter i dette ledelsestilsyn, der kræver særlig opmærksomhed. De mangler der forefindes rettes der op på hurtigst muligt via tæt dialog og sparring.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 3. kvartal 2021

Det primære fokusområde i september 2021 er børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50. På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra hver rådgiver i børnehandicapteamet.

Børnefaglig undersøgelse

I alle 5 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser. I 4 ud af 5 sager er den børnefaglige undersøgelse udarbejdet rettidigt dvs. inden for 4 måneders fristen. I en enkelt sag er fristen overskredet med ca. 3 uger grundet manglende tilbagemelding på partshøring fra en forældremyndighedsindehaver.

Der er iværksat foranstaltninger i alle 5 sager ligesom der findes aktuelle og aktive handleplaner i alle sager. Der er fulgt rettidigt op i alle sager. Der er tale om god faglig kvalitet i undersøgelserne. De er omfattende, men ikke overoplyste og giver mulighed for at tilrettelægge den rigtige indsats efterfølgende.

Opmærksomhedspunkter

Der er fortsat behov for opmærksomhed på den løbende opdatering af børnefaglige undersøgelser for at kunne iværksætte de rigtige indsatser og vurdere det individuelle støttebehov.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Der laves ledelsestilsyn hvert kvartal. I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget 7.-8. september.

Ledelsestilsynet har denne gang særligt fokus på børnefaglige undersøgelser.


Beslutning

Taget til efterretning.


Børne- og Familieudvalget besluttede, at ledelsesinformation og ledelsestilsyn fremadrettet behandles i udvalget hver 4. måned grundet de få ændringer i hver afrapportering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Denne ledelsesinformation er baseret på data fra fagsystemet DUBU, og er opgjort pr. hele måned.

Når følsomme data indeholder under fem forekomster, indgår data i udgangspunktet ikke i ledelsesinformationen, da så lavt et antal skaber statistisk usikkerhed, og er problematisk ift. genkendelse af borgere (GDPR).

Sagstal

Der er 512 aktive sager på social- og børnehandicapområdet pr. 7. september 2021 - mod 558 ved seneste ledelsesinformation. Dermed kan der denne gang konstateres 46 færre aktive sager end ved seneste ledelsesinformation, hvor der kunne konstateres et fald i antal sager på 49.

De 18 sagsbehandlerne på børne - og ungeområdet i Center Familie og Handicap har pr. 7. september i gennemsnit en sagsstamme på 28,4 sager, hvilket er 2,6 færre sager end det gennemsnitlige sagsantal ved seneste ledelsesinformation.

Overblik over antal oprettede sager pr. måned fra januar 2020 til og med august 2021:


Underretninger

Nedenstående graf er et overblik over indkomne underretninger pr. måned fra januar 2020 til og med august 2021. I årets første otte måneder er der i gennemsnit indkommet 58,75 underretninger pr. måned. Til sammenligning modtog Rebild Kommune i 2020 i gennemsnit 60 underretninger pr. måned.


Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse omfatter en helhedsbetragtning af barnets eller den unges; udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, set i forhold til forældrekompetencer som ligeledes afdækkes. Den børnefaglige undersøgelse udgør fundamentet for en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte hjælp til barnet og familien. Når der er truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, må der ifølge gældende lovgivning maksimalt gå fire måneder, før denne er afsluttet. For at skabe et helhedsindtryk af barnets situation bliver der indhentet udtalelser fra adskillige aktører i barnets liv.

Nedenstående graf viser, hvor mange børnefaglige undersøgelser der er færdiggjort pr. måned fra januar 2020 til og med august 2021:


Pr. 7. september 2021 er der 30 børnefaglige undersøgelser under udarbejdelse, hvilket er en øgning på 14 siden seneste ledelsesinformation. Der er fra 1. januar 2020 til og med august 2021 i alt udarbejdet 219 børnefaglige undersøgelser - et gennemsnit på 11 afsluttede børnefaglige undersøgelser pr. måned.

De seneste 3 hele måneder (juni, juli, august) er der afsluttet 26 børnefaglige undersøgelser. Én af disse er ikke afsluttet rettidigt, hvilket giver en rettidighed på 96%. Dette er en markant og forventet udligning siden seneste ledelsesinformation, hvor et større antal sager var blevet gennemgået og den børnefaglige undersøgelse lavet påny for sikring af tilstrækkelig kvalitet.


Opfølgning på handleplaner

Der er pr. 7. september 2021 udarbejdet 160 aktive lovpligtige handleplaner - der er ingen overskredne opfølgninger på disse. Dermed er 100% af opfølgninger på lovpligtige handleplaner udarbejdet rettidigt, hvilket er status quo siden seneste ledelsesinformation.

Herunder den løbende udvikling af handleplaners rettidighed til ledelsesinformation:



Ankestatistik fra Ankestyrelsen


Rebild Kommune har på serviceloven en omgørelsesprocent på 30, hvor landstotalen ligger på 32. Ankestatistik for 1. halvår af 2021 indgår som bilag.


Børn- og ungeudvalgssager 2021


Der er i alt truffet otte afgørelser i Børn- og Ungeudvalget i 2021. Heraf har seks sager omhandlet samvær og to sager har omhandlet anbringelse.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Center Familie og Handicap orienterer hvert kvartal Børne- og Familieudvalget i ledelsesinformation på social- og børnehandicapområdet.

Data til ledelsesinformation er trukket fra fagsystemet DUBU den 7. september 2021

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0