Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Familieudvalget drøfter orienteringen.

Arbejdsmarkedsudvalget, 8. januar 2019, pkt. 5:

Udvalget ser gerne, at Uddannelsesrådet drøfter aftalen og betydning for Rebild Kommune. Der aftales herefter et fællesmøde med Børne- og Familieudvalget om implementering af aftalen i Rebild Kommune inden fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Afklares ved udmøntning af aftalen.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået aftalen Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden.

Baggrunden for aftalen er, at antallet af unge der vælger erhvervsuddannelse er faldet og frafaldet steget. Så målet er, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Mange unge træffer omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddannelse. Ca. hver 3. elev på erhvervsuddannelsernes grundforløb har tidligere fuldført en ungdomsuddannelse, primært gymnasial.

Mindre end halvdelen af eleverne på erhvevsuddannelser forventes at fuldføre.

Erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 har haft positiv effekt på både søgning og frafald på erhvervsuddannelserne. Der er dog stadig langt til reformens mål om, at mindst 25 % i 2020 og 30 % i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, samt at fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025.

Den nye aftales indsatser skal afspejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de enkelte erhvervsuddannelsers tyngde i uddannelsesudbuddet. Intentionen med aftalen er at sikre, at erhvervsuddannelserne har gode rammer, der kan understøtte høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.

Aftalen indholder bl.a.:

Mere praksisfaglighed i folkeskolen

• Erhvervsskolerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klassetrin på erhvervsskolerne
• Erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde undervisning i de obligatoriske praktiske/musiske fag i 7. og 8. klasse og have mulighed for at udbyde relevante forløb, der opfylder kravene i Fælles Mål
• Der indføres obligatorisk prøve i de praktiske/musiske valgfag og resultatet indgår i afgangseksamen
• Reglerne omkring erhvervspraktik ændres for skoletrætte elever

Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse

• Udskolingsaktiviteter og vejledning i folkeskolen kobles tæt sammen for at sikre, at alle præsenteres for en systematisk og koordineret indsats med henblik på at øge elevernes valgkompetence
• Alle elevers uddannelsesparathed skal vurderes i forhold til  både de gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelser
• Den kollektive vejledning i folkeskolen skal styrkes, for at øge kvaliteten og sikre større ensartethed i kommunerne
• Folkeskolelærerne skal have en mere aktiv rolle i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse. I den forbindelse skal der ske opkvalificering af lærerne

Kommunerne skal have større ansvar i søgningen

• Kommunalbestyrelsen forpligtes til at opsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser for at sikre kommunerne arbejder aktivt på at øge antallet af unge der vælger erhvervsuddannelse

10. klasse skal fortsat bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

• Der nedsættes et ekspertudvalg som bl.a. skal komme med anbefalinger til hvordan 10. klasse kan rettes mere mod erhvervsuddannelserne
• Der afsættes midler til at få flere erhvervsskoler til at udbyde 10. klasse

Dannelse, iværksætteri og videreuddannelsesmuligheder

• Der skal mere fokus på erhversuddannelserne som dannelsesskole
• Erhvervsskolerne skal undervise mere i iværksætteri
• Antallet af elever med erhvervsuddannelse, der vælger en videregående uddannelse skal stige
• Flere faglærte skal have adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

Attraktive undervisningsmiljøer, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærere mv

• Der iværksættes landsdækkende indsats for at udvikle og udbrede god praksis om undervisningsmiljøer
• Lærerne på erhvervsskolerne skal kompetenceløftes i forhold til undervisning af en meget differentieret målgruppe
• Erhvervsskolerne skal arbejde målrettet på at mindske elevfravær

Udvidet adgang til erhvervsuddannelserne

• Der kan oprettes adgangskurser for voksne, som ikke opfylder kravene for optagelse på erhvervsuddannelse
• Udvidet adgang til grundforløbets første del, så også unge fra FGU har adgang i op til to år efter afsluttet 9. eller 10. klasse

Større sikkerhed for at få en praktikplads

• Der indføres mulighed for at virksomhed og kommende EUD-elev kan oprette praktiktilsagn allerede i udskolingen
• Erhvervsskolerne skal bistå eleverne mht. praktiktilsagn
• Regeringen inviterer arbejdsmarkedets parter til drøftelse af praktikpladssituationen
• Praktikportalen videreudvikles

Ved udmøntning af aftalen kan der være brug for et styrket samarbejde mellem Erhvervsskolerne, Grundskolerne og UU, hvis de politiske ambitioner skal indfries. Ligeså ligger der en række krav, som skal implementeres lokalt.

Relevante sager vil blive fremlagt til politisk behandling, når aftalen er vedtaget i Folketinget.

Aftalen medfører, at beslutning i Børne- og Familieudvalget d. 5. december 2018 om, at der ikke skal være prøve i de praktisk / musiske fag, bortfalder, da prøve bliver obliatorisk med denne aftale.

Aftalen er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om lovændringen til efterretning og godkender tilpasninger i styrelsesvedtægten 

Ingen

Med den nye dagtilbudslov udvides forældrebestyrelsens kompetenceområde, således at forældreinddragelsen styrkes i den enkelte institution og på tværs af institutioner i kommunen. Den øgede forældreinddragelse skal understøtte dagtilbuddenes trygge pædagogiske læringsmiljøer.

Den nye lov fastsætter, at i de kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, som består af flere enheder, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Det ændrer ved styrelsesvedtægten for dagtilbud i forhold til forældrebestyrelsens sammensætning og valg.

Derudover bliver det muligt at danne forældrebestyrelser på tværs af daginstitutioner og/eller på tværs af dagpleje og daginstitution. Det er blot et krav, at der er flertal i herfor i de enkelte forældrebestyrelser. Beslutninger, der træffes i en tværgående forældrebestyrelse, men som kun vedrører enten dagpleje eller daginstitution, træffes af de medlemmer som repræsenterer det pågældende område. Muligheden skrives ind i styrelsesvedtægten.

Endelig er forældrebestyrelsens kompetencer udvidet med den nye dagtilbudslov. Udover forældrebestyrelsens hidtidige kompetencer skal forældrebestyrelsen jf. dagtilbudslovens §15 tilmed fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, ligesom forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan og i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til Mini-SFO, SFO og skole. 

Samarbejdet mellem dagtilbud og hjem kan f.eks. vedrøre:
- Principper for dagtilbud/hjem samtale
- Hente og bringetidspunkter
- Håndtering af forældres afholdelse af ferie med barnet
- Gå-hjem-møder om inddragelse af forældre i børns læring
- Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag som f.eks. en frivillig børneplan og familiedeltagelse i dagtilbuddet

I Rebild Kommune er forældrebestyrelsen allerede involveret i arbejdet med den pædagogiske læreplan, hvorfor dette fortsætter som hidtidig. Derfor tilføjes blot "principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem" og "inddragelse vedr. gode overgange" til forældrebestyrelsens kompetencer i styrelsesvedtægten.

Ovenstående ændringer kan ses i bilag, som er vedlagt sagen. Bilagget har været i høring i forbindelse med sag om decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning. Ændringerne i bilagget vedrørende forældrebestyrelsens kompetencer sendes ikke særskilt i høring, da der er tale om direkte implementering af ny lov.