Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Øster Hornum Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er bestyrelsen for Øster Hornum Hallen, ØHFitness, borgerforeningen, seniorene i Øster Hornum, lokalrådet, Øster Hornum Idrætsforening, Friluftscenter Katbakken m.f. Projektet har været til drøftelse i Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. I den forbindelse blev det besluttet at projektet, sammen med flere andre projekter, skulle kvalifceres yderligere og herefter forelægges Byrådet til gendrøftelse. Senest er sagen behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i september og i den forbindelse forelagde notat fra revisionen vedr. mulighed for "kommercielt" lån endnu ikke. Sagen er nu suppleret og sendes hermed til gendrøftelse.  

Resume af projektets indhold

Projektet er døbt MeNaTeket og består af et multiaktivitetshus, som fysisk består af eksisterende hal sammen med en nytilbygning. Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer beskrives således:

 - En spring- og multihal: Fleksible rum, der giver mulighed for at have flere forskellige brugergrupperaktiviteter til at foregå samtidig.

- En bevægelsessal, der kan benyttes alene til f.eks. rytme, dansehold, seniorfitness og LOF yoga hold eller sammen med motorikhallen til badminton, minihåndbold, inline skatere m.m. I foyeren lige udenfor bevægelsessalen bygges en bouldervæg m.m.

- Et varmtvandsbassin med omklædning, badefaciliteter, sauna og dampbad, med mulighed for adgang til udendørs finsk sauna og vildmarksbad.

- Der opstår pga. niveau forskellen i tilbygningen et stort multirum mod syd.

- I underetagen indrettes et rum til "Sansefitness". Et rum indrettet efter inspiration af snoezelrumtanken. Et rum til stilhed, fordybelse, sansning, afspænding.

Arbejdsgruppen ønsker hele projektet realiseret på en gang, men er åbne for at opdele projektet i 2 etaper, således at etape 1 indeholder energioptimering og modernisering af lokaler og forhold i hallen og en etape 2 omfatter etablering af springhal, bevægelsesrum, varmtvandsafdeling m.v.

Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.

Finansieringsplan og ønske til kommunal støtte

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for 25 mio. kr. excl. moms.

Som udgangspunkt skal alle lån, der optages i en selvejende institution, hvor opgaveudførslen kan henføres til kommunen, medregnes i den kommunale låneramme. Dette uanset om der er giver en kommunal garanti til lånet. Undtaget er dog en eventuel del, der kan henledes til energibesparende tiltag/ energilånet. Energilån belaster ikke den kommunale låneramme.Såfremt en selvejende institution optager et lån til et kommercielt formål, skal lånet dog ikke henregnes til kommunens låntagning. I denne situation kan spørgsmålet om kommunen har lovmæssig adgang til at engagere sig i selskaber/institutioner, der driver kommerciel virksomhed opstå. I en sådan situation kan det komme på tale, at der skal ske en opsplitning i institutionen i flere dele.

Det skal derfor afgøres, om underetagen skal benyttes til formål som kommunen selv ville kunne finansiere eller om det drejer sig om kommercielle formål, der ligger udenfor kommunale aktiviteter. Hvis aktiviteterne i underetagen kan betegnes som ”kommunale” aktiviteter, skal lånet medregnes til den kommunale låneramme. Denne vurdering kræver en nærmere vurdering, i samarbejde med kommunens revision. Såfremt det vurderes at lånet til underetagen optages til kommercielle aktiviteter, er det samtidig en række forhold, der skal overholdes, for at undgå indregning i den kommunale låneramme. Se mere i vedlagte notat fra økonomiafdelingen. 

Såfremt lånefinansieringen ligger udenfor den kommunale låneramme, og lånet optages hos en ekstern långiver, skal man være opmærksom på, at långiver sandsynligvis vil kræve pant i Øster Hornum Hallen (MeNaTeket). Dette vil, såfremt lånet misligeholdes, betyde at långiver vil kunne begære hele ejendommen på tvangsauktion såfremt lånet ikke indfries. Ved en tvangsauktion vil långiver sandsynligvis stå som 1. prioriteret panthaver og vil kunne kræve lånet indfriet, hvis andre (f.eks. kommunen) ønsker at overtage/genåbne hallen. For at imødegå ovenstående kunne man vælge at opdele MeNaTeket i 2 forskellige selvejende institutioner, sådan at underetagen udskilles for sig selv. Dette vil betyde, at långiver kun vil have pant i underetagen. Om dette er en reel mulighed skal også undersøges nærmere.

Udfra disse betragtninger er det nødvendigt med en vurdering fra henholdsvis revisionen og juridiske fagpersoner, såfremt der skal arbejdes videre med denne finanseringsplan for et projekt i Øster Hornum. Forvaltningen er i samarbejde med den lokale projektgruppe gået igang med at beskrive opgaven i forhold til revisionen. En afdækning af, om en del af finansieringen ikke behøver at påvirke den kommunale låneramme er interessant både i forhold til dette konkrete projekt, men også generelt i forhold til hvordan vi fremadrettet tænker finansering af halprojekter. Forvaltningen forventer, at revisionens vurdering foreligger inden budgetforhandlingerne starter i sensommeren 2018.

Forvaltningens bemærkninger til projektet

1) Et anderledes anlæg i Rebild Kommune

Projektet vil være banebrydende på halområdet i Rebild Kommune. Dermed har Øster Hornum taget udfordringen op, i forhold til både den landsdækkende og lokale debat omkring traditionelle idrætshaller og deres behov for at tænke i nye målgrupper, aktivitetsformer og fysiske rammer. Satsningen er, at Øster Hornum Hallen med denne plan skal tiltrække borgere fra et langt større opland.

Forvaltningen kan være bekymret for, om projektet favner for bredt. Hallens bestyrelse ønsker at favne fra talentcenter for gymnastik til arbejde med udsatte grupper (borgere med psykiske problemer og stress). Det er meget ambitiøst for en by af Øster Hornums størrelse. Det kræver, at de rette kompetencer og det gode købsmandsskab er tilstede, forstået således at det kræve købsmandsskab og de rette kompetencer at tiltrække og fastholde kundegrupper og brugere fra et større opland. Hvilket vil blive afgørende her.

Som DGI også skriver i deres bemærkninger til projektet: "Et meget flot, gennemtænkt projekt med mange rigtig gode elementer, men også et meget ambitiøst projekt." og "Målgrupperne for at drifte dette center skal hentes i en radius på over 10 km fra Øster Hornum. Det kræver derfor at der tilknyttes specialister til centeret."

2) Er gymnastikken fremtiden for Øster Hornum?

Når man kigger på haller, er det relevant at dele målgruppen op i 3 aldre: Børn, voksne og seniorer. Landsdækkende undersøgelser viser, at børn, teenagere, voksne og seniorer har hver deres idrætsmønster, herunder ønsker til aktivitetstyper/ fysisk indretning af lokalerne. Landsdækkende undersøgelser viser desuden, at børn er den største og mest loyale bruger af haller. 50% af alle børn kommer i dag i idrætshaller. Mens kun 11% af voksne kvinder og 15% af voksne mænd i dag dyrker idræt i haller. Dvs. det er typisk børn, der bruger den store, traditionelle hal. Men voksne og seniorer foretrækker aktiviteter som fitness og yoga, der laves i mindre og dertil indrettede rum.

For Øster Hornum Hallen ser befolkningsgrundlaget således ud:

Det vil sige, at der er en forventning om et faldende børnetal og et flere seniorer i forhold til hallens brugergrundlag. Endvidere er det således, at i 2007 gik op mod 34% af sportsaktive børn til gymnastik. I 2016 (seneste tal) er tallet faldet til 24%. Det er således en idræt med faldende deltagertal/ interesse. Dette kan tale for, at hallen i mindre grad fokuserer på gymnastikken, og i stedet fokuserer på faciliteter rettet mod seniorer. Dvs. snoezelrum, yogarum etc., som også indgår i projektet.

Forvaltningen har svært ved at vurdere den beskrevne kapacitetsmangel. I ansøgningsmaterialet beskriver hallen selv en kapacitetsmangel. Umiddelbart er befolkningstrykket/ befolkningsgrundlaget for hallen ikke massivt, sammenholdt med andre haller. Men mange lokale forhold kan gøre, at man ikke alene på basis af befolkningsgrundlag kan sige noget om kapacitetsbehovet. Endvidere afviger dette projekt også fra andre halprojekter ved at man planlægger med at tiltrække et større opland.

3) Driftsøkonomien i det planlagte anlæg

Det er vanskeligt for forvaltningen at vurdere den driftsøkonomiske bæredygtighed på sigt. Forvaltningen kan være bekymret for udgifterne og indtjeningen i forhold til bl.a. våddelen. Anlæggets størrelse og indhold kræver, at ikke alene borgere fra Øster Hornum bruger stedet, men at der også tiltrækkes borgere fra andre dele af kommunen og udefrakommende borgere. Succes i forhold til dette beror på Øster Hornum Hallens evner i forhold til markedsføring og købmandsskab. Modsat har projektet potentiale til at være erhvervsfremmende og jobskabende for Øster Hornum. Hvis driftssiden af projektet lykkes, vil det betyde ansættelse af bl.a. en daglig leder og mere rengøringspersonale.  

Hallens bestyrelse forventer, jf. det opstillede driftsbudget, en indtjening på cirka 1,8 mio. kr. om året på våddelen/ underetagen.  Til sammenligning kan oplyses, at Støvring Svømmehal har haft en indtjening i 2016 på cirka 1,9 mio. kr. Støvring Svømmehal har et helt andet bassin, og har en stor, fast indtjening på foreningssvømning/ svømmeklubben og på skoleundervisning. Støvring Svømmehal har ingen udgifter til renter og afdrag på bygningen. Herudover modtager Støvring Svømmehal et særligt svømmehalstilskud fra Rebild Kommune på 312.500 kr. om året.  Dog er forvaltningen opmærksom på, at der findes private udbydere af lignende anlæg rundt i Danmark, som også nævnt i arbejdsgruppens materiale. Dermed er der også et element omkring prisstruktur, kundegrundlag og købmandskab i dette, som er en ukendt faktor i vurderingen af en kommende driftsøkonomi på anlægget.

Endvidere beror anlæggets fremtidige driftsøkonomiske situation selvfølgelig på, hvordan en anlægsfinansering sættes sammen. Hvis Øster Hornum Hallen skal afdrage på et lån, giver dette selvfølgelig en anden driftsøkonomi, end hvis bygningerne "er betalt".

Uddybende bemærkninger og baggrundsinformation
Forvaltningen vedlægger et notat omkring hallerne i Rebild Kommune. Notatet beskriver hallernes placering, befolkningsgrundlag, målgrupper/ indtjeningsgrundlag og organisering m.v.  

Endvidere har forvaltningen bedt DGI om at hjælpe med at kvalificere behandlingen af projektet. Bemærkninger fra DGI til projektet er således også vedlagt.

Endvidere vedlægger forvaltningen halanalysen fra 2014, der beskriver generelle udviklingstrends og udfordringer på halområdet, samt foreningsanalysen fra 2015, der beskriver generelle udviklingstrends på foreningsområdet.

Endvidere vedlægger forvaltningen visionsark for Øster Hornum Hallen, som hallen har indsendt i 2016.

Økonomi

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for

25 mio. kr. excl. moms.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel indstilling til Byrådet.
- At projektet videresendes til drøftelse i Byrådet, i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.  

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. juni 2018, pkt. 69:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Inden budgetforhandlingerne ønsker Kultur- og Fritidsudvalget:

- en mere valid undersøgelse af belægningsprocenten i hallen end den gennemførte i halanalysen fra 2014.

- forvaltningen undersøger muligheden for finansiering via låntagning, som ikke belaster kommunens låneramme. Undersøgelsen sker i samarbejde med kommunens og hallens revision.

Finansieringsmodellen kan i givet fald muligheden findes, evt. også anvendes til andre projekter.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 13. juni 2018, uddybende materiale

Som ønsket af Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 13. juni er der desuden blevet udarbejdet supplerende oplysninger vedr. belægning. Se vedlagte bilag. Af det indsendte fremgår det, at Øster Hornum Hallen har faktureret for følgende timer de seneste år:

Disse tal skal holdes op imod en kapacitet, der tæller timerne fra kl. 15.00 til 22.00 på hverdage i sæsonen, samt weekendtimerne. Som beskrevet i vedlagte notat skal man dog skelne mellem forskellige målgrupper/ aktivitetsformer for henholdsvis aftentimerne og weekenderne. Endvidere kan man vælge at definere sæsonen som f.eks. 40 uger eller mere eller mindre. Derfor vil det ikke være meningsfuldt at omregne tallene til procent.  

Endvidere har den lokale arbejdsgruppe indsendt supplerende bemærkninger, som de ønsker vedlagt sagen og som derfor er vedlagt.

I forhold til afdækning af mulighed for lånoptagelse, der ikke påvirker den kommunale låneramme, så har hallen først primo august afleveret det nødvendige materiale til revisionen, hvorfor der endnu ikke forelægger materiale fra revisionen. Revisionen forventer deres arbejde færdig medio september.

Økonomi

Ingen ændringer i forhold til den forrige sagsfremstilling.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og de nye oplysninger i den fortsatte sagsbehandling

Kultur- og Fritidsudvalget, 5. september 2018, pkt. 99:

Drøftet.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 5. september 2018, notat fra kommunens revision

Kultur- og Fritidsudvalget gav forvaltningen til opgave at undersøge muligheden for finansiering via låntagning, som ikke belaster kommunens låneramme. Forvaltningen har derfor bedt kommunens revision om en vurdering af, hvorvidt den selvejende institution Øster Hornum Hallens lånoptagelse til etablering af MenaTeket skal indregnes i kommunens låneramme. I den forbindelse har forvaltningen sikret input fra Øster Hornum Hallen, således at revisionens notat bygger på oplysninger om de faktiske og forventede lokale forhold i projektet.

Der forelægger nu notat fra revisionen. Dette er vedlagt sagen som bilag. I forhold til om det er muligt at optage et lån til underetagen, der ikke påvirker den kommunale låneramme, konkluderer revisionen: "På baggrund af de aktiviteter, som forventes, at skulle foregå i underetagen kombineret med den skitseret finansiering/driftsøkonomi er det meget sandsynligt, at underetagen kan betragtes som kommerciel aktivitet, og det omhandlende lån er udenfor lånerammens regler og således ikke påvirker kommunens låneramme. For at få en endelig afklaring herpå vil det være nødvendigt at få ministeriets afklaring herpå."

Endvidere gør revisionen bl.a. opmærksom på forhold, der skal afklares i forhold til ejerforhold og organisering: "Da kreditforeningen stiller krav om pant i ejendom er det nødvendigt, at underetagen udmatrikuleres (f.eks. i en ejerlejlighedskonstruktion) således, at det pant som gives til er afgrænset til underetagen. Som vi ser det er den eneste mulighed for at lånoptagelsen til underetagen ikke påvirker kommunen låneramme være, at udskille underetagen til en selvstændig institution, som er økonomisk uafhængig af den oprindelige institution, og som drifts- og styringsmæssigt er konstrueret således, at den ikke er i nær tilknytning til kommunen, jf. tidligere omtalte punkter fra vejledningen."

Revisionen gør endvidere opmærksom på: "Vi har i vores vurdering ikke forholdt os til driftsøkonomien i den selvejende institution vedrørende underetagen.". Revisionen har således ikke kigget på, om den planlagte driftsøkonomi i underetagen er bæredygtigt.

Forvaltningens anbefaling til næste skridt:

Forvaltningen anbefaler, at Øster Hornum Hallen opfordres til at udarbejde en beskrivelse af, hvordan man vil kunne opfylde de forhold om ejerforhold og organisering, som revisionen påpeger i notatet. Denne beskrivelse kan så danne grundlag for, at forvaltningen forespørger ministeriet om, hvorvidt den beskrivne konstruktion og de beskrevne aktiviteter kan opfylde betingelserne, således at låntagning ikke påvirker kommunens låneramme.

Ingen ændringer i forhold til den forrige sagsfremstilling.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der på baggrund af beskrivelse fra Øster Hornum Hallen rettes henvendelse til ministeriet om mulighed for lånoptagelse, som ikke påvirker kommunens låneramme.

Rebild Kommune ejer bygningen beliggende på Kr. Østergaardsvej 2, 9530 Støvring. Bygningen anvendes som klubhus for Støvring Idrætsforening, fodboldafdelingen, og i en årrække har Rebild Kommune og Støvring Idrætsforening samarbejdet om drift af bygningen. Samarbejdet er beskrevet i en skriftlig samarbejdsaftale. Baggrunden for samarbejdet har været et ønske om at skabe størst mulig anvendelse af den kommunale bygning til gavn for det frivillige foreningsliv. Således har andre foreninger end Støvring Idrætsforening adgang til lokaler i bygningen, og en del foreninger har anvendt lokalerne.

Aftalen udløb den 1. januar 2018 og der skal laves en ny aftale. Forvaltningen har i februar forelagt forslag til ny aftale. Udvalget besluttede i den forbindelse, at sagen skal belyses yderligere, herunder driftsudgifter og anvendelse af bygningen samlet set.

Anvendelse af bygningen

SIF råder over omklædningsrum, møderum, cafeteria og kontorer. Multisalen udlånes til andre foreninger. I 2018 er der således, foruden Støvring IFs aktiviteter, følgende aktiviteter i huset: Bridge, AOF, LOF, Dusty Boots, Taekwondo og linedance. Ialt 29 timer ugentligt foruden Støring IF. Til belysning af omfanget er vedlagt oversigt for 2018.

Aktuelt har alle interesserede foreninger fået tider i huset og der er stadigvæk ledige tider at få om eftermiddag og på enkelte aftener, såfremt flere foreninger ønsker at gøre brug af huset. Ialt er 21 timer ledige. De ledige tider i Multisalen kan bookes via portalen www.forening.rebild.dk. Portalen annonceres løbende overfor foreninger og aktører som stedet, hvor de finder/booker lokaler og søger deres tilskud via.

Driftsudgifter på bygningen

Udgangspunktet har derfor hidtil været, at Støvring Idrætsforening modtager et fast årligt tilskud, i 2018 kr. 523.307, for til gengæld at samarbejde med Rebild Kommune om drift og vedligehold af bygningen, samt at Rebild Kommune desuden kan anvise multisalen i klubhuset til andre folkeoplysende foreninger.

Som udgangspunkt skal SIF selv afholde udgifter til diverse forbrug, samt indvendig og udvendlig vedligehold m.v. SIF kan dog, ved større/ særlig vedligehold, søge om at blive prioriteret i forbindelse med prioriteringen af Rebild Kommunes midler til bygningsvedligehold. Dvs. at Rebild Kommunes samlede udgift til bygningen er det faste årlige tilskud, samt i nogle år særlige tilskud til særlig vedligehold. Der er ikke blevet givet særlige tilskud i perioden 2015-2018. Rebild Kommune giver et separat aktivitetstilskud til foreningerne herudover. Tilskuddet på kr. 523.307 er således alene til lokaleudgifter.  

Vedlagt er driftsregnskab fra SIF, der viser deres udgifter til drift af bygningen. SIF har ikke lavet separat regnskab for drift af bygningen, men har markeret de udgifter, der vedrører drift af bygningen. Dermed giver dette en indikation af foreningens udgifter til drift af bygningen. Udgifter henledt til drift af bygningen bliver således cirka 745.125 kr. i 2017.  

Alternative scenarier

Alternativet til den aktuelle situation er, at SIF fodbold selv erhverver sig et klubhus. Dvs. selv ejer et klubhus, som vi ser det hos kommunens andre fodboldklubber. I så fald ville SIF Fodbold være berettiget til lokaletilskud fra lokaletilskudspuljen. Forvaltningen har, på basis af ovennævnte tal for 2018, opstillet et eksempel til en tilskudsregning. Dvs. at hvis SIF Fodbold selv ejede deres bygning, ville deres tilskud se cirka således ud:

Hertil kommer, at såfremt forvaltningen ikke kunne anvise multisalen til ovennævnte andre aktiviteter/ andre foreninger, ville disse foreninger/ aktiviteter være berettigede til lokaletilskud. Det vil sige, at så ville Rebild Kommune have udgift hertil. Forvaltningen kan ikke beregne omfanget af denne lokaleudgift, da det beror på medlemssammensætningen i den enkelte forening og på den eventuelle lejeudgift til andre lokaler. Et lignende lokale vil dog maximalt kunne udløse et lokaletilskud på 133,45 kr. pr. time. Dvs. at hvis der er tale om 29 timer om ugen i 40 uger om året, vil dette maksimalt kunne udløse et lokaletilskud på ialt kr. 154.802 kr. Hvis lokalerne blev udnyttet i alle 50 timer ville det udløse et lokaletilskud på kr. 266.900.

Dvs. at ved et scenarie, hvor SIF Fodbold og de andre brugere af SIF Klubhus sidestilles med andre fodboldklubber i kommunen, udløser dette en samlet, kommunal økonomi på 209.328 + maximalt 266.900 = i alt 476.228 kr.

Dette scenarie vil desuden medføre øget administration i SIF og de foreninger, der lejer sig ind i lokalerne samt hos kommunen.

Opkrævning af gebyr fra brugere af multisalen

Jf. den aktuelle aftale med SIF omkring klubhuset og jf. Folkeoplysningsloven har Rebild Kommune lov til at opkræve gebyr fra foreningerne, der bruger kommunale lokaler, svarende til udgiften til diverse forbrugsudgifter. Dog har man politisk i 2010 og 2011 drøftet gebyrer som mulighed og nåede da frem til den aktuelle praksis med ikke at opkræve gebyrer.

Støvring Idrætsforenings ønsker til den fremtidige aftale

Støvring Idrætsforening har oplyst, at man ønsker at fastholde det hidtidige udgangspunkt i en fremtidig aftale, begrundet i dels en oplevelse af, at aftalen fungerer godt for foreningen, dels et ønske om at bidrage til foreningslivet generelt. Forvaltningen oplever, at Støvring Idrætsforening opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen, herunder også ordinær vedligeholdelse af bygningen jf. hidtidig aftale.

Vedlagt som bilag er selvforvaltningsaftalen fra 2015, som udløb 1. januar 2018.  

Økonomi

For 2018 udgør det kommunale tilskud 523.307 kr., som afholdes indenfor rammen på fritidsområdet (Sektor 7).

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

Beslutning

Aftalen med SIF skal fremover basere sig på en tilskudsmodel, som er sammenlignelig med øvrige idrætsklubber i samme situation. Ny tilskudsmodel skal gælde fra 2019.

Fortsat sagsbehandling efter udvalgets møde den 16. maj 2018

Udvalget har givet udtryk for, at udvalget forsat ser selvforvaltningsaftalen som ramme og dermed det bærende princip i samarbejdet. De generelle betingelser (f.eks. timer og vedligehold m.v.) omkring et samarbejde er der enighed om. Udfordringen er således alene størrelsen af tilskuddet til Støvring Idrætsforening.

Med udgangspunkt i udvalgets beslutning af 16. maj 2018 om, at et tilskud til Støvring Idrætsforening skal gøres sammenlignelig med de øvrige fodboldklubber i kommunen, ser forvaltningen 2 mulige scenarier for en beregning af fremtidig tilskud:

Forvaltningen har været i dialog med Støvring Idrætsforening. Støvring Idrætsforening har indsendt brev med tilhørende bilag vedr. klubbens arbejde til forvaltningen. I brevet redegør foreningen for hvordan der, med udgangspunkt i foreningens udgifter, frivillige arbejde og betydning for byen bør vises hensyn i forhold til tilskudsberegningen. Materialet er vedlagt sagen. Endvidere har bestyrelsen bedt forvaltningen oplyse udvalget om, at bestyrelsen gerne modtager uddybende spørgsmål og/ eller giver rundvisning i bygningen, hvis det ønskes. Støvring Idrætsforening er ikke interesseret i en ændring i tilskudsstørrelse, da foreningen ser dette som en forringelse af deres vilkår.

Det tilskud, som udvalget ønsker at tildele Støvring Idrætsforening, vil blive indskrevet i den fremtidige aftale.

For 2018 udgør det kommunale tilskud 523.307 kr., som afholdes indenfor rammen på fritidsområdet (Sektor 7). Et mindre tilskud vil i sagens natur betyde en besparelse i forhold til dette.

Forvaltningen indstiller,

- at udvalget beslutter, om en fremtidig kontrakt skal baseres på scenarie 1 eller 2 i forhold til tilskudsbeløb.