Hermed fremlægges året 3. økonomivurdering på Kultur- og Fritidsudvalgets område.
Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet på baggrund af forbruget i årets 3 første kvartaler, der er dog taget højde for kendte og forventede afvigelser i resten af året.
Der forventes i år 2018 et samletforbrug på 49,9 mio. kr. mens Kultur- og Fritidsudvalgets korrigerede budget i alt udgør 54,4 mio. kr. Det giver en samlet forventet afvigelse på 4,5 mio. kr. som et mindreforbrug.

Det samlede mindreforbrug på 4,5 mio. kr. består af forskellige mer- og mindreforbrug indenfor udvalgets samlede budget. Årets største afvigelser er et mindreforbrug vedr. Haller og idrætsanlæg på 1,9 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende Kultur- og medborgerhuse på 1,1 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende lokalebookingsystemet på 0,9 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende lokaletilskud på 0,6 mio. kr., et merforbrug vedrørende Ungdomsskolen på 0,3 mio. kr., og et mindreforbrug vedrørende landdistriktsområdet på 0,1 mio. kr.
For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, som er vedhæftet som bilag til sagen.
Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan:
- Første side viser: Udvalget i hovedtal, en graf med regnskab 2017, budget og forventet regnskab for 2018 samt et diagram med fordeling af budgettal mellem de forskellige sektorer. Denne side indgår også i den samlede økonomivurdering til Byrådet.
- Herefter kommer et kort resume og en oversigt over de områder med de væsentligste afvigelser, samt en pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug.
- På de efterfølgende sider vises tabeller i mere detaljeret form. I tabellerne er der noter, som angiver de områder, der er uddybet i den efterfølgende tekst.