Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.


Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 1 mio. kr.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2021 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.




Budgettet for 2021 er på 73,1 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2020. Der er indstillet 0,1 mio. kr. i mindreforbrug til overførsel fra regnskab 2020. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 64,2 mio. kr. I forhold til sidste status er det en stigning på 1 mio. kr. Forventet tilgang resten af året er nedsat med 2 mio. kr., så der nu er indregnet 7,9 mio. kr. i tilgang. Dermed forventer Center familie og handicap udgifter på samlet 72,1 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1 mio. kr.


Ændringen i disponerede udgifter på 1 mio. kr. siden sidste status specificeres i nedenstående tabel. Der har været ændringer i 80 indsatser, 11 indsatser er ophørt og 24 nye indsatser er kommet til. I ændringerne indgår også løbende tilretning af takster.



Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller kun med frem til forventet ophør. Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Den samlede forskel er på 8,9 mio. kr. svarer til restbudget. De forebyggende indsatser er typisk disponeret med en kortere periode, så her forventer vi den største tilgang i løbet af året. Lige nu forventer vi 2,2 mio. kr. mindre i refusion for særligt dyre enkeltsager i forhold til budgettet, hvilket skyldes færre udgifter til anbringelser.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og familieudvalget



Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser, at der pr. april 2021 er disponeret 64,2 mio. kr. af budgettet på 73,1 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2020. Der er indstillet 0,1 mio. kr. i mindreforbrug til overførsel fra regnskab 2020. Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 1 mio. kr.


Beslutning

Udvalget ønsker budgetnotater udarbejdet på følgende emner:

  • Indførelse af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet: ressourcebehov for at leve op til lovkrav
  • Konsekvens for skoleområdet af ændrede budgetforudsætninger i overslagsår (bortfald af budgettilførsel og genindførsel af årlig reduktion på 0,5%)
  • PPR: ressourcer i lyset af stigende børnetal mv.


Udvalget vil desuden på næste møde drøfte mulighed for besparelser på området.


Dertil kommer anlægsbehov jf. kapacitetssager på denne dagsorden.


Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2022-25 indenfor egne budgetrammer.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 40:

Udvalget vil gerne se budgetnotat på indsatsbudgettet, herunder særligt budget til opkvalificering og uddannelse.


Udvalget vil desuden gerne have status på investeringstiltag fra budget 2020.


Beslutning fra Sundhedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 57:

Sundhedsudvalget drøftede budgetudfordringerne.Udvalget ønsker en yderligere belysning af opdriften med flere borgere og ydelser i hjemmeplejen og sygeplejen.Jeanette Sagan og Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Jf. drøftelser.

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2022-25 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2022-25.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2020, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2021, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i det samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0