Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 301 giver mulighed for etageboliger i op til 2½ etager og/eller rækkehuse i 1 etage. Indretning/bebyggelse af området kan ske i samme stil som resten af Linde Alle, så området kan fremstå som en samlet bebyggelse. Lokalplanområdet får vejadgang fra Linde Alle via Solvang.

 Der er modtaget 1 høringssvar til lokalplanforslaget.

Indsigelse

Forvaltningens bemærkninger

1

Der bør ikke være etageboliger i området. Arealet ligger adskilt fra bykernen. Etageboliger vil lukke parcelhusene på Hobrovej 21 og 23 inde uden sammenhæng til de omkringliggende, da der på den modsatte side af rundkørslen ligger erhverv, ligesom den visuelle forbindelse til boligområdet Solvang vil gå tabt.

2

Giver man alligevel lov til etageboliger bør det kun være ud til Hobrovej, hvilket kan sikres ved et delområde eller byggefelt.

Grundejeren ønsker at fastholde muligheden for etagebebyggelse i hele lokalplanområdet.

3

Skal man kunne bygge etageboliger i hele området bør vestskellet mod Hobrovej 21 og 23 sikres mod indkigsgener fra opholdsarealer som altaner og tagterrasser.

Der kan tilføjes en bestemmelse i lokalplanen, at boliger og hævede opholdsarealer skal holdes mindst bygningshøjden/1,4 m fra skel. Gavle kan dog placeres ind til 5 m fra skel, hvis evt. vinduer er matterede eller lignende. Ved en afstand på 5 m fra skel giver det en bygningshøjde på op til 7 m. Grundejer har udmeldt, at han kan acceptere denne tilføjelse.

I rammebestemmelserne har der i "Anvendelse specifik" stået "Etagebolig". Det er i kommuneplantillægget ændret til "Boligområde" for at give mulighed for rækkehuse. Betegnelsen rækkehuse er ved en forglemmelse ikke kommet med under "Anvendelse", hvor kun etagebyggeri er nævnt. Det foreslås derfor, at rækkehuse tilføjes her.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplan nr. 301 erstatter den eksisterende lokalplan nr. 203, som giver mulighed for at opføre etageboliger. Efter ønske fra ejer af lokalplanområdet (herefter benævnt grundejer) giver lokalplan nr. 301 mulighed for etageboliger og/eller rækkehuse i stil med de rækkehuse, som er ved at blive bygget på resten af Linde Alle i Støvring.

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 1. juli 2016 til den 26. august 2016. Der er modtaget 1 høringssvar fra naboerne mod nord (Hobrovej 21 og 23). Herudover er forvaltningen blevet opmærksom på en mindre skrivefejl i de nye rammebestemmelser i kommuneplantillæg nr. 25. Forholdet er nærmere beskrevet nedenfor.

Beslutning

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas S. Thomsen, Ole Frederiksen og Rasmus Rask ønskede at godkende som indstillet.

Morten Lem ønsker området bibeholdt som grønt område, og undgå boligformål, for at området i stedet kan indgå i klimatilpasning for at afværge oversvømmelser i området.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplan nr. 294 godkendes som endelig vedtagne planer med den tilføjelse til lokalplanens kapitel 5.8, som er nævnt ved skemaets punkt 2.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter Aalborgvej 8-10 i Terndrup.

Lokalplanen giver mulighed for boliger i op til 2 etager som rækkehuse eller mindre fritliggende enfamilieshuse på mindre grunde. Det vil derfor ikke være muligt senere at tillade traditionelle store parcelhusgrunde i området. Området ligger meget centralt i Terndrup by, tæt på grønne områder, butikker, service, skole og lignende. Området lægger op til en mere intensiv udnyttelse af arealet for også at fortætte midtbyen.

Nord for lokalplanområdet ligger Terndrup Idrætscenter. Skrænten op mod idrætscenteret friholdes som en grøn kile. Der kan laves en rekreativ sti gennem den grønne kile fra Aalborgvej til det grønne område øst for lokalplanområdet.

Der er modtaget 3 høringssvar til lokalplanforslaget fra Terndrup Idrætscenter (1), Nordjyllands Historiske Museum (2) og Danmarks Naturfredningsforening Rebild (3).

Høringssvar

Forvaltningens bemærkninger

1

Trappen som tidligere førte op til idrætscenteret fra Aalborgvej ender blindt efter hallen blev udvidet. Terndrup Idrætscenter får rigtig mange henvendelser om, at adgangsvejen er savnet. Vil gerne have, at der laves en ny trappe fra Aalborgvej fx ved bumpet på Møllebakken samt en bane ved siden af trappen så man kan trække en cykel.

Den foreslåede placering ligger udenfor lokalplanområdet, og kan derfor ikke reguleres med lokalplanen. Lokalplanen giver allerede mulighed for at bibeholde/omlægge den eksisterende sti/trappe op til hallen, såfremt det er muligt at anlægge en ny sti øst om hallen på toppen af skrænten. Vejafdelingen er dog allerede ved at se på anlæggelsen af en ny forbindelse mellem Aalborgvej og hallen.

2

Grundet områdets historik kan der være arkæologiske levn i jorden. Museet vil derfor anbefale, at bygherre får lavet en forundersøgelse, om der er arkæologiske levn. Herved kan museet hurtigere komme i gang med evt. udgravninger eller bygherre kan omgå arealer med arkæologiske interesser. Museet anmoder om, at deres udtalelse indføjes i lokalplanen.

Det foreslås, at følgende tilføjes i lokalplanens kapitel 5.8 om museumsloven:

"Nordjyllands Historiske Museum har udtalt, at det anses for sandsynligt, at der ved byggearbejder kan stødes på arkæologiske levn i form af bl.a. trækonstruktioner og husrester. Historiske kort viser, at der tidligere har ligget en vandmølle i området."

3

Den økologiske forbindelse i kommuneplanen bør bevares. Den grønne kile bør udvides. Arealet bør udlægges som rekreativt areal.

Byrådet har tidligere på deres møde den 8. oktober 2015 besluttet, at området ikke skulle friholdes som rekreativt areal. Såfremt byrådet vedtager lokalplan nr. 294 bliver den økologiske forbindelse indskrænket i overensstemmelse hermed. Grundejer har bemærket, at de ønsker byrådets beslutning fastholdes.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Lokalplanen giver mulighed for rækkehuse og mindre parcelhuse på mindre grunde.

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 1. juli 2016 til den 26. august 2016. Der er modtaget 3 høringssvar til lokalplanen. Høringssvarene er refereret og kommenteret nedenfor.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0