Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Vandløbs- og vådområdeindsatser er fuldt finansierede af statslige/EU midler.

Sagsfremstilling

Vandområdeplanerne opstiller mål for, hvordan vandmiljøet skal være i søer, vandløb, kystvande og grundvand. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning varetager den praktiske opgave med at udarbejde vandområdeplaner og bekendtgørelser, mens kommunerne i praksis skal udmønte hovedparten af indsatsprogrammet.

Vandområdeplanerne skal revideres og ajourføres hvert sjette år, og der er fastlagt tre planperioder. Vandplanlægningen for anden vandplanperiode 2016-2021 foregår jf. lov om vandplanlægning ved et nyt koncept. Vandområdeplanerne er nu informationsdokumenter, der oplyser om regeringens ambitioner for vandområdet. De bindende elementer – mål og indsatser – fastsættes i bekendtgørelser.

Naturstyrelsen har generelt foretaget ændringer i forhold til det beskrevne i høringsmaterialet. En række indsatser i vandløb m.m. er således taget ud af planerne, og der er også ændringer i forbindelse med vådområdeindsatsen.

Figur 1 og Tabel 1 i Bilag 1 viser hvilke indsatser i Rebild Kommune som er overført til vandområdeplanerne fra vandplanerne for første planperiode (2010-2015).

På nuværende tidspunkt findes der ikke en mulighed for at søge om ikke at gennemføre projekter fra vandområdeplanerne, som der fandtes i Vandplanerne (Note 5 ansøgninger). Der afventes et udspil fra SVANA omkring en tilsvarende mulighed fremover.

Forvaltningen arbejder videre med gennemføre projekterne som vandområdeplanerne indeholder med udgangspunkt i de indsatser, som er overført fra vandplanerne.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø.

Den 27. juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer m.m. 

I den forbindelse ønsker forvaltningen at orientere omkring overgangen fra vandplanerne (2010-2015) til vandområdeplanerne (2015-2021).

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at sende udkast til Natura 2000-handleplaner i høring i 8 uger senest den 20. oktober 2016. 

Økonomi

Indsatserne i handleplanerne finansieres af forskellige statslige puljer og støtteordninger.

Sagsfremstilling

Miljø- og fødevareministeriet offentliggjorde den 20. april 2016 Natura 2000-planer (2. planperiode 2016-2021) for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Målet er at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus i disse områder således, at Danmark lever op til forpligtigelserne i EU-habitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Natura 2000-planerne indeholder:

- en områdebeskrivelse

- en tilstandsvurdering af udpegningsgrundlaget (naturtyper og arter) for området.

- målsætninger for Natura-2000 området, samt naturtyper og arter

- et indsatsprogram

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men den konkrete indsats skal i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler jfr. Lov om miljømål.

De kommunale Natura-2000 handleplaner, 2. planperiode:

I følge Miljømålslovens § 46b skal Rebild Kommune senest 6 måneder efter Natura 2000-planernes offentliggørelse sende udkast til handleplaner i minimum 8 ugers høring. Handleplanerne beskriver, hvordan kommunen vil realisere statens Natura 2000-planer inden for kommunens geografiske område. Kommunen skal sikre at handleplanerne gennemføres. Undtaget er dog indsatser vedrørende skovbevoksede arealer med fredsskovspligt, som staten tager sig af.

Center Natur og Miljø har udarbejdet udkast til handleplanerne i samarbejde med nabokommunerne for de tre Natura 2000-områder, som er delvist beliggende i Rebild Kommune. Handleplanerne er udarbejdet på baggrund af en dokumentskabelon, som er udarbejdet af KL.

De kommunale handleplaner skal indeholde:

- en opgørelse af indsatsbehov og prioritering af den forventede forvaltningsindsats

- en beskrivelse af forventede initiativer, som byrådet vil tage, for at gennemføre Natura 2000-planerne, herunder en plan for interessentinddragelse

- en oversigt over fordelingen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet samt offentlige lodsejere (fx. forsvaret)

Som noget nyt i 2. planperiode er der sat særlig fokus på inddragelse af lodsejere og interesseorganisationer, både i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne og især når handleplanerne skal gennemføres. Handleplanerne skal derfor, som nævnt ovenfor indeholde en plan for inddragelse af lodsejere og interesseorganisationer, dvs. en beskrivelse af i hvilke fora den lokale dialog tænkes gennemført.

TMU har på udvalgsmødet den 8. juni 2016 besluttet at forankre inddragelsen af lodsejere og interesseorganisationer i Rebild Kommunes Grønne Råd, hvor man har de største interesseorganisationer som landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet mv. samlet.

Udkast til Natura-2000 handleplaner: 

Rebild Kommune berøres geografisk af tre Natura 2000-områder, der alle strækker sig ind i nabokommuner. Efter aftale med nabokommuner er der udarbejdet et samlet udkast til Natura 2000-handleplan for hvert af de tre Natura 2000-områder:

- Område nr. 15, "Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune.

- Område nr. 17, "Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune.

- Område nr. 18, "Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø". Handleplanen er lavet i samarbejde med Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune.

Udkast til handleplaner er vedlagt som bilag.

Når udkast til de tre handleplaner er vedtaget af kommunerne skal de senest 20. oktober 2016 sendes i offentlig høring i minimum otte uger.

Høringsfasen koordineres med nabokommunerne.

Efter Miljømålsloven § 46c skal handleplanerne være vedtaget endeligt senest 1 år efter Natura 2000-planernes offentliggørelse, dvs. senest den 20. april 2017. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde den 20. april 2016 Natura 2000-planer for 2. planperiode (2016-2021). Center Natur og Miljø har i samarbejde med nabokommunerne udarbejdet udkast til Natura-2000 handleplaner for kommunens Natura 2000-områder. Byrådet skal senest 20. oktober 2016 sende udkast til handleplaner i minimum 8 ugers høring.

Natura-2000 handleplanerne skal vedtages senest den 20. april 2017.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0