Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at endelig vedtage kommuneplantillæg nr. 12 med ændringerne fra Vejdirektoratet.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2019, pkt. 9:

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og byrådet, at kommuneplantillæg nr. 12 endeligt vedtages med ændringerne fra Vejdirektoratet indarbejdet.

Økonomiudvalget, 23. januar 2019, pkt. 9:

Indstilles godkendt.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 aflyser det potentielle vindmølleområde ved Tustrup, samt rammeområde 15.T803 for et vindmølleområde ved Skibsted. Herudover opdateres kommuneplanens øvrige bestemmelser med justering af flere retningslinjer vedrørende vindmøller.

Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. De bemærkninger, som er indkommet i høringsperioden, er vedlagt som bilag. Hovedindholdet i høringssvarene er refereret nedenfor.

Kommuneplantillægget foreskriver, at vindmøller skal placeres mindst 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede statsveje. Vejdirektoratet bemærker, at det gælder for alle statsveje, og ikke kun de overordnede. Ligeledes bør det fremgå af redegørelsen, at afstanden måles fra evt. vejbyggelinje inkl. højde- og passagetillæg.

DN Rebild er tilfreds med aflysningerne, men efterspørger en begrundelse for, at kravet om at husstandsvindmøller skal opføres med rørtårn og med 3 bladede rotorer udgår.

Det vurderes ikke generelt, at være en fordel med 3 bladede husstandsvindmøller. Vingerne på en 2 bladede mølle er typisk lange og omdrejningshastigheden lav, og derfor kan møllen være mere rolig at se på. Se yderligere i vedlagte notat.

Det vurderes at være en fordel, at der ikke på forhånd afskrives mulighed for både rørtårne og gittermaster, så der er mulighed for at vælge ud fra landskabelige hensyn og eksisterende møller i området. På afstand kan gittermaster falde bedre i med baggrunden, eftersom masten er mere transparent end et rørtårn.

I forbindelse med en landzonetilladelse til en husstandsvindmølle kan der stadig efter en konkret vurdering, stilles krav om en bestemt mølletype ud fra fx en landskabelig vurdering.

De øvrige høringssvar er overvejende positive overfor kommuneplantillægget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 aflyser det potentielle vindmølleområde ved Tustrup, samt rammeområde 15.T803 for et vindmølleområde ved Skibsted. Herudover opdateres kommuneplanens øvrige bestemmelser med justering af flere retningslinjer vedrørende vindmøller. Forslaget har været i høring i 8 uger og fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Beslutning

For godkendelse som indstillet stemte 19.

Imod stemte 5 (Socialdemokraterne).

Undlod at stemme 1 (Pia Elberg).

Socialdemokraterne kan ikke støtte indstillingen, idet de finder, at projektet kun skal have kapacitet til og med nyudstykningerne på Præstegårdsheden.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at meddele en anlægsudgiftsbevilling på 0,3 mio. kr til projektering af vejudvidelse og dobbeltrettet cykelsti, og
at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af anlægsbevilling på 0,3 mio. kr af det samlede rådighedsbeløb i budget 2019 på 2,3 mio. kr. 

Teknik- og Miljøudvalget, 9. januar 2019, pkt. 11:

Et flertal af udvalget beståede af Kim Edberg, Ole Frederiksen, Jeanette Sagen og Anna Oosterhof godkender indstillingen.

Morten Lem kan ikke støtte indstillingen, da han finder projektet skal begrænses til strækningen fra Gl Skørpingvej til Præstegårdsheden.  

Økonomiudvalget, 23. januar 2019, pkt. 11:

Indstilles godkendt.

Morten Lem kan ikke støtte indstillingen, da han finder, at projektet kun skal have kapacitet til og med nyudstykningerne på Præstegårdsheden.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

En dobbeltrettet cykelsti fra Gl. Skørpingvej til Langhøjvej (ca. 750 meter) vurderes overslagmæssigt at koste 4,8 mio. kr (incl. arealerhvervelse, projektering og uforudsete udgifter på 15%). Afkortes strækningen til Præstegårdsheden (ca. 500 meter) vil den overslagsmæssigt koste 3 mio. kr.

Udvidelse af vejen med cykelbaner frem til Langhøjvej vurderes overslagmæssigt at koste 5,4 mio. kr (incl. arealerhvervelse, projektering og uforudsete udgifter på 15%. Afkortes strækningen til Præstegårdsheden (ca. 500 meter), vil den overslagsmæssigt koste 3,6 mio. kr.

Der er i budget 2019 afsat 2,3 mio. kr til formålet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 20. december 2018 i forbindelse med godkendelse af helhedsplan for Skørping, at ”projekt for sikring af bløde trafikanter ved Hanehøjvej sættes på Teknik- og Miljøudvalget i januar mhp. afklaring af mulighederne”.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. maj 2018, at ”der udarbejdes skitseforslag for udbygning af Hanehøjvej med hhv. en dobbeltrettet cyklesti/-baner med henblik på, at dette fremsættes som budgetforslag i 2019.”

Til budgetforhandlingerne blev der udarbejdet et teknisk notat ”Udbygning af Hanehøjvej, Skørping” (notatet er vedlagt i bilag).

I notatet beskrives to forslag til udbygning af Hanehøjvej; dobbeltrettet cykelsti og cykelbaner.

Dobbeltrettet cykelsti

I forslaget for den dobbeltrettede cykelsti er indregnet en vejudvidelse på 1 meter, således at vejen opfylder vejreglernes retningslinje for bredden af veje med lav hastighed (30-40 km/t).

Tværprofilet er således; 2,5 meter cykelsti, 1 meter skillerabat og 5,5 meter kørebane. Dertil kommer en yderrabat på 0,5-1 meter. Cykelstien tænkes som udgangspunkt placeret i sydsiden af vejen, hvor de fleste boliger er lokaliseret.

Cykelbaner

Vejen udvides til 8,5 meter og afmærkes med 5,5 meter kørebane og 1,5 meter cykelbane i begge vejsider (incl. 30 cm kantstribe)

Forvaltningen anbefaler med baggrund i økonomi og trafiksikkerhed, at en dobbeltrettet cykelsti, er den mest fordelagtige løsning.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I budget 2019 er der afsat anlægsbevilling på 2,3 mio. kr til udbygning af Hanehøjvej i Skørping. Der skal tages stilling til, om udvalget vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidler til projektering af vejudvidelse og cykelsti.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0