Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til en projekt med en støtteberettiget anskaffelsessum på 78,240 mio. kr.
at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på 7,824 mio. kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen.
at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2019, pkt. 122:

Godkendt

Økonomiudvalget, 21. august 2019, pkt. 167:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Frem mod 2021 er der afsat 17,1 mio. kr. til grundkapital til nyt alment boligbyggeri. Den kommunale grundkapital udgør i dette projekt 7,824 mio. kr.

I forbindelse med byggeriets afslutning, skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens værdi.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter den del af Rytters Plads, der er lokalplanlagt til boliger. Der er ansøgt om godkendelse af 40 almene familieboliger. Projektet omfatter 16 rækkehuse og 24 etageboliger, det er planlagt at opføre 6 toværelses-, 24 treværelses- og 10 fireværelsesboliger. Boligerne varierer i størrelse fra 70 m² til 110 m². Der ansøges om i alt 4000 m² bruttoetageareal til boliger, hvilket medfører en gennemsnitlig boligstørrelse på 100 m², hvormed den kommunale grundkapital udgør 10 % af den samlede anskaffelsessum.

Området indrettes med etageboligbebyggelsen længst mod nord og rækkehusene i den sydlige del af området. Etageboligerne er alle disponeret med private opholdsarealer, terrasser på terræn og altaner på første og anden sal. Rækkehusene er disponeret med private for- og baghaver. Desuden er der sikret areal til fælles opholdsareal i området.

Byggeriet opføres i materialer, der er i overensstemmelse med lokalplanen. Facaderne udføres i hovedtræk i tegl. Ud fra et totaløkonomisk perspektiv, lægges der fra boligselskabets side vægt på, at der generelt vælges gode gedigne materialer med en lang levetid.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplan 277 mht. boligtyper, bebyggelsesprocent og parkering. Projektet kræver to dispensationer i forhold til tagudformning. Lokalplanen fastlægger, at tage skal udføres som symmetriske sadeltage med en hældning mellem 25° og 45°. Rækkehusene opføres med asymmetrisk sadeltag, der er 1 m forskudt fra gavlens midte. Etageboligerne opføres med symmetrisk sadeltag med en hældning på 22°. Dispensationerne er søgt af hensyn til indretningen af rækkehusene, samt for at overholde bygningshøjden ved etageboliger. Efter nabohøring er der meddelt dispensation til det ansøgte. Forud for dispensationsafgørelsen er det, i samråd med en rådgiver indenfor støttet byggeri, blevet afklaret, at der kan meddeles dispensation forud for godkendelsen af skema A. Projektet skal leve op til det gældende bygningsreglement og energiklasse.

Maksimumsbeløbet for støttet boligbyggeri udgør 19.010 kr./m² på familieboliger, og dertil kommer et energitillæg. Energitillægget er forskelligt for tæt/lav og etageboliger, og er i dette tilfælde beregnet til 1.122 kr./m². Det fulde maksimumsbeløb er dermed 20.132 kr./m². Dette byggeri udnytter 19.560 kr./m² (inkl. energitillæg) af maksimumsbeløbet. Den samlede anskaffelsessum udgør 78,240 mio. kr., og den fordeles som vist herunder:

Grundkøb

Entrepriseudgifter

Omkostninger og gebyrer

17 % af anskaffelsessummen (13,600 mio. kr.)

73 % af anskaffelsessummen (57,120 mio. kr.)

10 % af anskaffelsessummen (7,520 mio. kr.)

Som hovedregel bør udgifter til grundkøb ikke overstige 20 % af anskaffelsessummen, der skal ligge mindst 60 % på entrepriseudgifterne og max 20 % på omkostninger og gebyrer. Dermed virker omkostningsfordelingen i dette projekt fornuftig, idet størstedelen af udgifterne ligger på entreprisen, der giver direkte værdi i byggeriet.

Den godkendte anskaffelsessum på 78,240 mio. kr. skal overholdes og må ikke overskrides uden kommunens godkendelse. Anskaffelsessummen finansieres som vist herunder, hvor procentsatserne er lovfæstede:

Realkreditlån (88 %)

Kommunal grundkapital (10 %)

Beboerindskud (2 %)

68,851 mio. kr.

7,824 mio. kr.

1,565 mio. kr.

Udover den kommunale grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen giver kommunen ved godkendelse af skema A tilsagn om, at stille kommunal garanti for den af den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først, når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt.

Huslejen spænder fra 5.817 kr./md for en 70 m² lejlighed til 8.361 kr./md for en lejlighed på 110 m². Det svarer til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 923 kr./m², hvoraf driftsudgifterne udgør 327 kr./m². Umiddelbart vurderet ligger driftsomkostningerne på et fornuftigt niveau. Den resterende del af huslejen (kapitaludgifterne) er lovbestemte, og kan således ikke ændres.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Himmerland Boligforening har fremsendt anmodning om godkendelse af skema A i forbindelse med opførelse af 40 almene familieboliger på Torvegyden 3 (Rytters Plads) i Skørping.

Beslutning

Anna Oosterhof blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling

Leif Nielsen indtrådte som suppleant.

For løsning 1 stemte 10 (Socialdemokraterne, Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti)

Imod stemte 14 (Venstre, Konservative, Radikale Venstre)

Forkastet.

For forvaltningens indstilling stemte 13 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Den Sociale Fællesliste, Dansk Folkeparti)

Imod stemte 11 (Venstre, Konservative)

Godkendt.

Venstre og Konservative ønskede model 2 vedtaget.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

at der afviges fra vandforsyningsplanen og meddeles tilladelse til en ny boring på ejendommen Veggerbyvej 70 til landbruget og  
at husholdningen på Veggerbyvej 70 tilsluttes Suldrup-Hjedsbæk vandværk.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2019, pkt. 117:

Kim Edberg ønsker at følge indstilling, mens Morten Lem stemte for løsning 1 og Mads Ulrik Holm Danielsen og Ole Frederiksen stemte for løsning 2.

Morten Lem ønsker sagen sendt videre til byrådet. Anna Oosterhof blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandling af sagen.

Økonomiudvalget, 21. august 2019, pkt. 170:

Venstre og Konservative indstiller løsning 2 godkendt

Radikale Venstre indstiller forvaltningens indstilling godkendt

Socialdemokraterne indstiller løsning 1 godkendt

Dansk Folkeparti og Den Sociale Fællesliste forbeholder deres stillingtagen.

Økonomi

Ingen for kommunen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0