Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2019, pkt. 119:

Kommuneplantillæg blev besluttet med tilføjelse af, at parkeringsnorm skal være 1,2 p-pladser pr. bolig eller pr. 50 m2 etageareal ved øvrige anvendelser. Udvalget ønsker at der foruden ovenstående fortsat arbejdes på mulighed for at etablere parkeringspladser langs banen i nuværende fredskov.

Økonomiudvalget, 21. august 2019, pkt. 165:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Formålet med kommuneplantillægget er, at tilføje 'offentlige formål' til de generelle anvendelsesbestemmelser for rammeområde 09.C7, samt at fastsætte en parkeringsnorm specifikt for rammeområdet. Herudover udvides rammeområde 09.C7 mod nord op til børnehaven Kronhjorten og rammeområdet 09.R2 reduceres tilsvarende, se vedlagte oversigtskort.

Parkeringskravet reduceres i rammeområde 09.C7 til 1 p-plads pr. bolig eller 50 m2 etageareal ved øvrige anvendelser. Dette er en reduktion i forhold til de generelle krav i kommuneplanen, som kræver p-pladser svarende til

  • 2 pr. rækkehus
  • 1½ pr. etagebolig
  • 1 pr. 37,5 m2 til institutioner og kulturelle formål.

Forslaget til kommuneplantillæg vil blive sendt i høring, forud for det senere forslag til lokalplanen for samme område. Herved kan planforslagene vedtages endeligt samtidigt på trods af de differentierede høringslængder.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af Udviklingsplanen for Støvring Ådale er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 16. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at det aktuelle projekt for cykelstier langs Rebildvej og Vælderskoven ikke søges realiseret, og
at de overskydende anlægsmidler på ca. 4,9 mio. kr prioriteres til medfinansiering af cykelstiprojekterne; Nibevej, Hanehøjvej, og Skørpingvej, i nævnte rækkefølge, af de 4,9 mio. kr. er 2.1 mio. kr. periodeforskudt til 2021 jf. Byrådets beslutning 27. juni 2019 pkt. 105 vedr. Organisering skole-dagtilbud i Haverslev-Ravnkilde

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2019, pkt. 125:

Godkendt

Økonomiudvalget, 21. august 2019, pkt. 164:

For godkendelse som indstillet, idet Nibevej og Hanehøjvej kommer på TMU snarest muligt, stemte 6 (Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative)

Imod stemte 1 (Den Sociale Fællesliste)

Den Sociale Fællesliste ønskede, at Skørpingvej også kommer på TMU snarest muligt.

Økonomi

Omkostningerne til udarbejdelse af en VVM-redegørelse er vurderet til 260.000 kr, hertil kommer 218.000 kr til udarbejdelse af løsningsforslag til håndtering af overfladevand.

Af det frigivne beløb på 5 mio. kr for realisering af projektet, har der til skitseprojektering mv. været et forbrug på 110.498 kr. 

Der er pt. prioriteret anlægsmidler til udførelse af stier langs Hanehøjvej, Nibevej, og Skørpingvej (Skørping - Hellum), som overslagsmæssigt er underfinansieret med samlet ca. 6 mio. kr

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 21. november 2014, at igangsætte en planlægning for realisering af en dobbeltrettet cykelsti mellem Rebild og Røde Møllevej i nordsiden af Rebildvej. 

Området som cykelstien skal forløbe i, er naturbeskyttelsesmæssigt meget højt klassificeret. Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor den 13. april 2016 at arbejde videre med en 2 minus 1-vejløsning, på Rebildvej og Vældeskoven mellem Røde Møllevej og bunden af Rebild Bakker. Over Kovands Bæk og tilhørende vådområde etableres en pælefunderet træbro, og på den resterende strækning etableres en dobbeltrettet cykelsti i vejens nordside.

På byrådsmødet 21. december 2017 blev det besluttet, at igangsætte den nødvendige myndighedsbehandling for projektets realisering og frigive midler (122.297 kr) til licitation, byggeledelse mv. I forbindelse hermed er det efterfølgende vurderet, at det er nødvendigt, at udarbejde en VVM-redegørelse med tilhørende afvandingsprojekt.

Inden igangsætning af det omfattende arbejde med udarbejdelse af VVM-redegørelsen, har projektet været fremsendt til Fredningsnævnet med anmodning om dispensation fra fredningsbestemmelserne for Gravlevdalen, Rebild Bakker, Lindenborg Å (opstrøms), og der blev afholdt besigtigelse 3. juni 2019, med deltagelse af bla. berørte lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.

I afgørelse af 18. juni 2019 meddeler Fredningsnævnet afslag til det ansøgte projekt. Se bilag: Fredningsnævnets afgørelse. Afslaget gives med baggrund i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, 2 og 3, som omhandler dispensation fra fredningsbestemmelserne. Der lægges til grund, at projektet vil medføre indgreb i de fredede områder, herunder afgravninger og etablering af bro over Kovadsbækken. Fredningsnævnet vurderer ud fra en proportionalitetsmæssig bedømmelse, at oplysningerne om den meget begrænsede almindelige cykeltrafik på strækningen sammenholdt med indgrebets betydning i det fredede område, samfundsmæssige ikke har en sådan vægt, at de kan begrunde en dispensation, jf. naturbeskyttelses lovens § 50, stk. 1. (at projektet ikke strider mod fredningens formål).

Fredningsnævnet tilføjer, at der efter sagens oplysninger endvidere er grund til at antage, at en dispensation ville kunne være i strid med naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 eller 3. (hhv. at projektet ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter og, at projektet ikke kan ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.)

Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt ændre projektets udformning således, at indgrebet i de fredede områder kan mindskes i en sådan grad, at Fredningsnævnet ved en fornyet ansøgning kan give den fornødne dispensation. Ligeledes vurderes det for indeværende ikke muligt, at sandsynliggøre et tilstrækkeligt stort trafikalt behov, som kan ændre vurderingen af proportionalitet. Det anbefales derfor, at det planlagte VVM-arbejde mv. standses.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Fredningsnævnet har meddelt afslag til dispensation fra fredningsbestemmelserne for etablering af cykelsti langs Rebildvej, som forløber gennem Rebild bakker.

Byrådet skal beslutte om planlægningen for projektets realisering skal standses. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0