Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Ejer af Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup har søgt om tilladelse til at etablere en ny vandboring til husholdning og landbrug med indvinding af 60.000 m3 pr. år. Den nuværende boring kan ikke yde nok og er placeret et uheldigt sted. Ejer er bekymret for, at hans malkekøer ikke kan få nok vand i sommerperioden. Vandet anvendes til husdyrproduktionen, mælkekøling og husholdning. Rebild Kommune har givet tilladelse til at indvinde 41.000 m3 pr. år den 2. september 2014 – 30. september 2044.

Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup ligger i Suldrup-Hjedsbæk Vandværks forsyningsområde og er umiddelbart forpligtet til at tilslutte sig Suldrup-Hjedsbæk Vandværk.  

Suldrup-Hjedsbæk Vandværk mener, at de har mulighed for at forsyne Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup med op til 60.000 m3 om året til husdyr og husholdning med deres nuværende vandværk og boringer. Det kan dog ikke holdes indenfor vandværkets gældende indvindingstilladelse. Det vil kræve at vandværket søger om en større indvindingstilladelse, og der er risiko for at der ikke kan gives tilladelse på grund af væsentlig påvirkning af omgivelserne.

Vandværket har endnu ikke etableret forsyningsledninger langs Veggerbyvej, og vandværket er skeptisk over for, at der etableres nye boringer i området, da det så kan stå i vejen for en planmæssig udbygning af vandværkets forsyning i området.

Byrådet i Rebild Kommune har den 10. oktober 2013 vedtaget Vandforsyningsplan 2013-2023, som skal bidrage til at sikre god vandkvalitet til alle borgere i Rebild Kommune.

Det skal besluttes, hvilke af følgende tre løsninger, der skal vælges til at sikre, at ejer har adgang til rent drikkevand til en rimelig pris og med en høj forsyningssikkerhed. 

  1. Forsyning af husholdning og landbrug med vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk
  2. Ny boring til husholdning og landbrug
  3. Ny boring til landbrug og forsyning af husholdningen fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk

Der er mulighed for at afvige fra vandforsyningsplanens retningslinjer. De tre løsninger er kort beskrevet nedenfor:

1. Forsyning af husholdning og landbrug med vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk

Suldrup-Hjedsbæk Vandværk mener, at de kan levere den store vandmængde på op til 60.000 m3 inden for ca. 4 uger. Det er efter vandværkets opfattelse den bedste løsning og følger kommunens vandforsyningsplan. De er imod, at ejer får lov til at etablere en ny boring på Veggerbyvej 70. Ejer af Veggerbyvej 70 ønsker ikke at blive tilsluttet Suldrup-Hjedsbæk Vandværk, da prisen for et vandforbrug på 60.000 m3 kan stige og de kun har en stemme.

Pris for tilslutning er 346.000 (ikke godkendt takst) og den årlige udgift til forbrug (med de nuværende takster) er 120.000,- kr. inkl. moms (uden afgifter).

2. Ny boring til Veggerbyvej 70 til husholdning og landbrug
Ejer ønsker at etablere en ny vandboring 300 m sydvest for den gamle boring. Ejer er villig til at løbe risikoen og investere i en ny boring, som de ønsker skal være dobbelt så dyb som den eksisterende.  

Pris for nyt vandforsyningsanlæg er 400.000,-( eksklusiv trykfilter) og en efterfølgende årlig pris på forbrug på ca. 90.000,- kr. inkl. moms.

3. Ny boring til landbrug og vand fra Suldrup-Hjedsbæk Vandværk til husholdning

En kombineret løsninger af de to første er også et alternativ. Suldrup-Hjedsbæk Vandværk kan nemt levere vandmængden på 170 m3 til husholdning inden for ca. 4 uger. Det er efter vandværkets opfattelse en løsning, og følger delvist kommunens vandforsyningsplan.

Pris for tilslutning til vandværk er ca. 100.000 kr (ikke godkendte takster) og den årlige udgift til forbrug (med de nuværende takster) er 740,- kr. inkl. moms (uden afgifter).

Pris for nyt vandforsyningsanlæg er 400.000,- (eksklusiv trykfilteranlæg) og en efterfølgende årlig pris på forbrug på ca. 90.000 kr. pr. år inkl. moms.

I alt koster denne løsning ca. 500.000 kr og forbruget koster ca. 90.740 kr pr. år inkl. moms.

Forvaltningens vurdering

Der er mulighed for at afvige for vandforsyningsplanens retningslinje om, at kommunen ikke giver tilladelse til nye boringer med krav om drikkevandskvalitet inden for et alment vandværks forsyningsområde, hvis særlige forhold er gældende. Det er sket i en tidligere sager (Skindbjerg "ikke almene vandværk" fik i 2017 lov til at lave boring i forsyningsområde, TMU d. 17. aug. 2016 og Hornumgårdvej 2 i 2018, TMU d. 16. maj 2018).

Forvaltningen vurderer, at Suldrup-Hjedsbæk Vandværk ikke kan levere så store mængder drikkevand inden for deres nuværende tilladelse, og at der er også risiko for at påvirke natur, vandløb og vandkvalitet ved at indvinde endnu mere vand fra nuværende boringer. Vandværket bibeholder ved denne løsning en buffer til fremtidig forsyning i forsyningsområdet og eventuel forsyning af Veggerby Vandværk (16.000 m3).

Ejer kan fortsætte med at drive eget vandforsyningsanlæg, men kun til landbrugsdelen. Ejer sløjfer den gamle boring, som der er risiko for er forureningsvej til grundvandet.

På baggrund af ovenstående særlige forhold vurderer forvaltningen, at der kan accepteres en ny boring med vand til landbrug i forsyningsområde til Suldrup-Hjedsbæk Vandværk og at Suldrup-Hjedsbæk vandværk kun leverer vand til husholdningen, selv om det strider imod retningslinjer i vandforsyningsplanen. Det sikrer, at der alligevel sker en planmæssig udbygning af ledningsnettet i forsyningsområdet.  

Der skal foretages en formel behandling af ansøgningen om ny boring, og det er umiddelbart vurderingen, at der kan gives en tilladelse til 60.000 m3 om året. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal træffes beslutning om fremtidig vandforsyning for ejendommen Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup. Veggerbyvej 70 har en boring som ifølge ejer ikke kan levere vand nok og hurtigt nok. Ejer er bekymret for, at hans malkekvæg ikke får nok vand. Ejeren har søgt om tilladelse til etablering af ny vandboring.

Beslutning

Godkendt.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at tillæg nr. 19 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 4 uger
at forslag til lokalplan nr. 321 sendes i offentlig høring i 4 uger

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2019, pkt. 120:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 21. august 2019, pkt. 166:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Ved den endelig vedtagelse af lokalplanen kan ejer forlange planområdet overtaget. Taksationskommissionen fastlægger prisen.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af forslag til lokalplan nr. 321

Udarbejdelse af lokalplanen har overordnet taget udgangspunkt i dispositionsplanen for Støvring Ådale, som bl.a. angiver principper for placering af grønne kiler og boligområder, samt valg af boligtyper.

Området omfatter et areal på ca. 13 ha og fremstår i dag med dyrkningsarealer med læhegn. Området omfatter én landbrugsejendom med stuehus og yderligere en bolig registreret på ejendommen.

Lokalplanen udlægger 5 større delområder, et delområde til etage- og tæt-lav boliger, to delområder til tæt-lav og åben-lav boliger, et delområde til kun åben-lav boligbebyggelse og endelig et delområde til grønne arealer. De grønne arealer grænser op til boligområderne og indeholder beskyttede naturtyper, hvis tilstand ikke påvirkes. Lokalplanen reserverer også areal til forlængelse af vejen Støvring Ådale.

I planlægningen har der været særligt fokus på at muliggøre en blanding af boligtyper, samt mulighed for attraktive boliger med udsigt til natur og landskab. Hensynet til natur og landskab har også haft et særligt fokus i planlægningen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan regnvand fra planområdet skal håndteres. I lokalplanen er reserveret areal til forsinkelse indenfor området. Et af arealerne kan dog også anvendes til grunde, hvis der ikke er behov for etablering af bassinet. Forvaltningen og Rebild Vand & Spildevand arbejder på, at der skal etableres en større samlet løsning for flere boligområder, herunder dette lokalplanområde, erhvervsområde ved Hagensvej og nye veje i områderne.

Forslag til tillæg nr. 19 til kommuneplan 2017

Den gældende kommuneplanramme nr. 09.B21 bestemmer, at der skal laves opholds-og friarealer på 40 % privat og 10 % fælles af etagearealet. Dette fastholdes for åben-lav og tæt-lav bebyggelser, men reduceres for etageboliger til 25 % privat og 10 % fælles af etagearealet, da det ikke anses som muligt, at etablere 40 % privat opholdsareal ved etageboliger over terræn.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I Støvring opleves der stor efterspørgsel på parcelhuse og tæt-lav boliger. Der er derfor udarbejdet ny planlægning for et boligområde ved Støvring Ådale. Der skal tages stilling til om planforslagene skal fremsendes til byrådet med anbefaling af offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0