Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 25. september 2016, at de fem udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål skulle lægges til grund for Rebild Kommunes beskæftigelsesplan for 2017.

De fem beskæftigelsespolitiske mål er:

  • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

  • Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

  • Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

Forvaltningen har, med afsæt i de beskæftigelsespolitiske mål og på baggrund af analyse af jobcenterets potentialer og udfordringer, opstillet konkrete mål for den lokale indsats i Rebild.

Planen har været til kommentering i Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) og i LokalMED, Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

LAR havde på rådsmødet den 21. november 2017 følgende bemærkninger:

Det lokale arbejdsmarkedsråd bemærker, at det overordnede ministermål 1 kunne præciseres med at målet omhandler, at nedbringe antal på kommunal forsørgelse – ikke offentlig forsørgelse.

Rådet foreslår, at der er opmærksomhed på forbruget af den regionale pulje til uddannelsesløft.

Forvaltningen anbefaler, at LAR's bemærkninger indarbejdes i beskæftigelsesplanen og at der i den løbende drift er opmærksomhed på den regionale pulje til uddannelsesløft.

Planen blev ligeledes kommenteret på LokalMED CAB, på møde den 15. november 2017, med følgende bemærkninger:

Side 20, under pkt. 2, anden afsnit, 4 linje, her fjernes ordet ”HØJT”, da det kan kobles til uddannelsesniveau.

Side 22, i forlængelse af øverste afsnit, tilføjes ”Fokus på, at unge på uddannelse opnår en uddannelse, og at unge fra folkeskolen vælger en faglært uddannelse”.

Forvaltningen anbefaler at LokalMEDs bemærkninger medtages i planen.

Forvaltningen har efter afholdelse af LAR-møde modtaget særskilte bemærkninger til beskæftigelsesplanen fra LO. Forvaltningen har vedlagt LO's bemærkninger, med forvaltningens kommentarer og forslag som bilag.

Som det fremgår af bilaget, anbefaler forvaltningen, at samarbejdet mellem jobcentret og A-kasserne og den gode dialog og samarbejde med LAR nævnes i beskæftigelsesplan 2018.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til beskæftigelsesplan for 2018, med udgangspunkt i de af Arbejdsmarkedsudvalget vedtagne beskæftigelsespolitiske mål. Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) og LokalMED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice har kommenteret planen, og med baggrund heri foreligger udkast til beskæftigelsesplan 2018 til godkendelse.

Efter godkendelse i Arbejdsmarkedsudvalget 04.12.17, er kommentarer fra LAR, LO og LokalMED blevet indarbejdet i nærværende plan.

Beslutning

Taget til efterretning.

Ole Frederiksen og Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

 Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet indstiller evalueringen af forsøgsprojektet taget til efterretning.

Sundhedsudvalget, 5. december 2017, pkt. 136:

Indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 264:

Indstilles taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

I budgetaftalen for 2016-2019 er der afsat 3 mio. kr. til forøgelse af kvaliteten af maden på ældrecentrene, herunder 0,8 mio. kr. til projektet med tilberedning af frisklavet mad til beboerne på Bælum Ældrecenter. De 0,8 mio. kr. er anvendt til løn til køkkenpersonale på ældrecentret.

De resterende 2,2 mio. kr. er anvendt til indkøb af nye ovne, pakkemaskiner, ombygning til grovkøkken (til bearbejdning af råvarer) og nyt kostprogram i produktionskøkkenet, hvilket har medvirket til en øget kvalitet af maden fra produktionskøkkenet ud til alle kommunens ældrecentre og til en optimeret drift.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftalen for 2016-2019 blev det besluttet, at der skulle gennemføres et forsøg med tilberedning af frisklavet, varmholdig mad på Bælum Ældrecenter. Udgangspunktet var, at hele døgnets kost på Bælum Ældrecenter skulle produceres i deres modtagekøkken og efterfølgende transporteres op i boenhederne, hvor maden skulle anrettes og serveres. Formålet med projektet var, at:

  • Inddrage beboerne i hvilke ønsker de har til menu og øvrige ønsker til mellemmåltider
  • Beboerne kunne deltage i madlavningen
  • Beboerne kunne dufte maden undervejs i madlavningen
  • Afklare om beboerne oplever en forøgelse i kvaliteten af den varme mad set i forhold til den køle/vakuummad de tidligere fik, som blev produceret i produktionskøkkenet i Støvring.

For at opnå målene er der ansat en ekstra medarbejder i modtagerkøkkenet, så der nu er to køkkenmedarbejdere. I løbet af projektet er alle beboerne blevet opfordret til at gå ned i aktivitetscentret, som ligger i forlængelse af modtagekøkkenet - for at deltage i eller følge med i madlavningen. 

Projektet er evalueret af to omgange. Første gang som en midtvejsevaluering, som blev forelagt sundhedsudvalget i april 2017, og nu som slutevaluering.

Resultat af midtvejsevaluering

Med henblik på evaluering af projektets opstillede mål er der foretaget gruppeinterviews med beboerne før projektet blev iværksat og under projektet med deltagelse af en medarbejder eller af ældrecenterlederen. I nedenstående beskrives hovedresultaterne af midtvejsevalueringen, som blev præsenteret for Sundhedsudvalget d. 4. april 2017. For detaljer i midtvejsevalueringen henvises til sagsfremstillingen "Midtvejsevaluering af projekt med frisklavet mad på Bælum Ældrecenter", der er vedhæftet som bilag på sagen.

Kan beboerne dufte maden og hvordan opleves madens kvalitet?

I gruppeinterviewene før projektet blev iværksat, fortalte beboerne, at de kunne dufte maden på gangene, når den blev opvarmet i boenhedernes køkken. I gruppeinterviewene efter projektet er iværksat, fortæller beboerne, at de ikke kan dufte maden. Den manglende madduft i forbindelse med projektet skyldes to forhold: 1) at der i modtagerkøkkenet er en lovmæssig ventilation, som leder madduften ud af bygningen, og 2) at modtagerkøkkenet fysisk befinder sig et stykke væk fra boenhederne. Når maden transporteres fra modtagerkøkkenet til boenhederne opbevares den ydermere i varmekasser lige indtil, det serveres, for at holde maden ordentlig varm. Dette gør også at beboerne ikke kan dufte maden før ved servering i boenhederne.

Beboerne gav dog ved gruppeinterviewene udtryk for, at madduften ikke gør nogen forskel for dem.

I gruppeinterviewene før projektet blev iværksat, gav beboerne udtryk for, at de er godt tilfredse med maden fra produktionskøkkenet. I gruppeinterviewene efter projektet er iværksat, udtrykker beboerne, at de ikke oplever, at maden er blevet bedre. Beboerne giver udtryk for, at de oplever maden som frisklavet både før og efter projektet.

Inddrages beboerne i menuplanlægningen?

Der er i forbindelse med projektet gjort en del tiltag for at indsamle ønsker til menuen fra beboerne på ældrecentrene. Trods dette viser midtvejsevalueringen, at der ikke er kommet flere ønsker til menuen end før projektet. Der kommer heller ikke flere ønsker til menuen på Bælum Ældrecenter end på de øvrige ældrecentre.

Deltager beboerne i madlavningen?

I forbindelse med projektet er beboerne blevet opfordret til at deltage i madlavningen. Midtvejsevalueringen viser, at de ældre ønsker at blive i deres boenheder. Ældrecenterlederen fortæller, at beboerne ikke har hverken lyst eller kræfter til at gå ned i modtagerkøkkenet eller aktivitetscenteret og tage del i eller følge madlavningen.

Opsamlende

Opsamlende blev konklusionen på midtvejsevalueringen, at modtagerkøkkenet ikke er det mest optimale sted at producere maden, hvis målene er at inddrage beboerne og give dem mulighed for at dufte maden. Beboerne oplevede heller ikke en forøgelse af madens kvalitet.

Handleplan efter midtvejsevaluering 

På baggrund af resultaterne fra midtvejsevalueringen besluttede Sundhedsudvalget d. 4. april 2017, at indsatsen skulle tilrettes, så formålet med projektet kunne fremmes samtidig med overholdelse af den økonomiske ramme.

Projektets sidste del er således blevet ændret, så at madproduktion har ændret lokation til boenhedskøkkenerne frem for i modtagerkøkkenet og at madproduktionen i boenhedskøkkenerne alene foregår i hverdagene. Dette med henblik på bedre at kunne inddrage beboerne i madlavningen samtidig med, at de kan dufte maden.

Slutevaluering af projektet

Der er gennemført en slutevaluering af projektet med afsæt i ændringerne af projektet. Slutevalueringen viser samlet set, at forsøget med at tilberede måltiderne i boenhederne på Bælum Ældrecenter har resulteret i, at målene i højere grad er blevet indfriet.

Kan beboerne dufte maden, og hvordan er madens kvalitet?

Efter at tilberedningen af maden er flyttet fra modtagerkøkkenet til boenhederne, giver beboerne og medarbejderne udtryk for, at kvaliteten af maden er blevet forbedret. Det forklarer lederen af produktionskøkkenet med, at de flere medarbejderressourcer til madlavning i hverdagene giver mere ro og fordybelse i madlavningen. Beboere og medarbejdere giver desuden udtryk for, at de meget nemmere kan dufte, når maden bliver tilberedt i boenhederne. Dette bidrager positivt til madoplevelsen.

Inddrages beboerne i menuplanlægningen?

Slutevalueringen viser, at når maden tilberedes i boenhederne får beboere og køkkenpersonale mulighed for mere kontakt, hvilket blandt andet har givet bedre mulighed for dialog omkring menu ønsker. Ældrecentrets beboere er derfor nu mere involveret i beslutningerne om menuen end tidligere. Lederen af produktionskøkkenet understreger, at dette er givende for såvel beboerne som for køkkenmedarbejderne.

Deltager beboerne i madlavningen?

Beboerne deltager fortsat ikke i madlavningen. Det var således ikke afstanden til modtagerkøkkenet, der var årsagen til den udeblevne deltagelse. Ældrecenterlederen vurderer, at den manglende deltagelse bunder i, at beboerne på Bælum Ældrecenter ikke har ressourcer til at deltage. Det bliver for omfangsrigt for beboerne, og de kan ikke overskue det. Flere af beboerne har givet udtryk for, at de ikke har lyst til at lave mad og sætter pris på, at madlavningen ikke længere er noget, de selv skal sørge for. Ifølge ældrecenterlederen er det væsentlige for beboerne ikke at være deltagende - men at få den gode oplevelse gennem duften af maden, kontakten med køkkenpersonalet samt den gode smag/kvalitet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Som en del af budgetaftalen for 2016-2019 blev det besluttet, at der skulle gennemføres et forsøg med tilberedning af frisklavet mad på Bælum Ældrecenter. Det betyder, at modtagerkøkkenet i perioden fra juni 2016 til december 2017 har skullet tilberede den varme mad til beboerne. Projektet er nu blevet evalueret og evalueringen fremlægges til orientering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0